Danske investorer har gennem Nordea, Sparinvest, Bankinvest og Jyske Invest været og er med til at finansiere præsident Aleksandr Lukasjenkos regime i Hviderusland. Det på trods af, at EU, Storbritannien, USA og Canada har indført sanktioner mod de ansvarlige personer, der stod bag den påviste valgsvindel ved valget i Hviderusland i august 2020 og den efterfølgende undertrykkelse og voldelig adfærd over for den hviderussiske befolkning.
I Nordea holder banken fortsat fast i sine hviderussiske statsobligationer til en værdi af 186 mio. kr., hvoraf de 33,48 mio. kr. ligger i to danske fonde. Og det på trods af Nordeas stadig stærkere branding af sine esg-politikker og -investering, hvor der investeres ud fra skærpede krav til miljø, sociale og ledelsesmæssige forhold.
“Vores udgangspunkt er at investere med kundernes afkast for øje på en ansvarlig måde
Eric Pedersen, chef for bæredygtige investeringer, Nordea Asset Management
“Hvis Vesten trækker sig fra al finansiering i Hviderusland, står Rusland på spring med pengepungen åben. Vores holdning er, at vi i stedet bør søge at trække Hviderusland tættere på Europa. Et af de forhold, vi støtter os til i vores overvejelser er også, at EU’s sanktioner alene retter sig mod enkeltpersoner og virksomheder og ikke landet som helhed af samme årsag. Vi kan sagtens forstå modargumenterne, det er et af de emner, vi diskuterer intenst internt hele tiden, for det er komplekst,” siger Eric Pedersen, chef for bæredygtige investeringer, Nordea Asset Management.
Hvordan kan du vide, at Rusland står på spring til at investere?
“Lukasjenko og Putin indgik for nogle år siden en pagt, som på papiret nærmest var en sammenlægning af de to lande. Lukasjenko har dog forhalet implementeringen, han vil muligvis ikke spille andenviolin. Så Rusland, der gerne vil have Hviderusland tilbage, er meget nervøse, for en folkelig revolution skal lykkes. Derfor står Rusland på spring.”
Hvad gør Nordea konkret for at trække Hviderusland mod Europa andet end at låne staten penge?
“Vores udgangspunkt er at investere med kundernes afkast for øje på en ansvarlig måde. Opstår der en situation, som i Hviderusland, stiller vi os spørgsmålet, om vi skal trække os eller ej. En del af de overvejelser indeholder spørgsmålet, hvad der vil ske, hvis vi trækker os.”
mio. kr. ejer Nordea hviderussiske statsobligationer for
Eric Pedersen tilføjer dog, at investeringen i Hviderusland er en problemstilling, man kan løbe ind i, når man investerer i statsobligationer fra vækstlandene, og at “der er ingen tvivl om, hvor vores sympati ligger”.
“I nogle tilfælde vælger vi at sætte et land i karantæne, og det kan også blive udkommet her.”
Kunder i Jyske Invest, Bankinvest og Sparinvest har også været med til at finansiere magtregimet, men gør det ikke længere.
“Umiddelbart efter valget i Hviderusland indledte vi en proces med at sælge porteføljen af hviderussiske statsobligationer fra, da vi vurderer, at den aktuelle situation i Hviderusland ikke stemmer overens med måden, vi ønsker at investere på,” lyder det fra Jørgen Søgaard-Andersen, adm. dir. i Sparinvest, der har afhændet obligationer for 7,5 mio. kr.
I Bankinvest har man trukket sin finansiering på knap 54 mio. kr. ud af Hviderusland, fortæller Mads B. Søndergaard, chef for ansvarlige investeringer.
“Vi investerer selvfølgelig ikke, hvis landet selv eller en virksomhed er ramt af sanktioner. Hvis en person, der har aktiemajoriteten i et selskab, er sanktioneret, er vi også forsigtige og tager det med i de overordnede investeringsovervejelser.” Ifølge mediet Debtwire markedsførte Hviderusland sine statsobligationer fra 16. juni 2020 til at nedbringe statsgælden, men den er vokset med 25 pct. i 2020, oplyser National Anti-Crisis Management, der kæmper for et frit Hviderusland.
