ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Pantebrevsfirma afviser størstedelen af låneinteresserede: “Vi ser det samme som bankerne. Det er køberne, den er gal med”

Mange boligkøbere på Lolland har ikke økonomi til at være boligejer. Det fortæller Søren Mortensen fra pantebrevsfirmaet First Ejendomskreditselskab. Foto: Jonas Pryner Andersen
Mange boligkøbere på Lolland har ikke økonomi til at være boligejer. Det fortæller Søren Mortensen fra pantebrevsfirmaet First Ejendomskreditselskab. Foto: Jonas Pryner Andersen

En førtidspensionist i RKI. En kontanthjælpsmodtager med meget gæld. En enlig folkepensionist uden penge til udbetaling.

Finans
Pantebrevsboss: Vi sidder på 20 pct. af bolighandlerne i udkantsdanmark

Tre af de sager som Søren Mortensen fra pantebrevsfirmaet First Ejendomskreditselskab har sagt nej til det seneste år.

Af de sidste 20 forespørgsler, han har modtaget fra potentielle boligkøbere det seneste år i de to landlige lollandske postnumre 4920 Søllested og 4960 Holeby, er 16 blevet afvist.

Det er ikke ejendommene, men købernes økonomi, som gør, at vi afviser folk

Søren Mortensen, direktør, First Ejendomskreditselskab

“Vi ser det samme som bankerne: Det er køberne, den er gal med. Det er helt klart et område, hvor der er mange svage købere. Det er ikke ejendommene, men købernes økonomi, som gør, at vi afviser folk,” fortæller han.

Ifølge ham så har de fleste afviste ikke en økonomi, der er gearet til at være boligejer.

16

ud af 20 kunder er blevet afvist det seneste år

“En enlig førtidspensionist kan jo godt have råd til at købe en ejendom til 350.000 kr. set ud fra en rådighedsbeløbsbetragtning. Men når der kommer et hul i taget, så har vedkommende ikke mulighed for at skaffe penge til et nyt tag. Derfor vil de oftest få nej. Det er simpelthen korrekt kreditpolitik – også i vores branche. Hvis jeg som långiver fra start af ved, at her er der eksempelvis en førtidspensionist, som jo ikke har mulighed for at tjene ekstra penge eller stige i løn, så er der altså ikke meget at gøre. Jo, de kan finde sig en kæreste og flytte sammen med og dermed få sig et større råderum i økonomien. Det er hårdt og groft og krænkende, ja, men det er også sandheden,” siger Søren Mortensen, der har 20 års erfaring inden for pantebrevsmarkedet.

“Det er altså tydeligt, nu som før, at der er nogle mennesker, typisk på en eller anden form for overførselsindkomst, der har utrolig dårlig økonomi og simpelthen ikke skal eje en bolig. Det bliver en klods om benet på dem og ender med en negativ udgang for alle parter.”

Finans
Mikkel Villadsen fik afslag på drømmehuset på Lolland: “Hvis banken ikke vil låne penge ud i den kommune, de har deres filial, hvorfor er de der så?”

Søren Mortensen er klar over, at mange af de kunder, der kommer til ham, har fået nej i deres eget pengeinstitut.

“Banker og realkredit gør altså bare deres arbejde, hvilket betyder, at de laver forretninger, som giver overskud og i øvrigt låner ud til de mennesker, som vurderes at være i stand til at betale deres lån tilbage.”

Han mener ikke, at erhvervsminister Simon Kollerups forslag om at hjælpe yderområderne med en statsgaranti på en del af realkreditlånet vil hjælpe.

“Kollerups statsgaranti kan ændre på, hvor mange penge bank og realkredit skal sætte til side til tab. Men det ændrer ikke kravene til kreditgennemgangen; altså om køberne er stærke nok til at købe det pågældende hus og bo i det og vedligeholde det hen ad vejen,” siger han.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis