ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Marginal fremgang for kriseramte Coop

De hårdt prøvede dagligvarebutikker under Coop-paraplyen rejser sig en smule fra asken.

Det viser det netop offentliggjorte årsregnskab for 2014.

Her meldes om en omsætning på 44,7 mia. kr. i de 1217 butikker, der tæller Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma samt de to netbutikker coop.dk og irma.dk.

Det er stort set som i 2013, hvor omsætningen var på 44,4 mia. kr.

Samtidig meldes der om et samlet resultat før renter og skat på på 523 mio. kr. mod 235 mio. året før.

Stadig underskud i Fakta

Særligt Fakta-kæden har vist sig som et problembarn for Coop.

Og de dårlige resultater her er en af forklaringerne på, at overskuddet sidste år lød på beskedne 153 mio. kr. trods en omsætning, der var næsten 300 gange så stor. Det har ikke været muligt at se det samlede overskud for Coop i 2014.

Og netop Fakta-butikkerne giver stadig underskud, meddeler adm. direktør Peter Høgsted, der dog glæder sig over, at det trods alt går fremad. 

"Alle vores kæder har præsteret markant fremgang, og vi kan konstatere, at alle fem er på rette vej. Kvickly har præsteret sit bedste resultat nogensinde, ikke mindst i kraft af, at de Coop-ejede varehuse for første gang giver samlet overskud. SuperBrugsen har fortsat sin fornemme udvikling med et resultat, der næsten er dobbelt så godt som året før," siger han.

"Dagli´Brugsen har på et marked i tilbagegang præsteret fremgang. Irma har igen løftet sin indtjening. Og Fakta, der i 2013 gav rekord-underskud, har forbedret den basale drift, men har stadig underskud,” siger Peter Høgsted.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis