ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

150.000 briter skal flyves hjem efter Thomas Cooks kollaps: Den største hjemsendelsesaktion siden 2. Verdenskrig

Opdateret kl. 09.55 -Omkring 150.000 briter er strandet i udlandet, efter rejsegiganten Thomas Cook er kørt ud over kanten og har søgt om konkurs, og nu gør de britiske luftfartsmyndigheder klar til den største hjemflyvningsaktion siden 2. Verdenskrig.

Det skriver luftfartsmyndigheden Civil Aviation Authority (CAA) i en meddelelse.

”Regeringen har bedt os om at hjælpe Thomas Cooks kunder i, hvad der vil være den største britiske repatriering (hjemsendelsesaktion, red.) i fredstid,” siger Richard Moriarty, chef for CAA, i en meddelelse.

"Vi vil gøre vort bedste for at hjælpe med at få alle hjem. Der vil blive udviklet planer for en indsats, hvis det bliver nødvendigt," siger den britiske premierminister Boris Johnson til nyhedsbureauet dpa, ifølge Ritzau.

Mislykket redningsaktion og nej fra regeringen

Thomas Cook har gennem længere tid været i økonomiske problemer. I sidste uge søgte rejsekæmpen om konkursbeskyttelse i USA og måtte kort efter meddele investorerne, at der var behov for ekstra 200 mio. pund udover den aftalte redningspulje på 900 mio. pund, hvis en redningsaktion skulle lykkes.

Virksomheder
Analytiker om Thomas Cook-kollaps: Investorerne mister deres penge - kan ramme den europæiske rejsebranche
Ifølge Financial Times har Thomas Cook også bedt den britiske regering om økonomisk hjælp, men fået nej.

Johnson siger ifølge Ritzau, at hjælp med konkursen er moralsk betænkeligt og peger på, at det ville blive problematisk fremover, når andre selskaber kommer i økonomiske vanskeligheder.

"Vi er nødt til at se på, hvordan rejseoperatører på en eller anden måde kan beskytte sig selv mod sådanne konkurser i fremtiden," siger Boris Johnson, ifølge Ritzau.

Søndag endte forhandlinger mellem ledelsen, selskabets kreditorer og private investorer uden resultat. Mandag er Thomas Cook så gået i betalingsstandsning og har indstillet al drift.

”Med meget kort varsel har vi igangsat, hvad der faktisk vil være et af Storbritanniens største flyselskaber, som involverer en flåde af fly fra hele verden. Operationens omfang betyder, at forstyrrelser vil være uundgåelige. Vi beder kunder om at bære over med os, mens vi arbejder døgnet rundt for bringe dem hjem,” siger han videre.

Nogle passagerer bliver fløjet hjem på anden vis

Fra i dag og frem til og med søndag 6. oktober vil CAA arbejder på at få de britiske rejsende hjem.

Passagerer, der befinder sig på et mindre antal destinationer, kan blive nødt til at blive fløjet hjem på alternative kommercielle fly, frem for direkte via CAA’s flyprogram, lyder det i meddelelsen. 

Også danske rejsende bliver påvirketaf Thomas Cooks kollaps, da Thomas Cook bl.a. ejer det danske rejseselskab Spies. 

Spies har meddelt på sin hjemmeside, at alle pakkerejser bliver refunderet, mens det ikke får konsekvenser for de kunder, der har købt en flybillet via Spies med et andet flyselskab som f.eks. SAS, British Airways eller Thai Airways. 


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis