En af fødevareindustriens "grand old men" 78-årige Poul Erik Damkjær har siden 1961 stået i spidsen for pølseproduktionen på den familieejede fabrik Robert Damkjær A/S i Haderslev.
Selvom virksomhedem i årtier har slået rødder i den sønderjyske muld, så har han gentagne gange overvejet at flytte produktionen syd for grænsen.
"Vi har overvejet mange gange at flytte lige på den anden side af grænsen til Flensborg eller Husum. Vi kan beholde de samme folk og købe det samme kød. Det eneste der har afholdt os fra at gøre det, er, at vores produkt ikke er dansk, når vi først er flyttet derned," siger Poul Erik Damkjær.
Made in Denmark sælger
Det danske brand har stadig stor nok værdi til at betale de højere omkostninger til spildevand, energi og ikke mindst lønningerne til pølsefabrikkens 115 ansatte, når fabrikken ligger i Danmark.
”Men det er ikke sikkert, at vi kan blive ved. På et tidspunkt bliver omkostningerne jo for store,” siger han.
Robert Damkjær A/S eksporterer 90 pct. af kyllingepølserne, og derfor har det stadig meget at sige at fabrikken ligger i Danmark.
”Den veterinære standard i Danmark er meget værdsat i udlandet, hvor de slet ikke har de samme standarder og krav, som vi har i Danmark. Det har skabt forretningsforbindelser, når der er høj tillid til de standarder, som vi har i Danmark,” siger Poul Erik Damkjær.
Og det er noget, som Poul Erik Damkjær har brugt aktivt, når han har solgt pølser til andre lande.
”Formår du at skabe et nicheprodukt, som falder i et udenlandske markeds smag, så er det bestemt ikke nogen ulempe at kunne sige, at det er lavet af danske råvarer. Tværtimod,” siger han.
Kyllingepølser på Arabisk
Når forbrugerne møder kyllingepølserne i de danske supermarkeder hedder de Danborg og Robert, og det samme hedder de i Mellemøsten.
Siden midten af 1980’erne er de danske kyllingepølser blevet sendt til Mellemøsten i stor skala, da det er den største aftager af de danske pølser.
De halal-slagtede danske kyllinger opfylder således den mellemøstlige trang til konserveret kyllingekød i pølseform. Og hvis Poul Erik Damkjær skal give et godt råd til de danske fødevarevirksomheder, så er det at finde et udenlandsk marked, som efterspørger ens produkter.
”Hvis vi kun solgte vores produkter i Danmark, så eksisterede vi ikke,” siger Poul Erik Damkjær.
Sund forretning
I 2012 havde virksomheden en bruttofortjeneste på 23 mio. kr., som udløste et overskud på 6,1 mio. kr.
Virksomheden har i dag en egenkapital på 30 mio. kr., så det er en sund pølsevirksomhed, som Poul Erik Damkjær netop har overdraget til sine døtre Marianne Matzen og Birgitte Damkjær, der driver fabrikken i dag. Alligevel ser han ikke rosenrødt på fremtiden.
”Det er dog ikke uden bekymringer, at jeg overdrager fabrikken. Nu er det dem, der skal tage tæskene i et benhårdt marked, og det er jeg da lidt nervøs for,” Poul Erik Damkjær.
Derfor er Poul Erik Damkjær stadig at finde i hans gamle kontorstol de fleste af ugens fem dage.
Selvom virksomhedem i årtier har slået rødder i den sønderjyske muld, så har han gentagne gange overvejet at flytte produktionen syd for grænsen.
"Vi har overvejet mange gange at flytte lige på den anden side af grænsen til Flensborg eller Husum. Vi kan beholde de samme folk og købe det samme kød. Det eneste der har afholdt os fra at gøre det, er, at vores produkt ikke er dansk, når vi først er flyttet derned," siger Poul Erik Damkjær.
Made in Denmark sælger
Det danske brand har stadig stor nok værdi til at betale de højere omkostninger til spildevand, energi og ikke mindst lønningerne til pølsefabrikkens 115 ansatte, når fabrikken ligger i Danmark.
”Men det er ikke sikkert, at vi kan blive ved. På et tidspunkt bliver omkostningerne jo for store,” siger han.
Robert Damkjær A/S eksporterer 90 pct. af kyllingepølserne, og derfor har det stadig meget at sige at fabrikken ligger i Danmark.
”Den veterinære standard i Danmark er meget værdsat i udlandet, hvor de slet ikke har de samme standarder og krav, som vi har i Danmark. Det har skabt forretningsforbindelser, når der er høj tillid til de standarder, som vi har i Danmark,” siger Poul Erik Damkjær.
Og det er noget, som Poul Erik Damkjær har brugt aktivt, når han har solgt pølser til andre lande.
”Formår du at skabe et nicheprodukt, som falder i et udenlandske markeds smag, så er det bestemt ikke nogen ulempe at kunne sige, at det er lavet af danske råvarer. Tværtimod,” siger han.
Kyllingepølser på Arabisk
Når forbrugerne møder kyllingepølserne i de danske supermarkeder hedder de Danborg og Robert, og det samme hedder de i Mellemøsten.
Siden midten af 1980’erne er de danske kyllingepølser blevet sendt til Mellemøsten i stor skala, da det er den største aftager af de danske pølser.
De halal-slagtede danske kyllinger opfylder således den mellemøstlige trang til konserveret kyllingekød i pølseform. Og hvis Poul Erik Damkjær skal give et godt råd til de danske fødevarevirksomheder, så er det at finde et udenlandsk marked, som efterspørger ens produkter.
”Hvis vi kun solgte vores produkter i Danmark, så eksisterede vi ikke,” siger Poul Erik Damkjær.
Sund forretning
I 2012 havde virksomheden en bruttofortjeneste på 23 mio. kr., som udløste et overskud på 6,1 mio. kr.
Virksomheden har i dag en egenkapital på 30 mio. kr., så det er en sund pølsevirksomhed, som Poul Erik Damkjær netop har overdraget til sine døtre Marianne Matzen og Birgitte Damkjær, der driver fabrikken i dag. Alligevel ser han ikke rosenrødt på fremtiden.
”Det er dog ikke uden bekymringer, at jeg overdrager fabrikken. Nu er det dem, der skal tage tæskene i et benhårdt marked, og det er jeg da lidt nervøs for,” Poul Erik Damkjær.
Derfor er Poul Erik Damkjær stadig at finde i hans gamle kontorstol de fleste af ugens fem dage.
