Corona-krisen har ramt Grundfos så hårdt, at pumpegiganten fra Bjerringbro allerede på nuværende tidspunkt må opgive sine vækstmål for 2020.
Det fortæller Mads Nipper, adm. direktør for Grundfos, i et interview med Børsens chefredaktør Niels Lunde i podcastserien “Topchefernes strategi.”
Grundfos skriver i sit 2019-regnskab, der er udgivet for få uger siden, at selskabet forventer en flad eller beskeden salgsvækst i 2020, men det er ikke længere realistisk, erkender Mads Nipper.
“Det regnskab er kommet ud for en måneds tid siden, før det gik op for os, hvor omsiggribende denne krise er. Det er ikke noget, der kommer til at holde længere,” siger Mads Nipper.
Han løfter også sløret for, at Grundfos lige nu arbejder hårdt på at sænke sine omkostninger. Bl.a. har ledelsen aftalt med sine omkring 19.000 ansatte, at alt, hvad der hedder lønstigninger, er udsat, indtil koncernen er på den anden side af krisen.
“Der vil sandsynligvis være nogle, der mister deres job
Mads Nipper, adm. direktør for Grundfos.
mio. kr. sparer Grundfos ca. ved ikke at gennemføre lønstigninger.
Han fortæller dog, at det bliver meget svært helt at undgå fyringer.
“Der vil sandsynligvis være nogle, der mister deres job. Men vi vil gå langt for, at det bliver så få som muligt,” siger Mads Nipper og kommer med årsager til, hvorfor det er vigtigt at undgå.
“Dels fordi vi håber og tror på, at vi får brug for de dygtige mennesker igen. Men også fordi, hvis det overhovedet kan undgås, så er det en super svær situation at sætte de her kolleger ud i, for vi kommer ikke tilbage til en normal, som vi kendte for 12 uger siden. Der vil blive en ny normal, og jeg kan ikke forestille mig, at det bliver en situation, hvor det bliver meget nemmere at for job,” siger Grundfos-topchefen.
Mads Nipper har ingen idé om, hvor længe Grundfos vil være påvirket negativt at corona-epidemien.
Men Niels Due Jensen, arving af Grundfos og mangeårig adm. direktør, er overbevist om, at pumpekoncernen, som hans far stiftede i 1945, nok skal arbejde sig igennem denne turbulente tid.
“Jeg mener, at Grundfos nok skal klare sig, selvom der er mange kunder, der ikke kan give ordrer i øjeblikket,” siger Niels Due Jensen.