I søndags kæmpede tusindvis af velforberedte danskere sig igennem over 42 kilometer silende regn i Københavns maraton. Hvad driver dem og hvad er det vigtigste de har med hjem?
Børsens motionsblogger og erfaren løbetræner, Bjarke Kobberø, reflekterer her over motivationsfaktorer og forberedelser.
Læs Bjarkes blog her:
I søndags blev Nykredit Copenhagen Marathon som nok bekendt afviklet. Det blev i ekstraordinær høj grad en mindeværdig og tankevækkende dag for mig. De fleste løbere og tilskuere vil nok huske løbet for den imponerende vedholdende regn. Dyb respekt til alle jer der kæmpede så bravt derude, og leverede så flotte resultater, det var en fornøjelse at følge.
Som beskrevet andetsteds på borsen.dk markerede årets maratonløb i København også afslutningen på vores jubilæumsforløb med SAS Institute. At se holdet blive samlet i startområdet, spændte og klar på at give den alt hvad den kunne trække.
At se deltagerne begynde at gå ’i zonen’, men samtidig opmuntre hinanden – herunder naturligvis også de obligatoriske kække og godmodige verbale drillerier. At se en gruppe af så utroligt forskellige individer stå som en enhed, klar til at gå i kamp, med en indbyrdes samhørighed man skal have stået midt i det for at forstå. Alt sammen på grund af noget så tosset som 42 km løb.
Andet end 42 kilometer
Men lige præcis her tror jeg at kernen i denne blog ligger. At det lige præcis ikke drejer sig om de 42 km. Det drejer sig om alt det andet.
Som jeg var inde på i min seneste blog, er det så utroligt nemt at finde påskud for ikke at få trænet. Der hvor det største privilegium for mig som løbetræner ligger, er ikke i at deltagerne gennemfører de 42 km på en given målsat tid (tag ikke fejl, det holder jeg også utrolig meget af).
Det ligger tværtimod i den proces der fører op til løbet – og i endnu højere grad i den proces der følger efter løbet frem til det næste. Og det næste.
Definér dit mål
Meget ofte skal der et stort mål til for at motivere. At gennemføre en 10 km, eller et maraton. At klare en bestemt tid. Det er bestemt fint nok. Men fundamentalt drejer det sig i min optik om også at finde ud af HVORFOR det er vigtigt at klare det mål.
Hvad er det, du får ud af at klare målsætningen?
Det kan være individuelle faktorer som selvtillid, en udvidelse af din komfortzone, at bryde nogle grænser. At blive et sundere og bedre præsterende individ i løb, på arbejde, hos familien. At vinde håneretten over dine kammerater. Yderst legitime grunde alle sammen. Vi skal finde ind til kernen i hvorfor det betyder noget, så er det langt lettere at træffe de valg og de prioriteringer, der igangsætter og udvikler de ønskede processer.
Fællesskabets styrke
Men det er alt sammen på det helt individuelle plan. Specielt inden for løb synes jeg at mange glemmer fællesskabets styrker. Det er ikke raketvidenskab eller breaking news. Men det er essentielt at minde sig selv om i ny og næ.
For stort set alle vores kunder vil jeg vove at påstå at det ægte svar på ’hvorfor?’ ikke ligger i de 42 km i sig selv.
For dem er den stærkeste drivkraft og motivationsfaktor det at deltage i et fællesskab. Det kan være 2 personer, det kan være 100. At have et fælles mål, at have ligesindede at dele glæder og udfordringer med, at have nogen man ved der står og venter og som man et eller andet sted også står til regnskab for. At vide at vi ’gør det her sammen’.
Afgørende forskel
Det stod alt sammen utrolig klart for mig da hele holdet sad samlet efter løbet i søndags og fejrede alle de individuelle sejre, der blev leveret.
Den største sejr for mig var nemlig at vi sad der sammen som et hold, med en følelse af at vi sammen har gjort en afgørende forskel for den enkelte; fysisk, mentalt og socialt. Så bliver det da ikke større!
Børsens motionsblogger og erfaren løbetræner, Bjarke Kobberø, reflekterer her over motivationsfaktorer og forberedelser.
Læs Bjarkes blog her:
I søndags blev Nykredit Copenhagen Marathon som nok bekendt afviklet. Det blev i ekstraordinær høj grad en mindeværdig og tankevækkende dag for mig. De fleste løbere og tilskuere vil nok huske løbet for den imponerende vedholdende regn. Dyb respekt til alle jer der kæmpede så bravt derude, og leverede så flotte resultater, det var en fornøjelse at følge.
Som beskrevet andetsteds på borsen.dk markerede årets maratonløb i København også afslutningen på vores jubilæumsforløb med SAS Institute. At se holdet blive samlet i startområdet, spændte og klar på at give den alt hvad den kunne trække.
At se deltagerne begynde at gå ’i zonen’, men samtidig opmuntre hinanden – herunder naturligvis også de obligatoriske kække og godmodige verbale drillerier. At se en gruppe af så utroligt forskellige individer stå som en enhed, klar til at gå i kamp, med en indbyrdes samhørighed man skal have stået midt i det for at forstå. Alt sammen på grund af noget så tosset som 42 km løb.
Andet end 42 kilometer
Men lige præcis her tror jeg at kernen i denne blog ligger. At det lige præcis ikke drejer sig om de 42 km. Det drejer sig om alt det andet.
Som jeg var inde på i min seneste blog, er det så utroligt nemt at finde påskud for ikke at få trænet. Der hvor det største privilegium for mig som løbetræner ligger, er ikke i at deltagerne gennemfører de 42 km på en given målsat tid (tag ikke fejl, det holder jeg også utrolig meget af).
Det ligger tværtimod i den proces der fører op til løbet – og i endnu højere grad i den proces der følger efter løbet frem til det næste. Og det næste.
Definér dit mål
Meget ofte skal der et stort mål til for at motivere. At gennemføre en 10 km, eller et maraton. At klare en bestemt tid. Det er bestemt fint nok. Men fundamentalt drejer det sig i min optik om også at finde ud af HVORFOR det er vigtigt at klare det mål.
Hvad er det, du får ud af at klare målsætningen?
Det kan være individuelle faktorer som selvtillid, en udvidelse af din komfortzone, at bryde nogle grænser. At blive et sundere og bedre præsterende individ i løb, på arbejde, hos familien. At vinde håneretten over dine kammerater. Yderst legitime grunde alle sammen. Vi skal finde ind til kernen i hvorfor det betyder noget, så er det langt lettere at træffe de valg og de prioriteringer, der igangsætter og udvikler de ønskede processer.
Fællesskabets styrke
Men det er alt sammen på det helt individuelle plan. Specielt inden for løb synes jeg at mange glemmer fællesskabets styrker. Det er ikke raketvidenskab eller breaking news. Men det er essentielt at minde sig selv om i ny og næ.
For stort set alle vores kunder vil jeg vove at påstå at det ægte svar på ’hvorfor?’ ikke ligger i de 42 km i sig selv.
For dem er den stærkeste drivkraft og motivationsfaktor det at deltage i et fællesskab. Det kan være 2 personer, det kan være 100. At have et fælles mål, at have ligesindede at dele glæder og udfordringer med, at have nogen man ved der står og venter og som man et eller andet sted også står til regnskab for. At vide at vi ’gør det her sammen’.
Afgørende forskel
Det stod alt sammen utrolig klart for mig da hele holdet sad samlet efter løbet i søndags og fejrede alle de individuelle sejre, der blev leveret.
Den største sejr for mig var nemlig at vi sad der sammen som et hold, med en følelse af at vi sammen har gjort en afgørende forskel for den enkelte; fysisk, mentalt og socialt. Så bliver det da ikke større!
