Disruption vil banke på hos dig før eller siden. Men i hvilken form? Tune Hein, forfatter til"Disrupt eller dø"giver her sit bud på, hvad fremtiden byder på, og hvordan du gør din organisation – både privat og offentlig – klar til de nye forretningsmodeller. Læs med og blive klogere på, hvordan du læser de mønstre i kaos, som gør dig i stand til at vælge en passende respons-strategi.
Finlands statsminister har udtalt, at Apple har ødelagt hans land. Finnerne er blevet disruptet. Fordi vi sender e-mails i stedet for breve, er deres skovindustri ved at bukke under. Og fordi iphones kom og ødelagde Nokia. Så disruption rammer ikke kun virksomheder, men også hele nationer. Det er en trend, vi kun har set de første spæde effekter af.
Udfordring af vores regulering – og samfundsmodel
Bliver vi i det nationale perspektiv, er disruption også et opgør med regulering. Den nemme vej ind for nye innovative spillere er typisk i højt regulerede markeder. Her er de etablerede spillere særligt tunge på grund af omkostninger til reguleringen og lav konkurrence. Altså lette ofre. Men pointen er, at samfundsmodellen samtidig også bliver kørt over. Reguleringen er jo et samfundsmæssigt valg. Det er for eksempel ikke for sjov, vi har valgt, at taxaer skal reguleres – hvilket udfordres af Uber. Hele freelancer-tanken udfordrer funktionærloven. Det er ikke for sjov, at finansvirksomheder reguleres – så hvad med crowd-funding og peer-to-peer lån eller forsikring? Mange nye services baserer sig på brugernes validering af udbyder frem for statens. For eksempel vurderes Uber-chauffører af kunderne, mens taxa vurderes af staten. Er kunderne bedre til det end staten …? Kort sagt er det på høje tid, at vi overvejer nogle af de mange områder, som vi har lovgivet på. Skal lovgivningen tilpasses de nye åbne konkurrenceforhold, eller skal der findes andre eller nye måder at forsvare modellen på? De første sagsanlæg mod Pokemon Go er allerede kommet, fordi spillet placerer virtuelle objekter på privat grund… Kan vores lovgivning håndtere det? Og hvordan forholder det sig med ansvar og forsikring i deleøkonomien, eller for alt det selvkørende udstyr der kommer på vejene?
Nu er hele den digitale økonomi ikke bare fryd og gammen. Der er massive problemer med sikkerhed, kopivarer, kvalitet, snyd og identitetsrøveri, som er med til at gøre flere markeder uigennemsigtige og giver plads til deciderede wild-west forretningsmetoder. Derudover er der helt grundlæggende spørgsmål omkring jura og datasikkerhed, som endnu ikke er blevet besvaret tilfredsstillende. Og vi kommer sikkert til at vente længe på eksempelvis en tidssvarende forbrugerbeskyttelse – hvis den nogensinde kommer.
Enhver e-handelsbutik vil vide, at der er massive problemer med falske kreditkortoplysninger på nettet. Der er ”fraud”, og så er der ”friendly fraud”, hvor selv dine salgspartnere (affiliates) bruger falske kortoplysninger for at få udløst en bonus fra dig uden at have lavet et reelt salg. Der er affiliates, som slet ikke er i nærheden af at overholde lovgivningen eller god markedsføringsskik på dine vegne. Men det åbner selvfølgelig også forretningsmuligheder op for andre (1)…
Grundlæggende er al internethandel og digital forretning global og derved uden for national rækkevidde. Der findes simpelthen ikke globale love, der kan være med til at regulere markederne og spillerne. I den frie liberale tankegang kan man argumentere for, at det er en fordel for den globale innovation og konkurrencekraft. At konkurrencen vil komme forbrugeren til gode. Men det kræver, at man er bevidst om, at spillereglerne er meget anderledes, for lovgivningen kan ikke altid følge med. Når først myndighederne har indrettet lovgivning og jura efter de nye skiftende markedsvilkår, har verden for længst bevæget sig videre.
Ofte vil nye spillere udnytte den globale adgang til deres fordel: De føler sig ikke bundet af lokale love, regulativer, fagforeningsaftaler og uskrevne markedsregler. Det sætter de etablerede spillere, som troligt overholder alle lokale regler, i en svær konkurrencesituation. Tænk blot på SAS og RyanAir. Da markedet allerede er globalt, er der ingen tvivl om, at yderligere lokal regulering næppe er svaret på problemet. Vores forventning er derfor, at vi i stedet vil se en deregulering af mange markeder over de næste par år, hvilket vil betyde yderligere muligheder for disruption.
Det offentlige møder også big data. Her er indsamlingen og anvendelsen af data til bedre ydelser akkurat lige så relevant og perspektivrig i det offentlige som i det private. Kunne big data erstatte (manglende) tilsyn med kommunale tilskud – og skabe en transparens, som giver borgerne tryghed for, at deres skattekroner fordeles retmæssigt til foreninger og individer? Kunne de mange tusinde offentlige biler opsamle værdifuld trafikinformation, som både kunne bruges planlægningsmæssigt og sælges? Kunne nye love og direktiver blive evidens-baserede frem for gætterier af effekt? Hvordan ville folkeskolen fx se ud, hvis den læringsmæssigt blev baseret på big data? Det er i øvrigt den måde, som Google driver hele sin HR-indsats på. Snart er de københavnske skraldespande på nettet, så selv – med data – kan fortælle, hvornår de skal tømmes.
Nogle offentlige funktioner bliver også direkte disrupted. Hvordan ser f.eks. fremtidens hospital ud? Er folk indlagt i hjemmet? Bruges telemedicin, så røntgenlægerne er indiske specialister som 24-7 ser billederne, straks de er taget? Vil vi opleve en eksplosiv vækst i wearables-teknologi til måling og analyser, som patienten bærer på sig frem for gammeldags blodprøver? Bliver operationer udført af en lille robot-kapsel man sluger? Hende, der styrer behøver jo ikke sidde på hospitalet, men er måske specialist bosiddende i Warszawa. Justitsministeren har foreslået at outsource dele af fængslerne til billige østlande for de klienter, som alligevel kommer derfra. Metroen er allerede selvkørende, og selvkørende busser er bestilt i Århus.
Vil disruption redde verden? Måske. Det er i hvert fald missionen for nogle af de store spillere. Den årsagssammenhæng, som man måske kan se i horisonten, er:
Figur: Værktøj til disruption-strategi
(1) Iværksætterne hos danske Avenue har som nævnt udviklet et system til at sikre sig mod kreditkortsnyd, som hedder Evos. Det er i øvrigt også et eksempel på tempo. Med det kan du etablere en forretning i ti europæiske lande på blot en uge.
(2) Læs f.eks. Michael Lewis’ enestående bog"Flash Boys"om robotters short-selling.
Finlands statsminister har udtalt, at Apple har ødelagt hans land. Finnerne er blevet disruptet. Fordi vi sender e-mails i stedet for breve, er deres skovindustri ved at bukke under. Og fordi iphones kom og ødelagde Nokia. Så disruption rammer ikke kun virksomheder, men også hele nationer. Det er en trend, vi kun har set de første spæde effekter af.
Udfordring af vores regulering – og samfundsmodel
Nu er hele den digitale økonomi ikke bare fryd og gammen. Der er massive problemer med sikkerhed, kopivarer, kvalitet, snyd og identitetsrøveri, som er med til at gøre flere markeder uigennemsigtige og giver plads til deciderede wild-west forretningsmetoder. Derudover er der helt grundlæggende spørgsmål omkring jura og datasikkerhed, som endnu ikke er blevet besvaret tilfredsstillende. Og vi kommer sikkert til at vente længe på eksempelvis en tidssvarende forbrugerbeskyttelse – hvis den nogensinde kommer.
Enhver e-handelsbutik vil vide, at der er massive problemer med falske kreditkortoplysninger på nettet. Der er ”fraud”, og så er der ”friendly fraud”, hvor selv dine salgspartnere (affiliates) bruger falske kortoplysninger for at få udløst en bonus fra dig uden at have lavet et reelt salg. Der er affiliates, som slet ikke er i nærheden af at overholde lovgivningen eller god markedsføringsskik på dine vegne. Men det åbner selvfølgelig også forretningsmuligheder op for andre (1)…
Ofte vil nye spillere udnytte den globale adgang til deres fordel: De føler sig ikke bundet af lokale love, regulativer, fagforeningsaftaler og uskrevne markedsregler. Det sætter de etablerede spillere, som troligt overholder alle lokale regler, i en svær konkurrencesituation
Grundlæggende er al internethandel og digital forretning global og derved uden for national rækkevidde. Der findes simpelthen ikke globale love, der kan være med til at regulere markederne og spillerne. I den frie liberale tankegang kan man argumentere for, at det er en fordel for den globale innovation og konkurrencekraft. At konkurrencen vil komme forbrugeren til gode. Men det kræver, at man er bevidst om, at spillereglerne er meget anderledes, for lovgivningen kan ikke altid følge med. Når først myndighederne har indrettet lovgivning og jura efter de nye skiftende markedsvilkår, har verden for længst bevæget sig videre.
Ofte vil nye spillere udnytte den globale adgang til deres fordel: De føler sig ikke bundet af lokale love, regulativer, fagforeningsaftaler og uskrevne markedsregler. Det sætter de etablerede spillere, som troligt overholder alle lokale regler, i en svær konkurrencesituation. Tænk blot på SAS og RyanAir. Da markedet allerede er globalt, er der ingen tvivl om, at yderligere lokal regulering næppe er svaret på problemet. Vores forventning er derfor, at vi i stedet vil se en deregulering af mange markeder over de næste par år, hvilket vil betyde yderligere muligheder for disruption.
Disruption – også i den offentlige sektor
En anden national vinkel på disruption er spørgsmålet om den offentlige sektor. Møder den også disruption? Ja, den udfordres i hvert tilfælde reguleringsmæssigt, som vi har set det. Men der er også andre grunde til, at offentlige chefer bør læse med. Digitalisering er allerede et kæmpe tema i den offentlige sektor. Det vil selvfølgelig fortsætte, men det som man især bør lægge mærke til, er den lynhurtige udvikling i borgernes forventninger. SMACI (slogan for de frembusende teknologier Social-Mobile-Analytics (big data)-Cloud-Internet of things) gælder med andre ord også for det offentlige. Når Tinder kan simplificere dating-siderne synder og sammen, og mobilepay er fantastisk brugervenligt, så forventer vi også umiddelbart, at Skat, lægen og E-boks straks gør det samme! Og det kan de selvfølgelig, hvis de er oppe på mærkerne…Det offentlige møder også big data. Her er indsamlingen og anvendelsen af data til bedre ydelser akkurat lige så relevant og perspektivrig i det offentlige som i det private. Kunne big data erstatte (manglende) tilsyn med kommunale tilskud – og skabe en transparens, som giver borgerne tryghed for, at deres skattekroner fordeles retmæssigt til foreninger og individer? Kunne de mange tusinde offentlige biler opsamle værdifuld trafikinformation, som både kunne bruges planlægningsmæssigt og sælges? Kunne nye love og direktiver blive evidens-baserede frem for gætterier af effekt? Hvordan ville folkeskolen fx se ud, hvis den læringsmæssigt blev baseret på big data? Det er i øvrigt den måde, som Google driver hele sin HR-indsats på. Snart er de københavnske skraldespande på nettet, så selv – med data – kan fortælle, hvornår de skal tømmes.
"Når Tinder kan simplificere dating-siderne synder og sammen, og mobilepay er fantastisk brugervenligt, så forventer vi også umiddelbart, at Skat, lægen og E-boks straks gør det samme! Og det kan de selvfølgelig, hvis de er oppe på mærkerne…"
Nogle offentlige funktioner bliver også direkte disrupted. Hvordan ser f.eks. fremtidens hospital ud? Er folk indlagt i hjemmet? Bruges telemedicin, så røntgenlægerne er indiske specialister som 24-7 ser billederne, straks de er taget? Vil vi opleve en eksplosiv vækst i wearables-teknologi til måling og analyser, som patienten bærer på sig frem for gammeldags blodprøver? Bliver operationer udført af en lille robot-kapsel man sluger? Hende, der styrer behøver jo ikke sidde på hospitalet, men er måske specialist bosiddende i Warszawa. Justitsministeren har foreslået at outsource dele af fængslerne til billige østlande for de klienter, som alligevel kommer derfra. Metroen er allerede selvkørende, og selvkørende busser er bestilt i Århus.
Vil disruption redde verden? Måske. Det er i hvert fald missionen for nogle af de store spillere. Den årsagssammenhæng, som man måske kan se i horisonten, er:
- Markant billigere og mere effektive solceller, der sammen med markant billigere og effektive batterier, kan løse verdens energiproblemer.
- Det er vigtigt, fordi billig energi driver hele vores verden.
- Som en sideeffekt vil CO2-udledningen falde dramatisk. Og geopolitisk vil det få store konsekvenser, hvis olieprisen fortsætter nedad.
- Når energiproblemet er løst, og energi er billigt tilgængeligt, så er verdens vandproblemer også løst. Afsaltning af vand kræver nemlig store mængder af energi. Men hvis det er tilgængeligt, kan vi afsalte lige så meget saltvand, som det skal være, og sikre rent vand Jorden over.
- Hvis der er vand nok, så er der også fødevarer nok, fordi der kan kunstvandes.
Et kig ind i fremtiden: 4 fænomener, der vil ændre din dagligdag
Disruption er måske vejen ud af de problemer, som kloden sidder i til halsen. Og hvis vi nu får en fremtid – hvad vil den så bringe? Her er nogle eksempler, som vil ændre både din og virksomhedens dagligdag fundamentalt:- En stor disruption af dagliglivet bliver deselvkørende biler. Man taler om 20 år, før de kommer, men vi tror, det kommer til at gå langt hurtigere. Metroen er selvkørende, og de selvkørende busser er bestilt hjem. Google-bilerne har allerede kørt over en million kilometer, stort set uden uheld, og i Göteborg kører Volvoer selv rundt. I efteråret 2015 blev de brugte amerikanske Teslaer automatisk opdateret med en software, som indeholdt autopilot. Så de selvkørende biler er kraftigt på vej. Når de for alvor kommer, vil det være en flodbølge, der disrupter en hel række af industrier. Trafikuheld og autosupport vil blive minimeret. Hele infrastrukturen vil blive anderledes med mindre trængsel, fordi bilerne vil have et bedre flow. Køreskolerne kan lukke, fordi dine børn slet ikke behøver at tage kørekort. Til gengæld kan børnene selv køre til fritidsaktiviteter, så "soccer moms eller -dads" kan passe et fuldtidsjob. Racerbanerne får gyldne tider, fordi det kun bliver her, folk med benzin i blodet kan få lov at køre selv.
- Kunstig intelligenser endnu en usynlig ting, som vi kommer til at tænke over. Den er allerede mange steder i vores dagligdag, men hvad sker der den dag, hvor teknologien ikke bare kan køre for os, men også tænke for os? Hvis en selvkørende taxa via blockchain kan betale for sin egen reparation og måske købe en ny taxa til at køre for sig… Novo Nordisk har netop hyret IBM til at grave dybt i alle deres kliniske data for at finde sammenhænge, effekter og behandlingsforbedringer, som ingen farmaceuter ville have en chance for at spotte. Det finansielle marked bruger allerede en hel del algoritmer og robotter til at gennemføre investeringer (2). Og den seneste bog i Millennium-serien, Det, der ikke slår os ihjel, sætter fokus på et interessant dilemma: Hvad sker der, den dag vi formår at udvikle en kunstig intelligens, som er klogere end os selv? Ræsonnementet er, at den så også vil være i stand til at udvikle en kunstig intelligens, som er klogere end den selv, som så igen vil være i stand til at … Det giver måske en lynhurtig eksplosion af intelligens, som vil sætte mennesket af på sidelinjen som en dum amøbe. Og det er ikke ren science fiction – når tre teknologibegejstrede genier som Bill Gates, Elon Musk og Steven Hawkins alle udtaler stor bekymring for kunstig intelligens – så er det nok en tanke værd …
- 3D-printer også et godt eksempel på it-enabling, der vil ændre verden. I 3D-print er produktet ikke nyheden – det er hele processen, der kortsluttes fra design til produktion. Altså produktet bæres frem af it. Hvis du før skulle have produceret dine egne sko, skulle du først igennem en designproces, som blev omsat af en ingeniør til en produktionsmetode. Så skulle der købes materialer ind, og maskiner skulle sættes op. Derefter kunne der endelig produceres i Kina, og så kunne skoen sejles hjem til dig. Med 3D-print kan du sende dit design i ét trin: Fra din PC til produktionsmaskinen. Og den har ingen arbejdsløn, så den behøver ikke stå i Østen. Nogle mener i øvrigt, at 3D-print også vil være med til at redde verden. Fødevareproblemer kan løses ved at printe lækre madvarer ud fra insektråvarer …
- Robotterog kunstig intelligens forventes at overtage 50 pct. af alle de jobs, vi kender i dag. Amazon arbejder på at gøre flyvende varedroner lige så almindelige som indkøbskurve. Hertil kommer de droner, der kan bære en person, som lanceres senere i år – så farvel til helikopterpiloten.
Figur: Værktøj til disruption-strategi
(1) Iværksætterne hos danske Avenue har som nævnt udviklet et system til at sikre sig mod kreditkortsnyd, som hedder Evos. Det er i øvrigt også et eksempel på tempo. Med det kan du etablere en forretning i ti europæiske lande på blot en uge.
(2) Læs f.eks. Michael Lewis’ enestående bog"Flash Boys"om robotters short-selling.
