Rigtig mange danskere har helt urealistiske forventninger til afkastet på deres pensionsopsparing. Sådan lyder reaktionen fra Jens Løgstrup, privat investor og chefstrateg for PP Capital. Han har set nærmere på en undersøgelse, som pensionsselskabet Velliv har foretaget blandt et bredt udsnit af danskere, hvor 1018 har besvaret spørgsmål om, hvad de forventer at få af afkast på deres pension på ti års sigt og på et års sigt.
“Det er chokerende få i undersøgelsen, der forventer et årligt afkast i snit på ti år på mellem 0 og 7 pct., hvilket er realistisk,” siger Jens Løgstrup.
Puljer man besvarelserne, hvor danskerne forventer et afkast på 8-9 pct. (46 pct.), et afkast på 10-12 pct. (17 pct.), et afkast på 12-14 pct. (5 pct.), et afkast på 15-20 pct. (6 pct.) og endelig et afkast på mere end 20 pct. (3 pct.), så drejer det sig om i alt 77 pct., der har nogle afkastforventninger, der ifølge Jens Løgstrup er meget lidt sandsynlige at opnå.
“Afkastet afhænger af, hvilken risiko der tages. Pensionsselskaber er gode til at undgå direkte minusafkast, fordi de er forsigtige med deres investeringer, så noget højt afkast, det får man ikke,” siger Jens Løgstrup, der samtidigt kalder det “en stor fejl”, at mange danske pensionskunder ligger med obligationer i deres pensionsopsparing.
“Vi har ikke det bedste afsæt for at skabe et afkast på over 8 pct. om året de næste ti år
Henrik Henriksen, chefstrateg i Velliv
“Det er et udtryk for, at man ikke interesserer sig for sin pensionsopsparing, for den rigtige strategi er at ligge i aktier hele vejen, og når man så går på pension eller lige op til, kan man begynde at blande lidt obligationer ind,” siger Jens Løgstrup og tilføjer, at man selvfølgelig skal acceptere, at aktier kan give nogle store udsving og negative afkast i enkelte år.
“Der er ikke mange valgmuligheder tilbage, der kan give høje afkast – aktier er en af de få.”
I Velliv har man en klar interesse i, at kunderne ikke bliver skuffede over de realiserede afkast, men chefstrateg Henrik Henriksen har meget svært ved at se, hvordan pensionsselskabet skal kunne leve op til danskernes afkastforventninger.
pct. af danskerne venter et afkast på deres pension på 10-12 pct. i snit om året de næste ti år, ifølge Velliv
“Vi ved jo ikke, hvordan verden udvikler sig, men obligationerne ser enormt udpinte ud, de handler til negative renter, medmindre man køber nogle sydeuropæiske statsobligationer. Imens er de amerikanske aktier, som udgør ca. halvdelen af det globale aktiemarked, meget højt prissat. Vi har ikke det bedste afsæt for at skabe et afkast på over 8 pct. om året de næste ti år,” siger Henrik Henriksen.
