ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Aamunds aktier solgt i Bavarian Nordic

Opdateret kl. 09.40- Så er Asger Aamund ikke længere aktionær i Bavarian Nordic. Stifteren har fået afsat sin aktiepost, som i går aftes blev berettet sat til salg i markedet.

Erhvervsmanden Asger Aamund har taget sidste skridt ud af Bavarian Nordic, som han har været bestyrelsesformand for det meste af sin karriere frem til 2013.

Til fondsbørsen oplyser Bavarian Nordic her til morgen, at A.J. Aamund A/S har solgt 1.793.944 aktier i 
Penge
Aamund med mundkurv: Jeg må først udtale mig efter salget
vaccineselskabet, der i øjeblikket ridder på ebola-bølgen.

"Selskabet besidder dermed ikke længere nogen aktier og stemmerettigheder i Bavarian Nordic," lyder det i meddelelsen til fondsbørsen.

Salget dækker over 6,5 pct. af aktierne, der er solgt til kurs 200. Det giver en salgspris på 358 mio. kr., svarende til en rabat på knap 7 pct. i forhold til gårsdagens lukkekurs.

"Der er selvfølgelig en vis vedmod ved det efter i så mange år at have trukket vejret gennem Bavarian Nordic. Men det gør jeg ikke i ånden. Man holder jo stadig af sine børn, selvom de flytter hjemmefra," siger Asger Aamund til Børsen.

Så stor en aktiepost kræver hjælp at afsætte i markedet, og i går aftes kunne Bloomberg News fortælle om Aamunds portion aktier sat til salg i markedet med amerikanske finanshuse sat til at finde købere.

Mulig ny gigantordre

Det er nu lykkedes med en bred vifte af blandt andet både danske, amerikanske og britiske investorer. Heriblandt større investorer, oplyser Asger Aamund.

Bavarian har også fået både national og international omtale de seneste måneder på grund af sin gennembrud med ebola-vaccine, der har givet et milliardsamarbejde med den amerikanske medicinalkæmpe Johnson & Johnson.

Virksomheder
Britiske ambitioner kan give gigantordrer til Bavarian
I kontrakten fra oktober sidste år med en værdi på 1,1 mia. kr. med Johnson & Johnson skal Bavarian aflevere 1 mio. vacciner, men allerede nu kan Bavarian levere det dobbelte.

Alene det seneste år er Bavarians markedsværdi fordoblet på grund af selskabets succes i kampen mod ebola-epidemien.

Børsen skriver i dag, at Bavarian Nordic-ledelsen er sikker på, at britiske Glaxosmithkline ikke kan komme udenom selskabets ebolavaccine, og derfor kan gigantordrer på ebolavaccine være på vej til Bavarian Nordic.

"Vores fortolkning af GSK's data er, at de ikke kan undvære et boost, fordi deres teknologi ikke giver en langtidsbeskyttelse," siger økonomidirektør Ole Larsen iartiklen.
Penge
Bavarian Nordic falder efter Aamund-aktiesalg

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis