ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Nyt fødevarefyrtårn skal lyse op i Aarhus

Fødevarejobbene siver mange steder i landet, men i Aarhus går man mod strømmen. En ny klynge af virksomheder og universitetsfolk skal styrke ideen om Danmark som fødevarenation.

Omkring 40.000 arbejdspladser er gået tabt i fødevareerhvervene fra 2000-2012.Et af de steder i landet, hvor der bliver svømmet mod strømmen, er i Aarhus, hvor der i 2012 var 4123 ansatte i fødevaresektoren.

Det er den næststørste samling af fødevarejob herhjemme (se også grafikken i stor størrelseher).

Handler om at bygge bro

Målet med et nyt initiativ - Danish Food Cluster - er at styrke denne tendens, ja faktisk at gøre Aarhus til et rent mekka af fødevareinnovation. Investorer og iværksættere, forskning og forretning skal tættere på hinanden.

Generelt
Garvet pølse-eksportør overvejer Flensborg
"Det handler om at bygge bro over kløften mellem forskning og forretningsliv, og i en klynge kan både store nøglespillere som Arla, Carlsberg, Chr. Hansen og Dupont bliver bragt sammen med mindre virksomheder, universiteter og myndigheder," siger senior vice president i Arla, Paul Cornillon, der er den nye formand for Danish Food Cluster.

Han skal holde den første generalforsamling i klyngen den 16. december. Ambitionerne er høje.

"Det her skal accelerere innovation og investeringer i Danmark og i fødevarebranchen, det skal udvikle entreprenørskabet herhjemme og tiltrække talenter. Det handler om at nedbryde barrierer og for eksempel lade teknologien fra den ene sektor gøre gavn i den anden," siger Paul Cornillon.

Vi er verdens tredjestørste

Klyngen skal på samme måde som tekstilbranchen i Herning forsøge i endnu højere grad at brande Danmark som fødevareproducerende land.

"Det er enormt vigtigt med de her fødevareklynger. Vi er verdens tredjestørste fødevareklynge. Og kan vi skabe samarbejdet mellem virksomheder, forskning, leverandører og myndigheder vil det være en styrke," siger Henning Otte Hansen, seniorrådgiver hos Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.

De fem initiativtagere til Danish Food Cluster er Arla Foods, Region Midtjylland, Aarhus Universitet, Landbrug & Fødevarer og Aarhus Kommune. Agro Food Park i Aarhus Nord, der finansieres af Landbrug & Fødevarer, bliver centrum for det nye fyrtårn.

Arla klar med pengepungen

Arla har fornylig meddelt, at giganten lægger 270 mio. kr. og åbner et nyt innovationscenter netop i Agro Food Park i 2016.

Læs også: TV-debat: 25.000 fødevarejob på vej
Her skal et 10.000 kvadratmeter stort innovationscenter med 120 medarbejdere være drivkraften i Arlas globale produktudvikling.

"En af årsagerne, til at vi ligger os her i Agro Food Park, er for at drive åben innovation. Det er et samarbejde med universiteter og med virksomheder, hvor vi også ser mulighed for at iværksætteriet kan blomstre," siger Jais Valeur, der er koncerndirektør i Arla.

Meget glædeligt

Samlet har 35 danske og udenlandske virksomheder allerede hjemme i Agro Food Park, der tilsammen beskæftiger 825 medarbejdere.

"Det er meget glædeligt, at en af de helt tunge internationale virksomheder placerer sig i Agro Food Park i fremtiden. Jeg er sikker på, at det kan skabe nye og spændende samarbejder og derigennem sætte yderligere tempo på innovationen i den danske fødevareklynge," siger formand for Agro Food Park og direktør i Landbrug & Fødevarer, Jan Mousing.

Målet er, at Agro Food Park når 3000 ansatte i 2020.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis