I sommerens mest læste Børsen Ledelse-artikel,"En medarbejders bekendelser", gav Louise Dinesen stemme til én af ledelsesdebatten usynlige aktører. Hun lod medarbejderen sætte ord på, hvordan tidens ledelsespraksis tager sig ud for den, der bliver udsat for den hver dag på tæt hold. I denne opfølgende artikel har hun set nærmere på, hvad arbejdet betyder for os som individer, hvordan det former tilværelsen som organiserende princip, og hvilket ansvar det lægger på os som ledere, politikere og samfund.
Vi lever i en tid, hvor danskerne er mere bekymrede for arbejdsløshed, end de er for terror og udviklingen i den globale økonomi. Og den bekymring har været stigende siden starten af 2015, viser tal fraCEM Danskerne, som er en dybdegående profil af danskerne her og nu. Andelen af danskere over 18 år, som er meget bekymrede for arbejdsløshed er nu helt oppe på 63 pct., mens andelen af danskere, der eksempelvis er meget bekymrede for terror til sammenligning udgør 47 pct. I en tid, hvor terrortrusler, klimaforandringer og international politisk ustabilitet er en del af den daglige diskurs – er der altså størst bekymring for arbejdsløshed.
Hvorfor er danskerne så stærkt bekymrede for at miste deres arbejde, kunne man så spørge? Det er mere og mere almindeligt, at mennesker arbejder fleksibelt, er mellem job i perioder og indgår i forskellige projekter eller ansættelser gennem livet. Samtidig er Danmark et land, hvor dagpengesystemet – om end under kritik – etablerer visse sikkerhedsforanstaltninger for danskerne, og hvor ledigheden i den seneste tid har været relativt lav.
Når nu arbejde fylder så meget, skyldes det måske også – som sociologer, antropologer og psykologer har diskuteret i årevis – at arbejde (læs: i modsætning til terror) har evnen til at integrere sig i enhver funktion i hverdagen. Det er slutmålet for uddannelse, fundamentet for familien og samtaleemnet til private arrangementer. I forhold til vores selvforståelse er arbejdet så sammenvævet med os selv, at det ligefrem kan styrke og svække selve funktionen "mig" at have et arbejde – det kan gøre "mig" mere værd, og det kan omvendt svække "mig" at stå helt uden for arbejdsmarkedet. At stå uden arbejde er derfor også en eksistentiel devaluering, en krænkelse af det intuitivt nødvendige, af det organiserende og det retfærdige i livet.
Og der sker da også noget med danskerne, når de har et arbejde. Generelt er andelen af danskere, som har tillid til ledelsen på arbejdspladsen, signifikant større end andelen af danskere, som har tillid til den nuværende regering, oppositionen eller regionspolitikere i egen region. Hele 64,4 pct. af danskerne har tillid til ledelsen på deres arbejdsplads, mens blot 31 pct. af danskerne har tillid til regeringen. Selv om mange ville koble det til graden af nærhed i relationen, ses der undtagelser: Hele 60,3 pct. nærer for eksempel stærk tillid til kongehuset. Tillid har en stærk plads i arbejdslivet. Hele 74 pct. af danskerne har tillid til deres kollegers arbejdsmoral.
Som samfund har vi magten til at definere, hvad arbejdsløshed og arbejde betyder for os. Vi kan beslutte os for, hvad det betyder at være ledig, hvad man mødes af, og hvad der tænkes om ledighed. Vi kan også forholde os til, at det at arbejde tidsbegrænset eller på flere arbejdspladser samtidig, bliver en stadig større realitet på arbejdsmarkedet. Som ledere kan vi beslutte os for, hvad der sker op til en opsigelse eller en fyringsrunde, og hvad det betyder at stå sammen om at skabe tryghed, hvad enten denne er kort- eller langsigtet. At være på eller uden for arbejdsmarkedet er eksistentielt og skelsættende for danskerne. Det kan være bekymrende!
.....................................
CEM Danskerne
Tallene bag Louise Dinesens artikel er hentet i CEM Danskerne – analyseinstituttetVoxmetersdybdegående profil af danskerne her og nu, der giver indsigt i deres holdninger, planer og adfærd inden for en lang række områder.
Voxmeter leverer analyser på baggrund af CEM Danskerne. Du kan også selv få adgang til analyseportalen og dykke ned i en uudtømmelig mængde data om danskernes profil – deres holdninger, livsstil, bekymringer, adfærd, planer, indkøbsmønstre og meget mere.
Vi lever i en tid, hvor danskerne er mere bekymrede for arbejdsløshed, end de er for terror og udviklingen i den globale økonomi. Og den bekymring har været stigende siden starten af 2015, viser tal fraCEM Danskerne, som er en dybdegående profil af danskerne her og nu. Andelen af danskere over 18 år, som er meget bekymrede for arbejdsløshed er nu helt oppe på 63 pct., mens andelen af danskere, der eksempelvis er meget bekymrede for terror til sammenligning udgør 47 pct. I en tid, hvor terrortrusler, klimaforandringer og international politisk ustabilitet er en del af den daglige diskurs – er der altså størst bekymring for arbejdsløshed.
Hvorfor er danskerne så stærkt bekymrede for at miste deres arbejde, kunne man så spørge? Det er mere og mere almindeligt, at mennesker arbejder fleksibelt, er mellem job i perioder og indgår i forskellige projekter eller ansættelser gennem livet. Samtidig er Danmark et land, hvor dagpengesystemet – om end under kritik – etablerer visse sikkerhedsforanstaltninger for danskerne, og hvor ledigheden i den seneste tid har været relativt lav.
"Arbejdet er så sammenvævet med os selv, at det ligefrem kan styrke og svække selve funktionen 'mig' at have et arbejde – det kan gøre 'mig' mere værd, og det kan omvendt svække 'mig' at stå helt uden for arbejdsmarkedet"
Arbejde er en kilde til tryghed
I en tid, hvor arbejde ikke er noget vi har, men noget vi er, må vi forholde os til, at arbejdsløshed måske betragtes som en større eksistentiel devaluering, end hvis Nørreport angribes af terrorister. Vi må forholde os til, at arbejde ikke længere er en praktisk foranstaltning, som skal sikre os mad og drikke. Arbejde har en gennemtrængende kraft i hovedet på danskerne, og vi må derfor tage det alvorligt, når de siger, at arbejdsløshed bekymrer dem. Arbejde er og bliver et organiserende princip i samfundet: Det er det for politikere, og det er det for danskerne. Arbejde sikrer os velstand, identitet, håb og forbrug, ligesom arbejde i hverdagen kan overskygge spørgsmål som bæredygtighed eller terror. Arbejde er selv på et fleksibelt arbejdsmarked en kilde til tryghed!Når nu arbejde fylder så meget, skyldes det måske også – som sociologer, antropologer og psykologer har diskuteret i årevis – at arbejde (læs: i modsætning til terror) har evnen til at integrere sig i enhver funktion i hverdagen. Det er slutmålet for uddannelse, fundamentet for familien og samtaleemnet til private arrangementer. I forhold til vores selvforståelse er arbejdet så sammenvævet med os selv, at det ligefrem kan styrke og svække selve funktionen "mig" at have et arbejde – det kan gøre "mig" mere værd, og det kan omvendt svække "mig" at stå helt uden for arbejdsmarkedet. At stå uden arbejde er derfor også en eksistentiel devaluering, en krænkelse af det intuitivt nødvendige, af det organiserende og det retfærdige i livet.
Og der sker da også noget med danskerne, når de har et arbejde. Generelt er andelen af danskere, som har tillid til ledelsen på arbejdspladsen, signifikant større end andelen af danskere, som har tillid til den nuværende regering, oppositionen eller regionspolitikere i egen region. Hele 64,4 pct. af danskerne har tillid til ledelsen på deres arbejdsplads, mens blot 31 pct. af danskerne har tillid til regeringen. Selv om mange ville koble det til graden af nærhed i relationen, ses der undtagelser: Hele 60,3 pct. nærer for eksempel stærk tillid til kongehuset. Tillid har en stærk plads i arbejdslivet. Hele 74 pct. af danskerne har tillid til deres kollegers arbejdsmoral.
"Hele 64,4 pct. af danskerne har tillid til ledelsen på deres arbejdsplads, mens blot 31 pct. af danskerne har tillid til regeringen"
Vi har magten til at definere
Generelt har arbejde betydning for det, som danskerne bekymrer sig om: Det gælder den tryghed, de oplever, og den tillid, de udviser på deres arbejdsplads. Som ledere, politikere og (lokal)samfund må vi derfor også tage ansvar for arbejdets betydning i samfundet. Når man kender begrænsningerne i den menneskelige hjernes opmærksomhedskapacitet, kunne man hypotetisk godt forestille sig, at andelen, der bekymrer sig for klimaændringer, stiger proportionalt med faldende bekymring for arbejdsløshed.Som samfund har vi magten til at definere, hvad arbejdsløshed og arbejde betyder for os. Vi kan beslutte os for, hvad det betyder at være ledig, hvad man mødes af, og hvad der tænkes om ledighed. Vi kan også forholde os til, at det at arbejde tidsbegrænset eller på flere arbejdspladser samtidig, bliver en stadig større realitet på arbejdsmarkedet. Som ledere kan vi beslutte os for, hvad der sker op til en opsigelse eller en fyringsrunde, og hvad det betyder at stå sammen om at skabe tryghed, hvad enten denne er kort- eller langsigtet. At være på eller uden for arbejdsmarkedet er eksistentielt og skelsættende for danskerne. Det kan være bekymrende!
.....................................
CEM Danskerne
Tallene bag Louise Dinesens artikel er hentet i CEM Danskerne – analyseinstituttetVoxmetersdybdegående profil af danskerne her og nu, der giver indsigt i deres holdninger, planer og adfærd inden for en lang række områder.
Voxmeter leverer analyser på baggrund af CEM Danskerne. Du kan også selv få adgang til analyseportalen og dykke ned i en uudtømmelig mængde data om danskernes profil – deres holdninger, livsstil, bekymringer, adfærd, planer, indkøbsmønstre og meget mere.
