En lang række selskaber på vækstbørsen First North er på vej ud i dybe pengeproblemer. Storstilede vækstplaner slår fejl, millionerne fosser ud af driften, og kassebeholdningerne i mange af de selskaber, der de seneste år er gået på børsen, ser slunkne ud. Og aktierne? De er i stor stil endt som dårlige investeringer.
“De selskaber er så små, at de kun har én chance for at overleve, hvis de kan skabe den vækst, de stiller investorerne i udsigt, når de går på børsen. Hvis ikke de får skabt den vækst med det samme, ender det med, at selskabet lige så stille drejer nøglen om. Flere har nu brug for kapital, ellers går de konkurs,” siger professor i finansiering på Aarhus Universitet Carsten Tanggaard på baggrund af en gennemgang, som Børsen har foretaget af kapitalsituationen i den del af selskaberne, som nu har haft nogle år til at bevise deres indtjeningspotentiale og værdi på børsen.
Tømmermændene fra den første del af den børsfest, der nu har rullet siden 2017, er begyndt at melde sig.
Siden Green Mobility og Conferize i maj 2017 brød isen og blev de første nynoterede selskaber på First North i næsten et årti, har i alt 35 selskaber gjort deres entre på Nasdaqs danske vækstbørs. 13 af dem har været på børsen i mere end to år, og her begynder kapitalsituationen i en række selskaber at se anstrengt ud.
Samtlige selskaber er på vej til at fejle på de mål, de satte for sig selv ved børsnoteringen. 12 af selskaberne har fortsat tab i regnskaberne, og selvom selskaberne samlet ifølge data fra Nasdaq frem til årsskiftet havde hentet 677 mio. kr. i kapital, var den samlede kassebeholdning i de 13 selskaber i seneste årsregnskaber nede på 137 mio. kr. Det er færre penge, end de tabte før skat i de samme regnskaber. Her var det regnskabsmæssige underskud i selskaberne samlet 181 mio. kr.
Børsens gennemgang, som blev afsluttet i fredags, viser, at ni ud af selskaberne handler til en lavere kurs end udbudskursen ved børsnoteringen. Flere selskaber er tilmed mere end halveret i markedsværdi.
Nasdaq har ingen kommentarer og vil ikke svare på, hvordan de som ansvarlig børs forholder sig til udviklingen. Men i flere af selskaberne er kapitalsituationen allerede så trængt, at der igen har måttet trykkes nye aktier for at få penge i kassen. Det gælder eksempelvis robotselskabet Scape Technologies samt rengøringsselskabet Happy Helper. Alene i år har Conferize, Agillic og Odico været ude at sælge aktier, og Hypefactors har fået konverteret gæld til ny aktiekapital.
Stort set alle de First North-selskaber, der nu har været på børsen i et par år, slog sig i deres børsprospekter op på store vækstmål og planer om at være profitable inden for en overskuelig årrække. Sådan er det langtfra gået. Gennemgangen af prospekterne og regnskaberne viser, at langt de fleste er milevidt fra at kunne indfri deres finansielle målsætninger. Det er et problem, mener Carsten Tanggaard:
“Det er forventningerne om vækst, der driver hele værdiansættelsen, og det bliver et problem, når de forventninger mest af alt er luftige overvejelser, der ikke er seriøse eller informative. Jeg synes, der er rigtig meget varm luft i de prospekter, og man kan jo nu se, at de voldsomme vækstambitioner ingen steder har hørt hjemme.”
“Det har en snert af bondefangeri
Søren Hougaard, adm. direktør i AMS Group og adjungeret professor ved Aalborg Universitet
Eksempelvis anførte Hypefactors i sit prospekt i 2018, at selskabet forventede en omsætning på 100 mio. kr. i 2021. I 2020-årsregnskabet lyder omsætningen for året på 4,2 mio. kr., ligesom målet om at ramme breakeven i andet halvår af 2019 ligger fjernt efter et underskud på 10 mio. kr. før skat i 2020. Waturu forventede ved noteringen at få hurtigt gang i salget og nå en omsætning på 120 mio. kr. i 2023, men det er endnu ikke lykkes selskabet at lande nogen omsætning.
Green Mobility er et af de selskaber, der har bedst gang i forretningen med en omsætning på 34,6 mio. kr. sidste år og 123.680 kunder ved udgangen af marts. Men selskabet er stadig tabsgivende. Målet ved børsnoteringen var ellers at nå et positivt driftsoverskud før skat i løbet af 2019 og 400.000 kunder i 2021. Begge mål synes langt væk.
Søren Hougaard, adm. direktør for udviklings- og investeringsselskabet AMS Group og adjungeret professor ved Aalborg Universitet, skrev tilbage i januar 2018 en kronik i Børsen, hvor han var stærkt kritisk over for kvaliteten af de selskaber, der gik på First North, og markedsføringen af dem som investeringer. Han siger i dag om udviklingen:
“Det har en snert af bondefangeri. Selskaberne markedsfører sig meget aggressivt som vækstselskaber, når de går på børsen, og det er de ikke. Det er startups, der slet ikke er kommet så langt. De er i en helt anden fase af deres livsrejse, end de præsenterer sig som at være. Men det vil de gerne fremstå som, fordi så kan man jo snakke sin pris op på aktierne og skabe noget hype, og så hopper folk gladeligt ombord.”
selskaber fra First North-børsens comeback i 2017 har nu været noteret i mere end to år. Samtlige er på vej til at fejle vækstmål
Han tilføjer, at der ikke er noget unaturligt i, at selskaberne nu er ved at løbe tør for kapital, da otte ud af ti startups ender med at gå konkurs.
“Det unaturlige er, at selskaberne her, når de går på børsen, bliver præsenteret i en helt anden forklædning. Mange af de selskaber, som går på First North, får et nej i det professionelle miljø og prøver så at sælge til hr. og fru Sørensen. Der mangler nogle vagthunde et sted i kæden til at udfordre værdiansættelserne og prospekterne,” siger han og pointerer, at selvom der i hans optik er behov for en form for ekstra investorbeskyttelse, er det i sidste ende op til investorerne selv at vurdere investeringscasen.
“Pilen peger også på de certified advisors, der hjælper med at værdiansætte selskaberne. Men da de bliver betalt af virksomheden, har de en habilitetsklemme, da de har en åbenlys interesse i, at aktien får en stærk start på børsen. Der mangler en uafhængig part uden interessekonflikt, som kun er interesseret i, hvorvidt virksomheden reelt har et investeringspotentiale, som rækker længere end ren hype,” siger han.
Ledende partner i Gemstone Capital Søren Jonas Bruun er specialiseret i at føre danske vækstvirksomheder på børsen i både Danmark og Sverige. Han nikker genkendende til, at flere af de selskaber, som gik på First North-børsen i Danmark for et par år siden, har fået nej i professionelle kredse og derfor er gået til børsmarkedet i stedet.
“Problemet er, at de så går på børsen til nogle alt for oppustede priser. Der er ikke noget galt i at være på et meget tidligt stadie i sin udvikling, men så er risikoen også højere, og det skal afspejles i en lavere værdiansættelse,” siger han og fortsætter:
“Det er nemt at være bagklog, men hvis du kigger på de selskaber, som nu har været på børsen et par år, er de, som har klaret sig allerdårligst, også de selskaber, der er gået på børsen med en meget aggressiv værdiansættelse, i forhold til hvor virksomheden reelt befinder sig,” siger han.
Søren Jonas Bruun peger på, at det danske marked befinder sig i et tidligt modenhedsstadie, hvor der stadig er relativt langt mellem udbuddene, og det er derfor sværere for investorerne at lave en ædruelighedstest på selskabernes værdiansættelse.
“Så ender vi med for mange selskaber, der stiger højt til vejrs på grund af heftig markedsføring, men som efter 6-12 måneder falder tilbage og ender som ukrudt på børsen. Det er ikke godt for nogen. Det ser man ikke på samme måde i Sverige, hvor der er mere selvjustits hos dem, der går på børsen.”
For tiden vælter det ind med selskaber på First North-børsen, hvor der alene i år er børsnoteret ti selskaber. Så sent som tirsdag gik Donkey Republic på børsen, mens Nord Investments’ aktie i sidste uge havde første handelsdag. Carsten Tanggaard vurderer, at den overordnet set kedelige udvikling for de selskaber, der nu har været noteret i et par år, risikerer at få markedet til at fryse til som for ti år siden.
“Man kan undre sig over, hvor længe det kan blive ved. Det er jo gift for sådan et marked, hvis der ikke er ordentlig seriøsitet i det.”
