48-årige Ole Larsen fik søndag givet sin indsamling til ofrene efter bomberne ved Boston Marathon et ekstra spark.
Det skete med deltagelsen i Københavns maraton, der samtidig markerede et løbemæssigt startskud for den indsamling, hvor målet er at rejse mindst 100.000 dollar før afslutningen ved maraton i Boston i 2014.
Læs her Oles egen beretning fra maratonløbet - hvor netop tankerne omkring fundraising-projektet gav ekstra energi på et kritisk tidspunkt.
Ole Larsen er dagligt finansdirektør i Bavarian Nordic, der har amerikanernes terrorfrygt tæt inde på livet gennem sit arbejde.
Ole Larsens maratonblog:
Københavns Maraton 2013 er mit fjerde maraton i København og det ottende i alt. Min erfaring er, at lige meget om det er det første eller ottende, så er den spænding man oplever de sidste par dage op til løbet og på selve løbsdagen de samme.
For mit vedkommende så forsøger jeg at slappe så meget af som muligt dagen før og jeg har også en tendens til at trække mig ind i mig selv, være stille og mut til min families store irritation.
I år var der alligevel en ting, som var anderledes. Efter tragedien ved Boston Maraton i april har jeg startet en fundraising til fordel for ofrene og deres familier. En af måderne, hvorpå indsamlingen foregår, er ved at en række virksomheder donerer $1 pr km jeg løber frem til og med Boston Maraton 2014, og det vil sige at jeg faktisk samler penge ind mens jeg løber København Maraton. Det skulle senere i løbet give et moralsk boost.
På løbsdagen står jeg op godt 3 timer før start for at spise, således at jeg også kan nå at komme på toilettet 2-3 gange inden løbet og ikke pludselig skal på toilettet under selve løbet, hvilket heldigvis aldrig sket for mig.
Jeg cyklede fra bopælen i Vanløse og ind til Islands Brygge og ankom ca. en time før løbsstart.
Derefter begyndte de sidste forberedelser. Et sidste toiletbesøg, påsmøring af vaseline, påføring af startnummer og fastgørelse af mine geler. Jeg tager en gel lige inden løbsstart og derefter ca. hver syvende kilometer.
35 kilometer i regnvejr
Såfremt nogen frygtede en gentagelse af vejret ved sidste års maraton, hvor varmen fik ekstraordinært mange løbere til at give op, så blev denne frygt hurtigt manet til jorden. På trods af årets varmeste dag om lørdagen, så var temperaturen under løbet ca. 15 grader – og regn. Jeg regnede ud, at jeg løb ca. 35 km i regnvejr.
De første fem km forløb i tørvejr, så begyndte det at småregne. Efter otte km tiltog regnen i styrke for at stoppe efter 11km. Så havde jeg to km i tørvejr inden det igen begyndte at regne og denne gang for resten af turen med varierende styrke. Den var desværre så irriterende, at jeg lige akkurat aldrig vænnede mig til den. Måske på grund af min manglende hårpragt, så vandet bare løber lige ned i ansigtet på mig.
Mange tilskuere
Selvom regnen sikkert har holdt en del tilskuere væk og selvom det havde tyndet ud i mængden, da vi kom rundt på den del af ruten som skal gennemløbes to gange, så var det stadig en fantastisk folkemængde, som klappede, hujede og kom med støttende og opmuntrende tilråb. Det fortjener I en stor tak for. Det begyndte allerede ved start, hvor der var sort af mennesker.
Størst indtryk på mig gjorde stykket fra Skt. Hans Torv til Dronning Louises Bro. Både første, men specielt anden gang. Tæt forfulgt af vejen under Knippelsbro, hvor vi kom forbi tre gange. Tilskuerne kunne stå i tørvejr og samtidig blev lyden forstærket af broen. Rent lydinferno.
Godt organiseret
En del af oplevelsen er afhængig af hele organiseringen af så stort en event. Københavns Maraton er vokset til nu 12.000 tilmeldte løbere, og det klarer de rigtig godt – faktisk i international klasse. Alt lige fra nummerudlevering, hele afviklingen i startområdet, de forskellige væskedepoter, deres beliggenhed og opbygning til afviklingen i målområdet, hvor de modtager os trætte løbere.
Så tak til Sparta og de mange frivillige. I var med til at gøre mit løb til en god oplevelse.
Selve løbet blev for mit vedkommende en let blandet fornøjelse. De første 5 km forløb fint. Det var tørvejr og tiden var lige i øjet. Fra 5-10km satte regnen ind, men jeg holdt km-tiden. Lige efter 10 km skiltet havde SAS Institute og Running26 et telt med dj og her blev mit navn råbt op med en besked om, at jeg var kommet godt fra start.
Respekt for sækkepiben
Smil på læben og et rygstød. Fra 10-15 km gik turen forbi Nørrebro og den gode stemning samt velkomst af to glade udklædte mennesker på høje stylter var med til at jeg holdt min km-tid. Derefter ned forbi lydinfernoet under Knippelsbro, og dernæst den nok kedeligste del af turen omkring Kalvebod Brygge ind til jeg kom ud til 20 km mærket på Sønder Boulevard. Masser af opbakning og km-tiden intakt.
Den halve distance klaret og så gik det tilbage mod Knippelsbro og Nyhavn og 25km mærket. Der skete ikke så meget i Nyhavn, men jeg holdt fortsat tempo. Fra 25-30km begyndte trætheden at sætte ind og mit tempo begyndte at dale. Måske kombineret med det faktum, at man løber væk fra mållinjen og at Langelinie i regnvejr ikke trækker voldsomt mange tilskuere – dog skal det bemærkes at den trofaste sækkepibespiller, som også støtter os løbere til andre løb end blot Københavns Maraton, stod som en klippe og spillede fra den lille bro ved Gefionspringvandet. Respekt.
Fundraising gav energi
Fra 30-35 km var det tungt og jeg tænkte mange negative tanker, men da jeg nåede SAS Institute teltet for anden gang efter 34 km løb en venlig mand efter mig, tog billeder og kom med opmuntrende tilråb. Det fik mig samtidig til at tænke på mit fundraising projekt og at jeg rent faktisk i al min elendighed løb penge ind til et godt formål. Gejsten genoprettet, men ikke tempoet.
Ved 36km ramte jeg igen Sankt Hans Torv og igen et mentalt boost. Mange af tilskuerne må have stået der i efterhånden 3 timer, men der var fortsat kæmpe overskud og nogle af tilskuerne må have brugt næsten lige så mange kræfter som os løbere. Specielt husker jeg en ung pige på Dronning Louises Bro, som kom med opmuntrende tilråb nærmest til hver enkelt løber.
38 km og Rådhuspladsen. Ny mental energi fra de mange tilskuere og live-bandet, og nu begynder det at være overskueligt med den resterende distance. Forestiller mig, hvor lidt jeg mangler af en af mine træningsture derhjemme og smiler ved tanken. Tempoet daler fortsat en smule.
De sidste kilometer
Efter godt 40 km mærker jeg en snigende krampe i højre læg. Jeg beslutter mig for at ignorere den, og det bliver da heller ikke til mere. Runder 41km og kommer ind på H.C. Andersens Boulevard og pludselig føles Langebro meget stejl. Fra broen kan man se målet og pludselig er man ovre broen og er kommet rundt om hjørnet og befinder sig på Islands Brygge. De sidste ressourcer sættes ind og vi bliver klappet i mål af den talrige folkemængde.
Tiden endte på 3:18:44, hvilket er min hurtigste tid i København og næsthurtigste af mine otte maratons.
Møder en fyr jeg har lært at kende gennem et par Triathlon-forløb. Vi sidder og udveksler lidt løbshistorier, mens vi indtager vand, frugt, yogurt, varm chokolade og kanelgifler. Derefter over at få udleveret tøjposen og få noget tørt tøj på. Overvejer at tage en taxa hjem, men beslutter mig så for at benene sikkert har godt af en stille og rolig cykeltur – og det havde de faktisk.
Fakta om Ole Larsen:
Det skete med deltagelsen i Københavns maraton, der samtidig markerede et løbemæssigt startskud for den indsamling, hvor målet er at rejse mindst 100.000 dollar før afslutningen ved maraton i Boston i 2014.
Læs her Oles egen beretning fra maratonløbet - hvor netop tankerne omkring fundraising-projektet gav ekstra energi på et kritisk tidspunkt.
Ole Larsen er dagligt finansdirektør i Bavarian Nordic, der har amerikanernes terrorfrygt tæt inde på livet gennem sit arbejde.
Ole Larsens maratonblog:
Københavns Maraton 2013 er mit fjerde maraton i København og det ottende i alt. Min erfaring er, at lige meget om det er det første eller ottende, så er den spænding man oplever de sidste par dage op til løbet og på selve løbsdagen de samme.
For mit vedkommende så forsøger jeg at slappe så meget af som muligt dagen før og jeg har også en tendens til at trække mig ind i mig selv, være stille og mut til min families store irritation.
I år var der alligevel en ting, som var anderledes. Efter tragedien ved Boston Maraton i april har jeg startet en fundraising til fordel for ofrene og deres familier. En af måderne, hvorpå indsamlingen foregår, er ved at en række virksomheder donerer $1 pr km jeg løber frem til og med Boston Maraton 2014, og det vil sige at jeg faktisk samler penge ind mens jeg løber København Maraton. Det skulle senere i løbet give et moralsk boost.
På løbsdagen står jeg op godt 3 timer før start for at spise, således at jeg også kan nå at komme på toilettet 2-3 gange inden løbet og ikke pludselig skal på toilettet under selve løbet, hvilket heldigvis aldrig sket for mig.
Jeg cyklede fra bopælen i Vanløse og ind til Islands Brygge og ankom ca. en time før løbsstart.
Derefter begyndte de sidste forberedelser. Et sidste toiletbesøg, påsmøring af vaseline, påføring af startnummer og fastgørelse af mine geler. Jeg tager en gel lige inden løbsstart og derefter ca. hver syvende kilometer.
35 kilometer i regnvejr
Såfremt nogen frygtede en gentagelse af vejret ved sidste års maraton, hvor varmen fik ekstraordinært mange løbere til at give op, så blev denne frygt hurtigt manet til jorden. På trods af årets varmeste dag om lørdagen, så var temperaturen under løbet ca. 15 grader – og regn. Jeg regnede ud, at jeg løb ca. 35 km i regnvejr.
"Måske på grund af min manglende hårpragt generede regnen ekstra meget"
De første fem km forløb i tørvejr, så begyndte det at småregne. Efter otte km tiltog regnen i styrke for at stoppe efter 11km. Så havde jeg to km i tørvejr inden det igen begyndte at regne og denne gang for resten af turen med varierende styrke. Den var desværre så irriterende, at jeg lige akkurat aldrig vænnede mig til den. Måske på grund af min manglende hårpragt, så vandet bare løber lige ned i ansigtet på mig.
Mange tilskuere
Selvom regnen sikkert har holdt en del tilskuere væk og selvom det havde tyndet ud i mængden, da vi kom rundt på den del af ruten som skal gennemløbes to gange, så var det stadig en fantastisk folkemængde, som klappede, hujede og kom med støttende og opmuntrende tilråb. Det fortjener I en stor tak for. Det begyndte allerede ved start, hvor der var sort af mennesker.
Størst indtryk på mig gjorde stykket fra Skt. Hans Torv til Dronning Louises Bro. Både første, men specielt anden gang. Tæt forfulgt af vejen under Knippelsbro, hvor vi kom forbi tre gange. Tilskuerne kunne stå i tørvejr og samtidig blev lyden forstærket af broen. Rent lydinferno.
Godt organiseret
En del af oplevelsen er afhængig af hele organiseringen af så stort en event. Københavns Maraton er vokset til nu 12.000 tilmeldte løbere, og det klarer de rigtig godt – faktisk i international klasse. Alt lige fra nummerudlevering, hele afviklingen i startområdet, de forskellige væskedepoter, deres beliggenhed og opbygning til afviklingen i målområdet, hvor de modtager os trætte løbere.
Så tak til Sparta og de mange frivillige. I var med til at gøre mit løb til en god oplevelse.
Selve løbet blev for mit vedkommende en let blandet fornøjelse. De første 5 km forløb fint. Det var tørvejr og tiden var lige i øjet. Fra 5-10km satte regnen ind, men jeg holdt km-tiden. Lige efter 10 km skiltet havde SAS Institute og Running26 et telt med dj og her blev mit navn råbt op med en besked om, at jeg var kommet godt fra start.
Respekt for sækkepiben
Smil på læben og et rygstød. Fra 10-15 km gik turen forbi Nørrebro og den gode stemning samt velkomst af to glade udklædte mennesker på høje stylter var med til at jeg holdt min km-tid. Derefter ned forbi lydinfernoet under Knippelsbro, og dernæst den nok kedeligste del af turen omkring Kalvebod Brygge ind til jeg kom ud til 20 km mærket på Sønder Boulevard. Masser af opbakning og km-tiden intakt.
"I al min elendighed løber jeg penge ind til et godt formål"
Den halve distance klaret og så gik det tilbage mod Knippelsbro og Nyhavn og 25km mærket. Der skete ikke så meget i Nyhavn, men jeg holdt fortsat tempo. Fra 25-30km begyndte trætheden at sætte ind og mit tempo begyndte at dale. Måske kombineret med det faktum, at man løber væk fra mållinjen og at Langelinie i regnvejr ikke trækker voldsomt mange tilskuere – dog skal det bemærkes at den trofaste sækkepibespiller, som også støtter os løbere til andre løb end blot Københavns Maraton, stod som en klippe og spillede fra den lille bro ved Gefionspringvandet. Respekt.
Fundraising gav energi
Fra 30-35 km var det tungt og jeg tænkte mange negative tanker, men da jeg nåede SAS Institute teltet for anden gang efter 34 km løb en venlig mand efter mig, tog billeder og kom med opmuntrende tilråb. Det fik mig samtidig til at tænke på mit fundraising projekt og at jeg rent faktisk i al min elendighed løb penge ind til et godt formål. Gejsten genoprettet, men ikke tempoet.
Ved 36km ramte jeg igen Sankt Hans Torv og igen et mentalt boost. Mange af tilskuerne må have stået der i efterhånden 3 timer, men der var fortsat kæmpe overskud og nogle af tilskuerne må have brugt næsten lige så mange kræfter som os løbere. Specielt husker jeg en ung pige på Dronning Louises Bro, som kom med opmuntrende tilråb nærmest til hver enkelt løber.
38 km og Rådhuspladsen. Ny mental energi fra de mange tilskuere og live-bandet, og nu begynder det at være overskueligt med den resterende distance. Forestiller mig, hvor lidt jeg mangler af en af mine træningsture derhjemme og smiler ved tanken. Tempoet daler fortsat en smule.
De sidste kilometer
Efter godt 40 km mærker jeg en snigende krampe i højre læg. Jeg beslutter mig for at ignorere den, og det bliver da heller ikke til mere. Runder 41km og kommer ind på H.C. Andersens Boulevard og pludselig føles Langebro meget stejl. Fra broen kan man se målet og pludselig er man ovre broen og er kommet rundt om hjørnet og befinder sig på Islands Brygge. De sidste ressourcer sættes ind og vi bliver klappet i mål af den talrige folkemængde.
Tiden endte på 3:18:44, hvilket er min hurtigste tid i København og næsthurtigste af mine otte maratons.
Møder en fyr jeg har lært at kende gennem et par Triathlon-forløb. Vi sidder og udveksler lidt løbshistorier, mens vi indtager vand, frugt, yogurt, varm chokolade og kanelgifler. Derefter over at få udleveret tøjposen og få noget tørt tøj på. Overvejer at tage en taxa hjem, men beslutter mig så for at benene sikkert har godt af en stille og rolig cykeltur – og det havde de faktisk.
Fakta om Ole Larsen:
- 48 år
- Ivrig motionist. Gennemførte i 2012 en ½ IronMan i Kraichgau, Tyskland.
- Har gennemført 8 maratons. 4x København, 3x New York og Berlin.
- Bedste tid: 3:11:18 (Berlin 2012)
- Kommende maratons: Chicago Marathon 2013 og Boston Marathon 2014.
- Har startet fundraising projekt til fordel for ofrene og deres familier i.f.m. tragedien ved Boston Marathon.
- Støt Oles indsamling via bostonmarathonfundraise@outlook.com
