Tidligere overvismand genåbner betændt løndebat: Superrelevant at kommission undersøger, om indslusningsløn er en del af løsningen

Tidligere overvismand Michael Svarer prikker hul på betændt debat, om hvorvidt de danske mindstelønninger er med til at bremse integrationen af flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked.

Michael Svarer vurderer, at skal der for alvor gøres noget ved problemet med indvandreres og flygtninges lave deltagelse på arbejdsmarkedet, så skal der tages nye værktøjer i brug. Og et af de værktøjer kan være indslusningsløn til grupper af folk, hvis produktivitet er så lav, at det for arbejdsgiverne ikke kan betale sig at ansætte dem på normale overenskomstvilkår.

“

Hvis der ikke er nogen, der vil ansætte dem til den løn, de koster, bliver det svært

Michael Svarer, økonomiprofessor

“Man kan godt forsøge at tvinge indvandrere og flygtninge i arbejde ved at skære i ydelserne, men hvis der ikke er nogen, der vil ansætte dem til den løn, som de koster, bliver det svært. Hvis man virkelig vil gøre noget ved det problem, så kan vi enten bruge de værktøjer, vi allerede kender, mere effektivt end tidligere, eller vi kan indføre helt nye tiltag. Der kan det være relevant at se på indslusningsløn for de grupper, der ikke har en naturlig plads på arbejdsmarkedet, med de lønaftaler vi har i dag,” siger Michael Svarer.

Spørgsmål om indvandrernes tilknytning til arbejdsmarkedet har fyldt den offentlige debat i årtier. Spørgsmålet er så igen blevet et hedt politisk emne, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) har bebudet reformer, der skal øge arbejdsudbuddet med mindst 10.400 personer, og efter at regeringen har udnævnt økonomiprofessor Nina Smith som formand for en kommission, der skal se på andengenerationsreformer.

“Det er helt åbenlyst, at ser man på den manko, der er i indvandreres beskæftigelsesgrad i forhold til indfødtes, og ser, hvad vi kan gøre for at mindske den forskel, så er det superrelevant, at kommissionen undersøger om indslusningsløn er en del af løsningen,” siger Michael Svarer.

Sidst indslusningsløn var på dagsordenen var i kølvandet på flygtningekrisen i 2015. Dengang kickstartede den tidligere generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp Andreas Kamm debatten, da han foreslog, at man i en tidsbegrænset periode sænkede lønningerne til flygtninge, så de ikke blev parkeret på offentlig forsørgelse.

Forslaget fik politisk opbakning fra daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), men fagbevægelsen var arge modstandere af indslusningsløn, da man mente, at det var et opgør med den danske model, og at det ville føre til et A- og B-hold på arbejdsmarkedet.

“Der er sikkert en masse grunde til, at indslusningsløn ikke er en gangbar idé, men det kunne være et redskab, som den her kommission burde se på.”

Så du anbefaler, at Nina Smith ser på indslusningsløn?

“Ja, det kunne man godt. Det ville være naturligt,” siger Svarer.

Nina Smith har i sit tidligere arbejde flere gange påpeget, at de høje mindstelønninger på det danske arbejdsmarked er en af de væsentligste barrierer mod integration af indvandrere fra ikkevestlige lande.

Det gjorde hun blandt andet i en kronik i Jyllands-Posten i 2001, hvor Nina Smith skrev, at “hvis man ikke har uddannelsesmæssige, sproglige eller sociale kvalifikationer, er det meget svært at skulle leve op til effektivitetskravene på arbejdsmarkedet. I den sammenhæng udgør de høje effektive mindstelønninger på det danske arbejdsmarked en af de væsentligste barrierer mod integration af indvandrere fra ikkevestlige lande.”

Om indslusningsløn så bliver en del af kommissionens arbejde, og de anbefalinger som kommissionen kommer med, siger Nina Smith:

“Vi kigger på alle tænkelige instrumenter, som potentielt kan virke.”

Nina Smith bekræfter, at spørgsmålet om at få flere indvandrere i arbejde er en væsentlig del af kommissionens arbejde.

“Det står højt på vores dagsorden,” siger Nina Smith.