I forrige uge annoncerede Coop, at koncerndirektør Michael Løve forlader jobbet 26. juni til fordel for et internationalt topjob.
I dag blev det så officielt: Michael Løve fortsætter karrieren hos den britiske og børsnoterede detailgigant Kingfisher, hvor han får ansvaret for byggemarkedskæden B&Q i Storbritannien og Irland.
Med pladsen for bordenden følger et ansvar for 25.000 ansatte og en omsætning på over 40 mia. kr., og det må siges at være et skridt op ad karrierestigen for den X-årige direktør.
”Det var helt klassisk headhunting. Rekrutteringsfirmaet Egon Zehnder kontaktede mig tilbage i marts, og jeg endte så med at underskrive kontrakten for to uger siden efter et forløb med ikke så få samtaler,” siger Michael Løve.
”En kæmpe mulighed”
Michael Løves nuværende chef i Coop, Peter Høgsted, har selv en fortid hos britiske Kingfisher, men de to ting kan ikke umiddelbart kædes sammen.
”Det kan virke meget pudsigt, men jeg tror det er ren og skær tilfældighed. Jeg ville også synes, det var lidt ærgerligt, hvis det var tilfældet,” siger Michael Løve og griner højlydt over telefonen.
”Men altså, jeg vil gerne understrege, at det her var en kæmpe mulighed. Jeg har tidligere tilbragt fem år af mit liv i udlandet, og min kone og jeg har altid talt om at give vores tre børn den oplevelse. Derudover ville jeg også lyve, hvis jeg sagde, jeg ikke glæder mig til for alvor at prøve pladsen for bordenden.”
Koncerndirektøren gør dog meget ud af at understrege, der ikke er tale om et fravalg af Coop, som han har været en del af i 12 år.
”Jeg har været meget glad for at være en del af Coop, hvilket også var grunden til, jeg valgte at komme tilbage efter en årrække hos SAS. Jeg synes, vi har udrettet mange gode ting - senest med udviklingen i Superbrugsen og det nye hold af kædedirektører, der spiller sammen om de ting, som er værd at spille sammen om.”
Erfaringer fra Superbrugsen
Hvorfor Kingfisher har valgt at kigge uden for Storbritannien i jagten på en ny direktør, ved Michael Løve ikke. Men i de tre måneder ansættelsesforløbet varede, blev Superbrugsen hevet frem med jævne mellemrum.
Selvom B&G er en velkonsolideret virksomhed har kæden annonceret, at de lukker 60 butikker de næste to år, og der bistår derfor et arbejde i at bringe væksten tilbage til butikkerne og forny konceptet.
”Det er lidt den samme udfordring, som Superbrugsen havde. Så jeg kan trække på nogle erfaringer derfra, og så er ledelsesteamet relativt nyt og internationalt, så det skal jeg have til at spille sammen,” siger Michael Løve.
Mere end 55 timer om ugen
Michael løve arbejder i dag 50-55 timer om ugen. Et tal der nok bliver lagt lidt oven på i den kommende tid.
”Jeg er den ledertype, som skal rundt og besøge butikkerne. Sådan har det også været hos Coop. Jeg kunne ikke forestille mig at lede uden. Det er der, du får fornemmelsen af, hvad der virker, og England er jo et stort land, så der kommer også lidt mere rejsetid.”