ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Gå uden om næste lederkursus

Har du overvejet, hvor stor effekten af individuelle lederkurser er? Michael Tolstrup argumenterer i sin kommentar for, at virksomheder får mere ud af at lade udviklingen foregå hjemme i samspil med den øvrige ledergruppe. Så undvig kursuslokalerne, saml hele lederteamet, og lad dem udvikle deres fælles ledelseskraft gennem samarbejde, dialog og løsningen af strategisk vigtige projekter.

Ledere bliver i dag kun dygtigere, hvis de holder pause med indkøbene til deres lederværktøjskasse og i stedet bruger energien på, hvordan de kan lære af deres egen ledelsespraksis i dagligdagen. Hvis du enten overvejer, om du skal deltage på et lederkursus mere eller sidder og er ved at bestille et til din virksomhed, kan det derfor være en god idé lige at stoppe op og tænke nærmere over, hvordan udvikling af god ledelse egentlig finder sted.

Det kniber med transfer fra kursus til virkelighed
Generelt
At kunne motivere er et spørgsmål om vilje
Traditionelt trænes ledergerningen i kursuslokalet på afstand af de relationer og strategiske kontekster, som lederen måles op imod – og det giver udfordringer på flere planer. Når vi spørger ledere, om de rent faktisk får brugt, hvad de har lært på lederkurset, kniber det for rigtig mange med at lave den transfer fra træningslokalet til virkeligheden, som er forudsætningen for succes med et lederkursus. Hvis der er tale om ledere, som ikke før har været på nogen lederuddannelser, er succesraten større, da de får en række nye tilgange, de ikke kendte før. Men for de mere erfarne ledere, optræder sætningen "spændende, men svært at få tid til i en presset hverdag" relativt ofte.

Udviklingskronerne kan bruges bedre
For mange ledere ville udviklingskronerne være brugt bedre, hvis de havde været anvendt på at udvikle den læringsagilitet, som er kravet til ledere i dagens omskiftelige organisationer. Her er fokus på, om lederne er villige til at udfordre deres egne antagelser om gode lederhandlinger, om de oprigtigt er nysgerrige på, hvad der egentlig udspiller sig i deres ledelse og på at finde de veje, der skaber resultater. Eksperimenterer de hver uge med udvikling af deres ledelse og søger feedback på effekten af nye tiltag, der er forsøgt tilpasset til de løbende ændringer af virksomhedens strategiske kontekst? Eller er de dogmatisk fastlåst i de lederværktøjer, som blev vist frem i flotte foldere på de sidste kursus på virksomhedens flotte træningsakademi?

Udvikling i praksis og som samlet ledergruppe giver resultater
Megen forskning peger på, at op mod 90 pct. af en leders udvikling i praksis foregår i lederens arbejde med løsning af udfordrende ledelsesopgaver samt ved at lære fra andre ledere i dagligdagen. Erfaringer bliver gjort og løbende tager den enkelte leder stilling til, om hans eller hendes egen leder og lederkollegaer gør noget, som han eller hun også burde gøre. I så fald kan et bedre alternativ til et lederkursus være at samle hele lederteamet og i den ramme bedrive ledelsesudvikling igennem løsning af strategisk vigtige projekter og gensidig inspirationer fra lederkollegaernes antagelser og værktøjer vægtet mod lederens egne. På den måde løftes de afgørende opgaver samtidig med, at lederne kan lære at bruge hinanden og ledergerningen i hverdagen til hele tiden at udvikle deres ledelse. Denne alternative tilgang til lederudvikling vil være ny for mange og kan kræve hjælp udefra for at lykkes. Potentialet for både virksomheden og den enkelte leder, kan dog være så stort, at idéen burde findes frem næste gang invitationen til et lederkursus lander i indbakken.  

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis