Fordi kriminelle hidtil lovligt har kunnet indsætte et hav af forskellige personer uden reel ledelseskompetence i ledelsen af deres firmaer og på den måde sløre, at det var de kriminelle, der reelt traf beslutningerne. Samtidig er det nemmere at straffe ledelsesmedlemmer for medvirken til kriminalitet, hvis de reelt har vidst, hvad de har deltaget i, hvilket stråmændene ikke nødvendigvis har gjort.
I første omgang har styrelsen fokuseret på at forhindre nye stråmænd i at blive sat ind i ledelserne af firmaer. Men planen er, at også allerede etablerede firmaer med stråmænd i ledelsen skal konfronteres hermed og afregistreres, hvis de ikke indsætter reelle direktører.
Det er en broget flok af både danske og udenlandske statsborgere – mange af dem subsistensløse, der er blevet presset til at lade deres identitet misbruge – men også mere professionelle købedirektører, der er blevet betalt for at blåstemple regnskaber. Børsen afdækkede i 2014 omkring 500 østeuropæiske firmaer på en håndfuld centrale københavneradresser, der brugte de samme stråmænd på kryds og tværs, herunder selskaber, der siden er blevet involveret i sagen om hvidvask af tocifret milliardbeløb gennem Danske Bank.
Det vides ikke, men i 2014 vurderede Experian, at 38.000 danske selskaber havde stråmænd i ledelsen – og at 4532 af dem var drevet af udlændinge, hvoraf mange var fra Østeuropa.
Et af de nye værktøjer i styrelsens værktøjskasse er fysisk fremmøde. Hvis styrelsen er i tvivl om, hvorvidt et anmeldt ledelsesmedlem er reel direktør eller stråmand, kan styrelsen indkalde vedkommende til et fysisk fremmøde i styrelsen. Indtil videre har styrelsen bedt om fysisk fremmøde fem gange – og alle gangene er personerne udeblevet.
