En snarlig 75 års fødselsdag afholder ikke Asger Aamund fra at erklære sig parat til at poste penge i et nyt forretningseventyr. Han har i dag hævet godt 350 mio. kr. fra at sælge sine aktier i Bavarian Nordic.
Asger Aamund er ikke længere aktionær i Bavarian Nordic, so han stiftede for to årtier siden.
Salget af aktieposten på 6,5 pct. giver ham på den gode side af 350 mio. kr., og selvom Nordea skal have et trecifret millionbeløb for den smertefulde gældsrejse, pensionerer den erfarne investor sig ikke.
Provenuet fra Bavarian-aktierne skal gerne ud og finde nye yngelpladser, fortæller erhvervsmanden til Børsen.
"Nu er der penge i selskabet, så jeg er åben for at være med i nye udviklingsprojekter inden for bioteknologi, hvis jeg finder noget, der er rigtig godt," siger Asger Aamund.
Slut med stor gældssætning
Han har bygget sin formue på at have stiftet de to biotekselskaber Neurosearch og Bavarian Nordic, og man skal ikke forvente et nyt investeringsprojekt i den liga.
"Det bliver ikke som i Bavarian Nordic, hvor jeg har satset hele butikken. Havde jeg ikke støttet dem, havde de ikke været her i dag," påpeger Asger Aamund.
Han henviser til de mange aktieemissioner i selskabet, hvor andre aktionærer har betinget sig af, at Aamund gik med i kapitalrejsningen, for at de ville poste penge i nye Bavarian-aktier.
"De andre aktionærer har alle år sagt, at hvis ikke jeg selv havde hånden på kogepladen, så ville de ikke være med. Så havde der ikke været et selskab. Derfor har jeg også selv måttet opbygge en gæld for at være med til at købe aktier, og den situation vil jeg ikke sætte mig i engang mere," siger Aamund.
Gældsproblemerne har også været ved at knække ham, da bankgælden ikke svandt, mens aktiekurserne i biotekselskaberne blev sablet under finanskrisen. At have levet på bankens nåde ligger latent i erindringen hos Aamund, der er klar til et mere roligt investorliv.
"Det bliver mere beskedne investeringer og med mig som sekundær investor frem for stifter og grundlægger," konstaterer erhvervsmanden.
Så står man med et tilpas spændende biotekprojekt, så er du åben for et opkald?
"Ja ja, det vil jeg da synes vil være spændende. Det er jo det, jeg har gjort de sidste 20 år, og det vil jeg gerne blive ved med," siger Asger Aamund.
Har haft nok stemmeret
Han har fået kurs 200 for sin aktieblok, efter Bavarian-kursen er mere end fordoblet på selskabets gennembrud med vaccine til bekæmpelsen af ebola.
Da det så værst ud lød kursen på 38, og markedsværdien omkring 1 mia. kr. var mindre end egenkapitalen. Aamund sælger dermed i medvind og sætter et punktum for sit livsværk på et andet niveau end Neurosearch, han så blive lagt i graven.
Er det ikke specielt at se meddelelsen på fondsbørsen, at du ikke længere ejer aktier eller stemmerettighed?
”Jeg har haft stemmeret nok de sidste 20 år, så jeg har kunnet præge selskabet, som jeg gerne ville. Så det tager jeg helt afslappet," lyder det fra Aamund.