ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Skæbnedag for det europæiske coronapas: Kan blive “en stor game changer”

Der er ikke udsigt til et globalt coronapas lige foreløbig. Så i rejsebranchen håber man nu på en EU-løsning, der kan åbne for rejser og turisme til sommer

Grækenland, Spanien og andre lande i Sydeuropa presser på for at få coronapasset i brug. Her spises der på en terrasse i Barcelona i juni 2020. Arkivfoto: Angel Garcia/Bloomberg.
Grækenland, Spanien og andre lande i Sydeuropa presser på for at få coronapasset i brug. Her spises der på en terrasse i Barcelona i juni 2020. Arkivfoto: Angel Garcia/Bloomberg.

Kan du huske, da vi bookede sommerferie i Sydeuropa uden at tænke et sekund på smittetal og rejseregler? Det var dengang, vi sad tæt i fly og på restauranter. Eller vi stimlede sammen på strande, museer og markedspladser – helt uden sprit og mundbind.

De kommende uger bliver afgørende for, om det kan lykkes at få skabt et europæisk coronapas, så det igen bliver muligt at flyve, spise og bade i Europa til sommer. Sådan er vurderingen fra Michael Svane, branchedirektør i DI, forud for at Kommissionen onsdag kommer med et lovudspil om coronapasset, der på EU-lingo har fået titlen “digitalt grønt certifikat”.

27

EU-ledere drøfter igen covid-håndtering på et topmøde i næste uge

DI-direktøren mener, at EU spiller en nøglerolle, hvis det skal lykkes at få gang i både rejser, kulturliv og konferencer igen. Der er ingen udsigt til konsensus om et globalt coronapas – i hvert fald ikke på den korte bane – og derfor er det afgørende at få en EU-løsning:

“En platform med nogle fælles standarder for gensidig anerkendelse vil gøre underværker,” siger Svane og tilføjer, at han især vil holde øje med, hvordan EU-udspillet bliver modtaget de næste dage: “Det er vigtigt, at der ikke er lande, som med det samme siger: Duer ikke, det kommer aldrig til at fungere.”

For rejsebranchen kan coronapasset blive “en stor game changer,” håber Lars Thykier, adm. direktør i Danmarks Rejsebureau Forening.

Han siger, at mange bureauer “kører på pumperne” og har hårdt brug for en genåbningsplan for rejser. Men han ser også en fare for fejl og forsinkelser, som hurtigt kan gøre passet ubrugeligt. Der skal være styr på både teknologi og sikkerhed, og der skal være en klar enighed mellem landene om, at passet giver adgang til indrejse, opfordrer han:

“Det kan hurtigt blive et bureaukratisk helvede. Man har jo ikke lyst til at stå med en hel flyver, som bliver afvist.”

Mange aktører

Status er, at en skov af forskellige aktører p.t. er i gang med at udvikle coronapas: Der er nationale løsninger på vej i Danmark og mange andre lande. Store tech-virksomheder som Apple, Google, Microsoft og IBM er også i fuld gang. Der er brancheorganisationer, f.eks. flyselskabernes organisation IATA, som er langt fremme i udviklingen af et pas. Og der er internationale organisationer som World Economic Forum.

Målet er jo, at man rent faktisk skal kunne bruge det, også når man rejser i andre lande

Michael Svane, branchedirektør for transport, Dansk Industri

For Michael Svane i DI er det “absolut positivt, at der er projekter i gang. Men risikoen er selvfølgelig, at man får så mange løsninger, at det bliver svært at få dem til at spille sammen,” siger han og kalder det “helt afgørende, at vi får skabt en kompatibilitet eller nogle åbne standarder. Målet er jo, at man rent faktisk skal kunne bruge det, også når man rejser i andre lande.”

Kommissionen har på forhånd varslet, at der arbejdes på en fælles platform, så de nationale løsninger kan fungere sammen – men at det bliver op til landene hver især at beslutte, hvad passet skal give adgang til.

I Tænketanken Europa siger direktør Lykke Friis, at der fortsat er skepsis i en række lande: Hvor længe og hvor godt virker vaccinerne? Kan man bære smitte videre efter vaccination? Hun mener dog, at debatten har “rykket sig betragteligt”:

“Der er åbne spørgsmål, men også et stort ønske om at få sat gang i både rejser og turisme igen. Efter den hårde kritik af vaccineudrulningen er EU under massivt pres for at levere varen.”

Desuden er flere lande allerede i gang, og det vækker minder om 2020, hvor der bl.a. manglede koordination om grænselukninger og smitte-apps, siger hun:

“Hvis man igen får indtryk af, at der ikke er en samlet plan, kan det give bagslag – og flere vil gå solo. Frustrationen i erhvervslivet og rejsebranchen er jo allerede stor.”


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis