Udlandsdanskere fanges i skatteklemme
Coronakrisen kan blive dyr for en gruppe udlandsdanskere, der p.t. er fanget i Danmark og ikke kan vende tilbage til deres bopælslande. De risikerer ufrivilligt at blive skattepligtige i Danmark og organisationen Danes Worldwide oplever derfor en stigning i henvendelser fra desperate borgere. (Børsen)
Danske gigantvirksomheder i nyt stort sats på grønt brændstof
Mærsk, DSV og Ørsted er blandt de danske virksomheder, der er med i nyt opsigtsvækkende samarbejde om en brintfabrik, der skal lave grønt brændstof. Det skriver Berlingske Business. “Det er en sjælden begivenhed, at danske virksomheder finder sammen i et så stort konsortium som det her,” siger Ørsteds topchef Henrik Poulsen. (Berlingske Business)
Tænketank: Krisen vil efterlade færre ufaglærte job
Ikke nok med at mange ufaglærte var de første til at miste deres job under coronakrisen. Mange vil heller ikke kunne vende tilbage til deres gamle job efter krisen. Det skriver Finans på baggrund af en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE. Den viser, at krisen kan få en igangværende tendens med færre ufaglærte jobs til at eskalere. (Finans)
Carlsberg har luret på britisk pubimperium i flere år
Sent fredag meddelte landets største bryggeri, at mens coronavirussen har lagt de fleste af Englands barer og pubber ned, har Carlsberg skabt et nyt joint venture-selskab med den store britiske øl- og pubkoncern Marston's. Det er et skaktræk, der har været flere år undervejs, meddeler Carlsberg. (Børsen)
Efter nye konkurser: Stadil afviser krise
Mandag måtte familien Stadils konglomerat Thornico igen begære en række selskaber konkurs med store tab for både dem selv og andre investorer. Alligevel afviser Thor Stadil blankt, at imperiet skulle være i krise. “Vores forretning går sindssygt godt,” siger Thor Stadil, bestyrelsesformand i Thornico, til Finans. Thornico ejes af sønnen, Christian Stadil. (Finans)
Amerikansk økonomi er langsomt på vej tilbage
Efter to rædselsmåneder med historisk dårlige nøgletal, viser amerikansk økonomi nu spæde tegn på, at det værste er overstået, skriver Wall Street Journal. Forbrug hos bl.a. hoteller, restauranter er marginalt stigende og det giver økonomer et lille håb. (WSJ)
Markeder
God stemning i hele verden
De amerikanske aktier holdt lukket mandag, men futurehandlen indikerer en stærk stigning tirsdag, grundet håb om en vaccine og den gradvise genåbning af samfundet. Også i Asien stiger aktierne - f.eks. med 2 pct. i Japan og 1,5 pct. i Hong Kong. (CNBC)
Det skriver cheferne
Mandag ændrede Udenrigsministeriet rejsevejledning og fraråder nu ikke længere erhvervsrejser. Et vigtigt skridt, men ikke nok. Det mener DI’s topchef Lars Sandahl Sørensen.
Det er et lille, vigtigt skridt, at myndighederne vil kommunikere direkte, at der er åbent for nødvendige erhvervsrejser. Men der er akut behov for at åbne bredere op for erhvervsrejsende, hvis#dkbizfor alvor skal kunne holde gang i eksporten#dkpolhttps://t.co/b2xPjaJdhG
— Lars Sandahl Sørensen (@LarsSandahlS)May 25, 2020
Perspektiv & debat
Børsen mener: Tak for den klare afvisning af skatteforhøjelser, Sass!
Den tidligere topsocialdemokrat og minister Henrik Sass Larsen advarer i et interview i Børsen mandag om at gennemføre planen om øgede bank- og kapitalskatter. Et ekstremt vigtigt budskab i denne tid, skriver Børsens Helle Ib i dagens leder. (Børsen)
Redaktionen anbefaler
Podcast: Børsen anmelder Nomas burger
Ole Troelsøs forventninger var naturligvis tårnhøje, da han mødte op i Nomas vinbar for at smage den verdensberømte restaurants bud på en af verdens mest populære slags fastfood; burgeren. Hør i denne podcast hvordan det gik. (Børsen Podcast)