“Succesfuld dansk robotvirksomhed udbyder nye aktier.”
Sådan lød det i en pressemeddelelse, da børsselskabet Scape Technologies sidste efterår lancerede et aktiesalg for at hente op til 50 mio. kr. I meddelelsen kan man læse, hvordan globale bilfabrikanter som BMW, Ford, Honda, Metaldyne/American Axle & Manufacturing samt Nissan figurerer som kunder til robotselskabets produkter.
Men dykker man ned i regnskaberne, er omsætningen i Scape Technologies nærmest forsvindende lille, og det viser sig nu, at flere af de nævnte bilfabrikanter blot er referencer, der for op til fem år siden har købt et enkelt af selskabets såkaldte bin picking-anlæg. Det erkender selskabets adm. direktør Søren Bøving, som har stået i spidsen for det 17 år gamle selskab siden 2010.
Selskabets finansielle udvikling siden børsnoteringen på First North i 2018 står i skarp kontrast til pressemeddelelsens overskrift. Nettoomsætningen er svundet ind fra 6,9 mio. kr. i 2018 til 2,3 mio. kr. i 2019 og blot 420.000 kr. i 2020, og driftsunderskuddet er år for år forværret og lød i 2020 på minus 25,6 mio. kr.
Da selskabet gik på børsen, forventede man en omsætning på 40 mio. kr. i 2020, 75 mio. i 2021 og 100 mio. kr. i 2022. De mål er ifølge direktøren nu udskudt med “et par år.”
“De finansielle resultater udestår, men derfor kan man godt være succesfuld som teknologivirksomhed,” siger Søren Bøving.
Selskaber på First North-børsen har på det seneste været genstand for kritik for blandt andet at markedsføre sig aggressivt som vækstselskaber, når de bliver børsnoteret, når de reelt er i en tidligere fase. Scape Technologies er en af de 13 selskaber, der har været noteret i mere end to år på børsen, men – som Børsen har afdækket – ikke har formået at realisere sit ambitiøse vækstmål. Siden børsnoteringen er Scape Technologies’ aktiekurs faldet med 56 pct.
Pressemeddelelsen er et af flere eksempler på Scape Technologies’ markedsføring.
“Invester i en stærk dansk robotsucces,” stod der eksempelvis i en stort opslået avisannonce op til aktiesalget.
Advokat og associeret professor ved CBS Caspar Rose stiller sig kritisk over for Scape Technologies‘ markedsføring.
“Virksomheden Scape skal sikre, at der er overensstemmelse mellem overskrift i både deres presse- og fondsmeddelelser og så indholdet. Historikken vidner ikke om den store resultatmæssige succes, så derfor bør man ikke bruge betegnelsen succesfuld dansk robotvirksomhed,” siger han og fortsætter:
“Pressemeddelelserne må ikke tegne et for rosenrødt billede af virksomhedens drift og udvikling, hvis dette ikke også afspejler sig i fondsbørsmeddelelserne. Uanset jura eller ej, så er troværdighed altafgørende i kommunikationen til investorerne.”
Han pointerer, at selvom pressemeddelelser ikke er reguleret på samme måde som fondsbørsmeddelelser, må man ikke “oversælge” virksomheden i sin markedsføring, da det er ulovligt at udbrede oplysninger gennem medierne, der giver eller antages at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet eller efterspørgslen af aktier.
Professor i finansiering ved Aarhus Universitet Carsten Tanggaard påpeger, at mange private investorer ikke læser særlig dybt ned i tingene, før de investerer.
“En betegnelse som succesfuld kan være nok til, at de private smider penge efter selskabet. Dermed ender man med at investere på et falsk grundlag,” siger han og opfordrer til, at relevante myndigheder griber ind over for de selskaber, der tegner et for glamourøst billede af virksomheden i deres markedsføring.
Adm. direktør i Dansk Aktionærforening Mikael Bak mener, at det er problematisk, hvis markedsføringen ikke afspejler selskabets resultater.
“Det er problematisk, når en virksomhed i pressemeddelelser benytter sig af forherligende vendinger om sine egne kommercielle resultater, samtidig med at man reelt stadig er i en udviklingsfase. Det er samtidig vigtigt, at der ikke går inflation i brugen af kundereferencer. Dette gælder i særdeleshed for virksomheder i udviklingsfasen, der ikke har den store omsætning,” siger han og tilføjer, at det er afgørende, at selskaber er ærlige over for investorerne om, hvor langt man er nået.
Søren Bøving kan ikke genkende kritikken. Han mener, at Scape Technologies har ramt den rigtige balance:
“Jeg synes jo, det er en succes, at vi har været i stand til at sælge til virksomheder som eksempelvis BMW, og at vores teknologi og løsninger skaber mange deltagere på de webinarer, vi afholder, og har genereret flere hundrede leads med mulighed for fremtidig omsætning.”
Søren Bøving forklarer, at de bilfabrikanter, der optræder som kunder i pressemeddelelsen, har købt et bin picking-anlæg i perioden 2016 og 2019, men at de, ham bekendt, stadigvæk er i produktion og derfor genererer “en vis serviceomsætning”, som varierer fra kunde til kunde.
“Vi synes, det er vigtigt at nævne de her kunder som referencer, fordi bin picking i mange år har været betragtet som en robotservice, der ikke kunne anvendes seriøst i produktion. Derfor er det vigtigt for os at fortælle, at vi rent faktisk har lavet et produkt, der bliver anvendt af de her virksomheder. De har købt vores anlæg, de kører i produktion, og derfor er de kunder hos os. Det kan vi helt stå på mål for.”
Han siger, at nogle af de pågældende kunder har købt et enkelt anlæg, mens andre har købt op til ti anlæg.
Scape Technologies blev sidste år beskyldt for at vildlede investorerne, da man udsendte en pressemeddelelse om, at virksomheden var blevet kåret som en af de 50 mest værdifulde brands i verden af et erhvervsmagasin. Nyheden udløste et kurshop på 15 pct., men kåringen var ifølge flere virksomhedsledere et velkendt PR-stunt, hvor magasinet afkrævede betaling for at udnævne dem til listen.
Dengang sagde Søren Bøving til Dagbladet Børsen, at man ville undersøge den slags nomineringer bedre fremover, og at man kun havde betalt for at få en artikel om selskabet placeret i erhvervsmagasinet og ikke for selve kåringen.
