Olieprisen har i de seneste mange år givet uanede muligheder for spekulanter. Prisen har peget voldsomt op, så brat ned – faktisk i minus, da det var værst under coronakrisen. Men siden er prisen for en tønde olie kørt meget op – dog med aktuelle tilbagefald pga. deltavariantens nye nedlukninger. Ifølge Saxo Bank vil prisen ligge på 65-75 dollar året ud og ifølge Jyske Bank på 65-85 dollar det næste år.
er året, hvor olieefterspørgslen tidligst topper ifølge Jyske Bank
“Opec+ er et oliekartel, men under coronakrisen har alliancen fungeret som oliemarkedets centralbank. Da meget var ved at gå galt med overproduktion, bugnende olielagre og negativ oliepris, greb Opec+ ind,” siger Jan Bylov, oliestrateg i Jyske Bank.
Opec+ består af 23 olieproducerende lande anført af Saudi-Arabien, Rusland, Irak, Kuwait og de Forenede Arabiske Emirater.
“Man skal huske, at Opec+ er individuelle stater med forskellige interesser, men i løbet af de seneste år har de lært, at det koster, når de bliver sure på hinanden, derfor ser vi nu, hvordan Opec+ samarbejder om at komme tilbage til en normalisering efter krisen,” siger han med henvisning til, at balancen mellem olieudbud, -efterspørgsel og -lagre er ved at være etableret.
Fremover vil prisen i højere grad end i dag blive dikteret af Opec+, vurderer han – ikke kun fordi de tilsyneladende er blevet bedre til at samarbejde, men i høj grad pga. stigende klimabevidsthed.
“Klimarapporten fra FN (Intergovernmental Panel on Climate Change, 9. august,red.) var så dyster og entydig, at man hører til langt ude på højrefløjen, hvis man fornægter de videnskabelige resultater,” siger Jan Bylov om rapporten, der hviler på 234 videnskabsfolk, 14.000 akademiske papirer og 82.000 kommentarer om, hvordan klimaforandringerne er menneskeskabte, og olie og andre fossile brændstoffer spiller skurkerollen.
“Rapporten lægger et ekstra pres på politikerne op til klimatopmødet Cop26. Der skal gøres noget, så på kort sigt kommer en yderligere acceleration af reguleringen af den fossile industri,” siger han og tilføjer, at det vil ramme kommercielle olieselskaber såsom Shell, BP, Exxon Mobil, Total, Chevron, BHP og Marathon.
“Alle de globale olieselskaber bliver ramt af regulering, der gør det endnu sværere for dem at få adgang til risikovillig kapital til at producere olie, for olieefterspørgslen vil kun stige herfra og frem til 2030 – som minimum,” siger han og tegner konturen af en magtfuld koncentration af ikke vestlige olieproducerende lande – Opec+.
“Reelt bremser vi olieproduktionen, så vi risikerer en situation, hvor Opec+-landene vinder magten og får større kontrol over de globale oliemarkeder, men hvor Opec+ heller ikke kan følge med efterspørgslen, så oliepriserne bliver højere. Det risikoscenarium er vi bevidste om.”
I Saxo Bank ser råvareanalytiker Ole S. Hansen også Opec+ som en voksende magtfaktor i fremtiden, men lige nu er olieprisen styret af deltavarianten, der lukker samfund, særligt i Kina og Australien, men også af vaccineskepsis i USA.
“Vi ser en større opbremsning i den ellers så markante stigning i råvarerne i løbet af foråret, og det er en kombination af data fra Kina, der viser en svækket økonomisk situation. Kina lukker nærmest hele regioner ved få smittetilfælde, mens USA er ramt af vaccineskepsis, der er med til at sænke efterspørgslen,” siger Ole S. Hansen.
Hvorvidt disse usikkerheder vil påvirke aktiemarkedet, afhænger ifølge råvareanalytikeren af, hvor længe forholdene trækker ud.
“På lidt længere sigt kommer råvarepriserne op igen, for der er masser af politisk vilje til den grønne omstilling, og den grønne omstilling kommer ikke uden om masser af råstoffer – både energi og masser af industrimetaller.”
