ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Fimiston Open Pit i Kalgoorlie, Australien. Arkivfoto: Carla Gottgens/Bloomberg
Fimiston Open Pit i Kalgoorlie, Australien. Arkivfoto: Carla Gottgens/Bloomberg

Kan man plukke de rigtige guldmineselskaber eller guldminerelaterede aktier, og kan man samtidig tåle voldsomme kursudsving i begge retninger, er der guldrandede afkast at hente på aktiemarkedet. Det vidner nogle af årets kurseksplosioner om.

For privatinvestor Erik Bork, medstifter af Daytrader.dk og Invested.dk, har det betydet afkast over det seneste år på knap 300, 70 og 40 pct. på de bedst plukkede aktier, bl.a. Ely Gold Royalties, mens han har tabt ca. 17 pct. på guld- og sølvmineaktien Americas Gold & Silver.

Investor
Analytikere: Fald i sigte for guld giver gode opkøbsmuligheder

“Investeringer i guldmineaktier er forbundet med en enorm risiko. Det dummeste, man kan gøre, hvis man tror på en guldaktie, er at have et automatisk stoploss (en fastsat pris, der udløser salg af et aktiv,red.), for den ene dag kan kursen falde 20 pct., mens den stiger endnu mere dagen efter. Man skal have is i maven,” siger Erik Bork, der lurer på at købe mere op i Ely Gold Royalties og i Equinox Gold Corp, da han forventer et muligt kortsigtet fald i guldprisen til ca. 1600 dollar pr. troy ounce, et fald på ca. 6 pct.

Den enorme appetit for guldaktier, vi har set siden marts, er primært drevet af private investorer i USA

Ole S. Hansen, råvareanalytiker, Saxo Bank

Endeavour Silver Corp står også på indkøbssedlen, mens han vil sælge Americas Gold & Silver, når hans investering går i nul. Erik Borks strategi er at tage udgangspunkt i porteføljerne hos kendte guldmineinvestorer og efterfølgende foretage sin egen research.

Investor
Danskerne har hamstret guldbarrer og guldmønter, mens guldprisen nærmer sig sin historiske kurstop

“Det er utroligt svært som lille dansk investor at kunne vurdere guldmineselskaber i f.eks. Australien eller Mexico, så jeg kigger bl.a. på, om andre succesfulde guldmineinvestorer som Eric Sprott tør tage risikoen i bestemte mineselskaber,” siger Erik Bork.

En aktie, som selvstændig swingtrader Christopher Wold, kendt fra “Millionærklubben”, holder øje med, er Eldorado Gold. Sidste år fik han ret i, at kursen skulle stige op mod 7-8 amerikanske dollar, men han havde ikke set, at den skulle toppe i 11.

“Der er stadig mere at hente i Eldorado Gold. Den ligger i en korrektionsfase. Jeg forventer, den vil bunde i 6-8-området. Det vil være et godt sted at samle den op,” siger Christopher Wold, der sigter mod en kursreaktion mod 15 – en potentiel gevinst på ca. 87 pct.

Ifølge Ole S. Hansen, råvareanalytiker i Saxo Bank, skal man passe godt på sin lyst til guldaktier, da de helt store stigninger ofte forekommer i stærkt illikvide og små aktier:

“Den enorme appetit for guldaktier, vi har set siden marts, er primært drevet af private investorer i USA. Jo mindre aktie, jo mere kasino. Det er en væsentlig årsag til nogle af de afkast, vi har set. Der er selvfølgelig individuelle historier, der supporterer stigningerne, men meget er båret af den spekulative bølge.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis

Forsiden lige nu