Der er interessante aktier på vækstbørsen First North, men priserne er skyhøje – det samme er risikoen, siger porteføljemanager Johannes Møller, MW Compounders. Han har analyseret prissætning på Nasdaq-børsen:
“Nogle af selskaberne er meget spændende, men prissætningen er for høj til, at det bliver interessant for os at kigge på. Hvis du betaler over ti gange omsætningen for et tabsgivende selskab, så skal du have virkelig høje forventninger til fremtiden.”
Jan Rosenbom er partner i investornetværket Keystones og har de seneste år lagt sine egne penge i seks børsnoteringer på vækstbørsen:
“Det handler bare om at se sig godt for,” siger han.
Tue Østergaard er bestyrelsesformand i Green Mobility, der gik på First North for fire år siden. Han arbejder samtidig som stifter og adm. direktør i HC Andersen Capital med at skabe investorinteresse og udbrede kendskabet til børsnoterede selskaber. Han udtaler:
“På First North er man nødt til at erkende, at der er mere risiko end i et C25-selskab.”
Johannes Møllers data viser, at der stor forskel på, hvor meget investorer betaler for at få andel i 1 kr. af selskabernes årlige salg, price/sales (p/s). Han har estimeret p/s ud fra et gennemsnit af selskabernes salg i seneste regnskabsår og deres forventede salg i indeværende regnskabsår. P/s er helt ned til 0,77 øre i Windowmaster og op til over 60 kr. i selskaber som Nord Investments, Virogates og Stenocare.
“Oversigten viser mig en gruppe af selskaber, der er prisfastsat meget højt med store forventninger til fremtiden. Ca. 85 pct. af selskaberne er tabsgivende, så investorerne køber dem jo i forventning om en høj omsætningsvækst, der på et tidspunkt også bliver til indtjening,” siger han.
Generelt er priserne langt højere end på Nasdaqs danske hovedbørs. Her handler aktierne generelt til en p/s på 2,93.
“De her selskaber vokser mere end det typiske børsnoterede selskab, derfor skal multiplen (prissætningen,red.) også være højere. Problemet er, at den generelt er så høj, som den er, for det er en meget blandet kvalitet. Jeres tal viser entydigt, at de har svært ved at leve op til det, de går og lover markedet. Du betaler en meget høj multipel for noget, der gennemsnitligt er middelmådigt,” lyder det fra Johannes Møller.
Børsen har afdækket, at 13 ud af 13 selskaber, der er noteret på First North i perioden fra 2017, og som har været på børsen i mindst to år, har fejlet eller er på vej til at fejle i forhold til at levere på vækstmål, der blev stillet investorerne i udsigt ved børsnoteringerne.
Johannes Møller har på den baggrund udarbejdet analysen af de 33 aktier, der er blevet noteret på vækstbørsen siden 2017, og hvor selskaberne i dag har gang i salget.
Normalt måler man prissætning på aktier ud fra prisen på indtjeningen, men da størstedelen af selskaberne på First North er tabsgivende, kan man her ikke anvende nøgletallet price/earning.
Ifølge Tue Østergaard behøver det dog ikke været et problem, at selskaberne her og nu har negativ indtjening og skal bruge ny kapital.
“De her selskaber skal bruge kapital, fordi de gerne vil vokse. De vil ofte have lavt salg, et højt cash burn og meget store vækstplaner. Det er det, I adresserer i forhold til selskabernes fejlede vækstmål; at de ser for store og ambitiøse ud. Det er det selskaberne fejler på. Men selvom der ikke er leveret, så er det ikke alle, der er faldet som en sten på børsen,” siger han og fortsætter:
“Men som investor skal man også være mere kritisk i forhold til de informationer, man får forelagt. Det er nye forretningsmodeller.”
Børsens gennemgang af selskabernes evne til at levere på egne vækstmål viste samtidig et stort spænd på afkastet for de aktier, der blev børsført fra 2017 til 2019: Fra minus 97 pct. til Conferize og op til 241 pct. pct. til Konsolidator – og ni af aktierne var gået i minus.
Ifølge Jan Rosenbom er selskabernes kvalitet dog generelt blevet bedre siden.
“Vil man investere i det her, så handler det om spredning, spredning, spredning. Byg en portefølje. Der vil komme lussinger iblandt. Kvaliteten i de selskaber, der kom på i 2017-2018, var generelt for ringe, men set over de 22 selskaber, der er kommet på de seneste år, er kvaliteten blevet bedre og bedre, og så begynder det at ligne en fornuftig vækstbørs.”
Blandt hans succesfulde investeringer er Shape Robotics, Dataprocess, Bactiquant og Hydract med afkast på mellem 21 pct. og 156 pct. Nexcom har med et tab på 34 pct. givet negativt afkast, ligesom Donkey Republic er faldet 33 pct. siden første handelsdag i tirsdags.
Tue Østergaard fremhæver, at professionelle investorer nu også ser ud til for alvor at gøre deres entre på First North. Bl.a. har Bankinvest investeret i Penneo og Mapspeople, der snart noteres.
“Der er nogle af de her selskaber på First North, som fra start åbenlyst har været prissat for højt. Men der er en høj grad af institutionelle penge i de selskaber, der er kommet på børsen senest. Og de tager et professionelt syn på værdiansættelsen ved børsnoteringen. Men kan man som investor ikke forstå værdiansættelsen, så skal man lade være med at købe,” siger han.
