Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) er blevet enig med Venstre og De Konservative om en ny bankpakke, der skal polstre de systemisk vigtige banker mod en ny finanskrise. Med systemisk vigtige menes, at et eventuelt krak vil sende den danske økonomi voldsomt ud i tovene.
Oplysningerne om, at en bankpakke er forhandlet på plads kommer fra TV2 Finans. Ifølge finansredaktør på TV2 Finans Ole Krohn er kravene til Danske Bank strammere end til andre danske banker, men alligevel er de mere lempelige end de krav regeringen oprindeligt mødte op med.
Danske Bank skal polstre sig med ekstra 3 pct. i forhold til regeringens udspil om en polstring på 3,5 pct. Netop kravet om, at de danske banker skal polstre sig yderligere er noget som den nye topchef i Danske Bank Thomas Borgen, har advaret mod.
Ifølge Thomas Borgen vil de skærpede kapitalkrav til bankerne have en direkte skadelig effekt på bankernes muligheder for at understøtte vækst og udvikling i Danmark.
Ifølge TV 2 Finans er DLR med som ny SIFI-bank, og så er det aftalt, at Danmark ikke skal have strammere krav end syv lande, som man sammenligner Danmark med.
I forvejen er Danske Bank, Nordea Danmark, Jyske Bank, BRF Kredit, Sydbank og Nykredit udpeget til systemisk vigtige banker, der er for store til, at staten kan lade dem gå ned, hvis de ender i økonomiske vanskeligheder.
De syv danske SIFI-bankers balancer tegner sig for ca. 96 pct. af den samlede danske finanssektor, når der ses bort fra forsikringsselskaber og pensionskasser. Danske Banks andel udgør ca. 42 pct.
Parterne er desuden blevet enige om, at aftalen skal revideres i 2017.
(opdateres)