ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Philip Jagd, aktiechef i pensionsselskabet Sampension. Arkivfoto: Magnus Møller
Philip Jagd, aktiechef i pensionsselskabet Sampension. Arkivfoto: Magnus Møller

Sampensions aktiechef Philip Jagd har øjnene rettet mod det amerikanske S&P 500-indeks, når han forsøger at få en fornemmelse af, hvor langt aktiemarkedet er i nedturen, og hvor hårdt coronakrisen potentielt kan ramme aktierne.

Lige nu handler indekset i kurs 2500, efter at det er faldet 25 pct. fra toppen i februar.

25

pct. har det amerikanske S&P 500-indeks tabt under nedturen

Det er allerede et markant fald, men Philip Jagd har kigget på, hvordan indekset reagerede, da indtjeningen under finanskrisen begyndte at falde markant i de børsnoterede selskaber.

“Når S&P-indekset nu er i 2500, så svarer det til en tralling p/e på 15. Og det er altså noget over den prissætning, aktierne normalt har, når de rammer bunden. I de sidste par kriser er har bunden været tættere på 10-12,” konstaterer Philip Jagd.

Det viser tallet

Nøgletallet tralling p/e er et udtryk for, hvor meget man som investor betaler lige nu og her for at få andel i den indtjening, der er i selskabernes regnskaber på investeringstidspunktet.

15 kr for 1 kr

Når tralling p/e er 15, svarer det til, at man som investor betaler 15 kr. for at få andel i 1 kr. af indtjeningen.

“Hvis vi skal have et indtjeningsfald på 20 pct. Og en bund i prissætningen på 12, så er vi nede i en indeksværdi der hedder 1550 før det er ovre. Det er min bear-case,” siger Philip Jagd.

Et bearmarked er i aktieterminologi et tabsramt aktiemarked.

“For mig var det en øjenåbner i forhold til hvor langt, der kan være ned.

Det er mere sådan, at jeg håber på en bund i S&P-indekset på 1800, men jeg kan bare se, at det kan blive rigtig grimt,” siger Philip Jagd.

Ingen indtjeningsvækst

Han har allerede i efteråret sidste år – længe inden coronavirus brød ud – meldt ud, at han så en risiko for et kursfald til aktiemarkedet på op mod 30 pct.:

Der var lagt op til, at aktiemarkedet skulle falde

Philip Jagd, aktiechef
“Vi havde haft halvandet år uden indtjeningsvækst, kurserne var kørt op, og der var meget høj eksponering hos investorerne mod aktiemarkedet. Der var lagt op til, at aktiemarkedet skulle falde.”

Og netop fordi han ser en overhængende risiko for, at markedet skal længere ned, har han heller ikke lyst til at købe op i aktier.

“Jeg er godt gammeldags fundamentalt bekymret. Jeg vil have vished for, hvor dyb, og hvor lang den her recession bliver, inden jeg har lyst til at øge vores kunders risiko markant,” siger Philip Jagd.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu