Pandoras udviklings- og marketingdirektør, Thomas Ryge Mikkelsen, stopper efter syv år i smykkevirksomheden.
Han vil i stedet starte sit eget investerings- og rådgivningsselskab, fortæller han.
”Det er Thomas Ryges blandede landhandel, og så må vi se, hvordan det arter sig over årene. Det er ikke til at sige. Men det handler om variation, at udnytte den erfaring, de frie midler og det netværk, jeg har, og så en varieret hverdag med noget sjov. Og hvis der kommer nogle resultater ud af det, vil det være dejligt,” siger Thomas Ryge Mikkelsen.
Han forlader Pandora, hvor han sidder med i den absolutte topledelse, i slutningen af juni, men allerede tilbage i starten af marts bekendtgjorde han sin afgang på sin Linkedin-profil.
”Den Linkedin-mail gik fuldstændig amok. Jeg tror, den har fået et reach på omkring 5000 personer. Så der er mange, der har noteret sig det og henvendt sig, men jeg vil hellere fokusere på at gøre mit Pandora-arbejde færdigt, og så tager jeg for alvor fat efter sommeren. Men jeg tager da telefonen, når den ringer, det er klart,” siger Thomas Ryge Mikkelsen.
Timingen er god
Han betegner sin tid i Pandora som en lærerig rejse.
En virksomhed, der har haft stor succes, men som samtidig også har gennemgået hårde tider. Særligt tilbage i sommeren 2011, hvor selskabet nedjusterede massivt efter et fejlslagent strategiskifte med fokus på luksus-segmentet. En nedjustering, der udløste tillidskrise og investorflugt.
Derfor passer det Thomas Ryge Mikkelsen rigtig godt, at Pandora, der ved kvartalsregnskabet i dag har opjusteret sine forventninger, er i god form.
”Jeg har det rigtig godt med min timing her, fordi jeg føler virkelig, at virksomheden er i god gænge, så det er et godt tidspunkt."
Er det ikke svært at forlade et selskab, der klarer sig så godt?
”Jo, det er afsindig svært. Spørgsmålet ”hvorfor går du?” er der mange, der har stillet mig, og det har jeg også spurgt mig selv mange gange," siger Thomas Ryge Mikkelsen og fortsætter:
"Men jeg har valgt at sige, vi kun lever en gang, og kun har et arbejdsliv. Derfor har jeg valgt at gøre det lidt modsatte og sige, fordi det går så godt lige nu, så er det faktisk netop nu, jeg burde stoppe op og sige, at der er god timing i at forlade virksomheden,” siger Thomas Ryge Andersen, der dog ikke kan hvile på laurbærene, indtil han stopper i Pandora.
”Min juni-kalender er ved at være pakket," siger han.
Egen platform
I sit kommende investeringsselskab vil Thomas Ryge Mikkelsen bruge erfaringen, han har med sig fra Pandora samt de mere end seks år, han var i kapitalfonden Axcel.
”Jeg skal opbygge min egen platform af investeringer i mindre virksomheder sammen med gode mennesker i mit netværk. Og så skal vi prøve at se, om vi med vores midler, finansielle såvel som erfaringer, kan hjælpe nogle gode folk med at gøre deres virksomheder stærkere," siger Thomas Ryge Andersen.
Han uddyber, at den anden del kommer til at bestå af rådgivning.
"Så hvis jeg er heldig at lande et par bestyrelsesposter, vil det være fint, og så ellers tilbyde anden form for rådgivning, der kan spænde fra velgørenhed til handelshøjskoleundervisning og almindelig strategisk rådgivning.”
I modsætning til duoen Jan Beck Andersen og Morten Albæk, der netop har meddelt, at de vil lave et investeringsselskab, kommer Thomas Ryge Mikkelsens selskab til at være en enmandshær med hjælp fra forskellige sider.
”Så det bliver næppe en fast gruppe, men formodentlig nogle konstellationer af venner og tidligere arbejdskollegaer,” siger han.
Egne midler
Hvor kommer pengene fra?
”Det bliver lidt egne midler i samarbejde med andre gode folks egne midler. Så må vi skrabe lidt sammen,” siger Thomas Ryge Mikkelsen, der har tjent store penge, bl.a. i forbindelse med Pandoras børsnotering i 2010.
Han vil ikke ind på, hvor meget kapital han har med sig over i det nye selskab efter syv år i Pandora, hvor værdien af selskabet er mangedoblet.
”Men det er selvfølgelig nok til, at jeg har et økonomisk råderum, som også gør, at jeg har kunnet tage den her beslutning.”
Thomas Ryge Mikkelsen vil holde sommerferie, efter han stopper i Pandora 30. juni. Derfor starter han først proaktivt med projektet til august. Der skal bl.a. findes et navn til selskabet, som Thomas Ryge Mikkelsen ikke har helt på plads endnu.
"Lige nu kan vi kalde det Thomas Ryges blandede landhandel, men det kommer det næppe til at hedde,” lyder det fra den afgående Pandora-direktør.