Traditionen i Tyskland tilsiger, at landet ledes af en flertalsregering. Dermed sikres stabilitet, og man undgår valg i utide. Men præcis det historiske faktum gør sammensætningen af Tysklands kommende regering uforudsigelig og åbner for, at Tyskland igen står over for en måske endog meget lang periode med regeringsforhandlinger. Som der efterhånden er ved at være tradition for i Europa. Nogle vil erindre, at der i marts var valg i Holland – landet har stadig ingen ny regering.
Da tyskerne 24. september 2017 sidst gik til valg – og for første gang stemte AfD ind i Bundestag som det tredjestørste parti – gik der 136 dage, før en ny regering var sammensat. SPD blev af nationale hensyn og stærkt modstræbende trukket ind i en ny “groko” – en stor koalition. Først ville SPD ikke, årene som lillesøster i Angela Merkels skiftende regeringer havde skræmt vælgerne væk.
Der kan analyseres intensivt om sammensætningen af den næste regering i Berlin. Den korte version er, at en Jamaica-koalition – sammensat af CDU/CSU, Die Grünen og det liberale FDP med farverne sort, grøn og gul som Jamaicas flag – er svag favorit. Det vil gøre CDU’s Armin Laschet, ministerpræsident i Nordrhein-Westphalen, til forbundskansler.
“Den korte version er, at en Jamaicakoalition er svag favorit
Muligheden, for at den nuværende koalition med SPD kan fortsætte, er også til stede. Men intet tyder på, at man tilsammen vil få det nødvendige flertal, så et tredje parti skal med. Det gælder også, hvis kristendemokraterne, som det sandsynlige største parti, vil fortsætte den igangværende flirt med Die Grünen. Det tredje parti kan blive FDP, der har fornyet fremgang og p.t. står til ca. 12 pct. af stemmerne. Uanset sammensætningen vurderes en sådan trekant overordnet ikke at betyde markante ændringer i tysk politik, hverken hjemme eller i EU. Regeringsdeltagelse med Die Grünen vil være den største forandring, men i en retning, der kan løfte dansk klimaeksport til Tyskland.
Tyskland er EU’s største økonomi og tegner sig i eurozonen for næsten en tredjedel af det samlede bnp, 29,5 pct., så selvfølgelig vil valget have konsekvenser for Danmark og EU. Konsekvenserne behøver dog ikke nødvendigvis at være store eller øjeblikkelige.
