Den finansielle sektor skal sætte skub på den grønne omstilling. Men de bæredygtige finansprodukter er svære at gennemskue, og efterlader i flere tilfælde kunder med investeringer i olie, kul, gas og flyselskaber.
En kortlægning, som Børsen har foretaget sammen med ti andre europæiske medier i The Great Green Investment Investigation, viser, at næsten halvdelen af investeringsfondene i Europa, der skal forestille at være de mest bæredygtige, indeholder selskaber, der beskæftiger sig med fossil energi.