For mange er pension en tør kiks at forholde sig til og måske derfor ikke først på dagsordenen, når man endelig har fri og kan få fulgt op på diverse hængepartier. Alligevel lurer den tilsyneladende i baghovedet hos mange.
“De fleste ønsker erfaringsmæssigt nogenlunde at bevare den nuværende levestandard
Gert Nielsen, partner, Bedstpension
For ifølge en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Yougov har foretaget for Danica, er det 59 pct. af de adspurgte, der ikke føler sig trygge ved at have sparet nok op til pensionen.
Undersøgelsen, der er foretaget blandt 2000 danskere, viste også, at de højere lønnede relativt set følte sig mest trygge. Kundedata fra Danica viser imidlertid, at det især er de højere lønnede, der ikke er tilstrækkeligt økonomisk dækket til at kunne opretholde levestandarden i pensionstilværelsen. Med højere lønnede er der taget udgangspunkt i indkomster over 700.000 kr.
Ifølge Danica vil “tilstrækkeligt dækket” sige, at man får udbetalt 80 pct. af den løn, man får ud, inden man går på pension.
“De højere lønnede er dårligst dækket – og det er jo lidt af et paradoks. Men det kan bunde i, at de er mindre bekymrede og føler, de er på sporet. Men vi kan se, at det ikke er tilfældet, og at op mod hver anden højtlønnet må gå ned i levestandard, når de går på pension,” siger Britt Ambjørn Christiansen, seniorøkonom hos Danica.
Ifølge Danica er det helt op mod hver tredje til hver anden af de højere lønnede, som med deres nuværende opsparingsadfærd har udsigt til at gå væsentligt ned i levestandard.
Væsentligt ned svarer ifølge Danica til, at man får omtrent halvdelen eller mindre udbetalt af den løn, man har, lige inden man går på pension. Det kan bl.a. skyldes målrettet pensionsopsparing som størrelsen på den frie opsparing.
“De færreste er nok bevidste om, at jo mere man tjener, jo mere skal man også spare op – for der sker en modregning i offentlige ydelser, ligesom at det, man får udbetalt fra det offentlige, udgør en mindre andel, jo højere løn man får,” siger seniorøkonomen.
Regner man derimod med at skære ned på forbrug og udgifter som pensionist, er der ikke noget i vejen for at have færre penge til rådighed.
“Selvfølgelig
Hans Peter Christensen, direktør, Uvildige.dk
er der nogen,
der bliver negativt overrasket over,
at de har mindre til sig selv, end de havde forventet. Men der er også rigtig mange,
som allerede
har sparet
rigeligt op
“Så længe man er bevidst om det. Det kan jo være, man vil sælge huset og flytte i lejlighed, sænke forbruget og rejse mindre, så er det fint, man ikke sparer så meget op. Vores antagelse er dog, at mange gerne vil have tryghed for, at de har råd til de samme ting, som da de var i arbejde,” siger Britt Ambjørn Christiansen.
Hans Peter Christensen, direktør i rådgivningshuset Uvildige.dk, mener, man kan klare sig med mindre end 80 pct. af sin indkomst inden pensionstidspunktet for at have tilstrækkeligt med midler til at opretholde en ønsket levestandard.
“Mange bruger ikke alle de penge, de tjener i perioden op til pensionstilværelsen. Derfor har de god mulighed for at spare op og har måske i virkeligheden kun brug for 50, 60 eller 70 pct. af deres løn og har samtidig andre værdier end pensionsopsparingen,” siger han.
F.eks. kontantindestående, investerede frie midler, friværdi i boligen og måske et sommerhus mm.
“Selvfølgelig er der nogen, der bliver negativt overrasket over, at de har mindre til sig selv, end de havde forventet. Men der er også rigtig mange, som allerede har sparet rigeligt op og bare sparer endnu mere op, som de så ikke når at bruge.”
Gert Nielsen, partner i Bedstpension, fremhæver, at de højtlønnede ofte er dem, der har friværdi i fast ejendom og stor formue i frie midler såsom aktie- og obligationsinvesteringer. Han påpeger, at en balanceret sammensætning af ens opsparing er “et fornuftigt valg, sådan at man både har økonomisk fleksibilitet i frie midler men også en sikker bund i form af pensionsopsparingen”.
“Det kan for en højtlønnet sagtens være 50 pct. i udbetaling set i forhold til den nuværende løn,” mener han.
Såfremt ens eneste økonomiske midler er pensionsopsparingen, så er 40-50 pct. i udbetaling ved pensionering dog ikke nok.
“De fleste ønsker erfaringsmæssigt nogenlunde at bevare den nuværende levestandard – især de første år efter pensionering. En del udgifter falder jo væk, f.eks. AMB bidrag på 8 pct., ens pensionsopsparing, og transportudgifter bliver måske lavere. Så 70-80 pct. udbetalt i pension ift. nuværende løn er fornuftigt for mange.”
