Selvom om aktierne allerede har taget store slag under coronakrisen, så mener aktiechef Philip Jagd, at aktienedturen næppe er forbi.
“Ledighedstallene vokser så hurtigt og er så store, at det ikke er til at forstå. Ledigheden i USA vil ryge pænt over 10 pct. Og det er årsagen til, at jeg faktisk bliver ved med at være skeptisk, selvom aktierne har været over 30 pct. nede fra toppen,” siger han, og beskriver arbejdsløshedstallene som en regulær game changer på aktiemarkedet.
Som aktiechef i Sampension er det hans opgave at forsøge at navigere pensionsselskabets mia. af kundemidler sikkert gennem de kurskred, coronakrisen har udløst på finansmarkedet. Og han har solgt ud af aktier.
“Jeg køber ikke endnu. Jeg håber på, vi får en bund i markedet indenfor seks måneder, men inden da kan vi sagtens komme længere ned.”
Børsen Investor
Det vakte opsigt i efteråret 2019, da Philip Jagd allerede på det tidspunkt – længe inden at nogen havde hørt om coronavirussen covid-19 – gik ud og advarede om, at der var potentielle kursfald i sigte.
Her var han 11. oktober i en historie i Børsen afsender på budskabet: “Sælg ud af dine aktier nu – stor sandsynlighed for nedtur”
I artiklen udtalte han, at han så risiko for et aktiefald på op til 30 pct.:
“Recessionen kan være lige om hjørnet. Firkantet sagt, falder alting (økonomiske nøgletal, red.) lige nu, bortset fra amerikansk forbrug. Det er forbruget, der driver amerikanske aktier til all-time-high, og det er det eneste søm, vi har at hænge vores optimisme på.”
Og med coronavirussens indtog i økonomien og med de arbejdsløshedstal, som lige nu brager op i USA, så er det søm knækket.
“Det vil sige, at denne krise kommer med en hastighed, der er ti gange højere end en traditionel recessio
Jeppe Christiansen, adm. direktør i Maj Invest
“Det her er for alvorligt til, at jeg kan glæde mig over, at jeg fik ret. Stenen er kastet, og den kan ikke tages tilbage. Når først du har det her ledigshedschok på 10 mio. mennesker, så er skaden sket,” siger Philip Jagd.
Torsdag viste udviklingen af nytilmeldte ledige i USA en nærmest eksplosiv stigning. Det fik blandt andet Maj Invests direktør Jeppe Christiansen til at skrive følgende på Linkedin:
“Ny chokerende rekord. Arbejdsløshed i USA brager op med 6,6 mio. på en uge! Det er ti gange rekorden fra 1970'erne. Det vil sige, at denne krise kommer med en hastighed, der er ti gange højere end en traditionel recession.”
Philip Jagd hæfter sig ved, at det allerede nu svarer til, at arbejdsløsheden i USA er omkring 10 pct. – og den vil komme til at stige yderligere. Det vil uundgåeligt ramme ind i den økonomiske aktivitet og betyde et tilbageslag i virksomhedernes indtjening, og det betyder igen, at prissætningen på aktier står for skud.
Globale aktier handler nu til en forward p/e på 13,5., konstaterer Philip Jagd. Nøgletallet forward P/E viser hvor meget, investorer, skal betale for at få andel i 1 kr. af de børsnoterede selskabers forventede indtjening de kommende 12 måneder. Altså koster det lige nu 13,50 kr. at købe sig til 1. kr. af den forventede indtjening.
mio. er nu arbejdsløse i USA
Det kan virke billigt, da prisen historisk i gennemsnit har været en forward p/e på 15,4.
“Men den konklusion holder ikke. I de 13,5 er der indregnet en indtjeningsvækst fra aktieanalytikerne på 7 pct. de kommende 12 måneder, som er urealistisk. Det normale for recessioner, hvis man kan sige sådan, er at indtjeningen falder 20 % til 30 % og jeg har ingen grund til at tro det ikke sker i denne også. Så er prissætningen simpelthen for høj og kurserne skal et pænt stykke længere ned for at afspejle den økonomiske svaghed, som jobtallene fortæller os, vil præge verden i en tid fremover,” siger Philip Jagd.
