“Investorerne flokkes om elbilaktier og senest traditionelle bilproducenter som BMW, Daimler og især Volkswagen, der er drønet afsted i 2021 med aktiestigninger på hhv. 18, 25 og 80 pct.De traditionelle spillere vil få det svært
Frank Schwope, bilanalytiker, Nord/LB
“For mig har bilindustrien aldrig været mere interessant, end den er lige nu, hvor industrien gennemgår første fase af disruption, elektrificeringen. Fra 2030 og frem bliver autonom kørsel afgørende. Det vil for alvor ruske op i en industri, der er mere end 100 år gammel,” siger analytiker hos tyske Nord/LB Frank Schwope, der har dækket industrien i 18 år.
I første fase er det især amerikanske Tesla, som har stjålet rampelyset. Derudover har flere kinesiske brands gjort deres indtog på elbilmarkedet, bl.a. BYD, Geely og Nio, mens mange af de gamle bilproducenter er ved at omstille sig til produktion af elbiler. Så langt så godt, men herfra bliver det vanskeligere, påpeger Frank Schwope.
“Det er relativt nemt at indhente teknologien til at kunne producere elektriske biler. Men det bliver langt sværere at konkurrere i anden fase af disruption med selvkørende biler, hvor du er oppe imod tech-selskaber som Waymo og Cruise. Det bliver brutalt,” siger Frank Schwope.
regnskaber, Bloomberg, Børsen Fakta
Waymo er et datterselskab til Alphabet/Google, mens Cruise har General Motors som hovedaktionær og Microsoft i ryggen.
“Tech-selskaberne vil være virkelig dygtige på området, og de traditionelle spillere vil få det svært. Nogle af dem vil komme i store problemer,” siger analytikeren.
Og det er ikke kun de ældre selskaber, der kan ende med at blive udraderet i teknologikapløbet. Også Tesla kan ende med at få baghjul, mener Frank Schwope.
“Tesla har klart et teknologisk forspring inden for elbiler, men de har ikke samme føring inden for autonom kørsel. Tesla vil selv udvikle teknologien internt, men de kan ikke følge med Cruise eller Waymo, der begge er et godt stykke længere fremme. Teslas autopilotfunktion har alt for mange problemer,” siger han.
Ikke overraskende møder han opbakning fra Waymos topchef John Krafcik, som ifølgeForbesikke betragter Tesla som en konkurrent, da Tesla ifølge ham blot udvikler et system til at assistere chaufføren – og dermed aldrig kan blive helt selvkørende. Elon Musk afviste prompte kritikken påTwitter. Men Waymo har allerede selvkørende taxier på vejene i byen Phoenix uden nogen bag rettet, og det taler sit eget tydelige sprog, mener Frank Schwope.
Han har en salgsanbefaling og et kursmål på 240 på Tesla-aktien, som han mener er “overdrevent dyr”, mens han har “hold” på BMW og Daimler. Til gengæld har han et godt øje til Volkswagen, der har som mål at blive markedsleder inden for elbiler i 2025.
“VW ændrede fuldstændigt sit fokus efter dieselskandalen for seks år siden, hvor de begyndte at satse meget hårdere på elbiler. Sidste år solgte de 231.600 elbiler, og måske kan de sælge 500.000-700.000 elbiler i år – det er rigtig gode tal,” siger Frank Schwope.
Hello@Twitter! I?m here to make an impact with@VWGroup, especially on political issues. And, of course, to get some of your market shares,@elonmusk? after all, our ID. 3 and e-tron have won the first markets in Europe. Looking forward to productive diskussions!
? Herbert Diess (@Herbert_Diess)January 20, 2021
Til sammenligning solgte Tesla knap en halv mio. elbiler i 2020. VW planlægger atinvestere342 mia. kr.i elbiler i de næste fem år og omstiller til elbilproduktion på flere af sine fabrikker, som i øvrigt gør brug af modulopbygget produktion, der minimerer omkostningerne og ifølge Frank Schwope giver VW vigtige konkurrencefordele.
“VW har stillet sig helt i front i elektrificeringen. I den anden fase af disruption med selvkørende biler får Volkswagen det nok noget sværere imod tech-selskaberne,” siger han og nævner, at VW bl.a. harinvestereti Argo AI, der udvikler selvkørende teknologi.
Han har et kursmål på 220 på Volkswagen-aktien, der aktuelt ligger i kurs 302 efter en stigning på 190 pct. på et år.
“Men jeg synes stadig, at VW kunne være interessant at købe på nuværende niveau,” siger han.
