ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

En infrastrukturpakke på flere tusinde milliarder kan være på vej i USA, og det giver muligheder for investorer, lyder det

Det cykliske opsving er kun lige begyndt, og dermed er det langt fra for sent at proppe porteføljen med cykliske aktier, mener Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest. Arkivfoto: Steven Achiam
Det cykliske opsving er kun lige begyndt, og dermed er det langt fra for sent at proppe porteføljen med cykliske aktier, mener Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest. Arkivfoto: Steven Achiam

En klar overvægt mod cykliske aktier er den rette langsigtede strategi. Den har allerede virket i 2021

Jakob Vejlø, chefstrateg, Bankinvest
De seneste måneder har en stor rotation rullet på de globale børsmarkeder. Investorer har kastet sig over konjunkturfølsomme aktier, som tidligere har været hårdt presset af coronakrisen, mens sidste års store vindere som især it- og grønne aktier er blevet sendt på udsalg.

36

pct. er energisektoren år til dato steget i det amerikanske S&P 500-indeks, mens indekset som helhed er steget 6 pct. i samme periode.

I USA kan der være udsigt til en infrastrukturpakke til 2000-4000 mia. dollar, og hvis den falder på plads, vil den sætte yderligere skub i sektorrotationen. Det vurderer bl.a. Jakob Vejlø, chefstrateg i Bankinvest.

“Vi er inde i et længerevarende cyklisk opsving, som dårligt nok er kommet i gang. Det kommer til at accelerere – ikke kun i 2021, men også i 2022 og formentlig 2023. Derfor mener jeg, at en klar overvægt mod cykliske aktier er den rette langsigtede strategi. Den har allerede virket i 2021, men det er bestemt ikke sådan, at de cykliske aktiers attraktion relativt til de defensive er ved at være et dødt løb – langt fra,” siger han.

Dermed er det langt fra for sent at springe med på de cykliske aktier, mener også Lars Skovgaard Andersen, seniorstrateg i Danske Bank.

“En infrastrukturpakke vil være vand på den mølle, der allerede kører. Det understøtter den pro-cykliske verden og en rotation fra defensive aktier, der vil underperforme. Vi kan ikke bare hænge fast i det, der var godt før,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Mens det amerikanske S&P 500-indekset er steget 6 pct. år til dato, er energisektoren isoleret set oppe med 36 pct. og har dermed klaret sig bedst i 2021 – herunder er olieselskabet Exxon Mobil f.eks. steget 46 pct. Finans kommer ind på andenpladsen med en stigning på 16 pct.

Også Saxo Bank mener, at sektorrotationen kan fortsætte i en rum tid endnu – om end i begrænset omfang.

“Det europæiske aktiemarked, der har en høj eksponering mod finans, energi, industri og cyklisk forbrug, er interessant lige nu pga. sektorrotation, men jeg tror, at det er et kortsigtet fænomen. På den helt lange bane er energi, finans og industri bare ikke vinderaktier. Som investor skal man have for øje, at vi er i gang med den største transformation af vores verdensøkonomi siden dampmaskinen,” siger Peter Garnry, chefstrateg i Saxo Bank, med henvisning til den digitale omstilling.

“Hvis du som investor skal kigge 20-30 år ud i fremtiden, skal du investere i de teknologier, der vil definere vores samfund, og det er biotek, digitalisering, mikroprocessorer og alt sådan noget – det er der, pengene bliver tjent fremover,” siger han.

Teknologiaktier med høj værdiansættelse kan dog fortsat blive pressede af højere inflation på den korte bane, påpeger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu