ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Bankpakkeforlig nærmer sig - Forhandlinger fortsætter tirsdag

Et forlig nærmer sig, men der foreligger endnu ikke en endelig aftale om en ny bankpakke. Det erfarer Børsen fra en række kilder, som siger, at forhandlingerne fortsætter igen i morgen.

Ifølge TV2 Finans skulle en endelig aftale ellers være på plads, men det afviser blandt andet Venstres erhvervsordfører Kim Andersen.

”Jeg har først fået notater nu, og vi har forhandlinger igen i morgen. Men det er min fornemmelse, at vi nærmer os noget, der ligner en aftale," siger han.

Han siger, at erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) på det seneste har været lydhør overfor de argumenter, som oppositionen anført af Venstre og De Konservative har fremført.

Aftale kan falde på plads tirsdag


Ifølge Børsens oplysninger er der indkaldt til forhandlinger både i morgen og torsdag, og netop det forhold, atr der sat plads af i kalenderen til forhandlinger torsdag er et udtryk for, at der fortsat er uoverenstemmelser mellem parterne.

Det er de nye skærpede kapitalkrav til landets største finansielle institutter - de såkaldte sifi'er - som udgør den væsentligste del af den kommende bankpakke. De største danske banker og realkreditinstitutter skal underlægges særligt skrappe krav, da de vurderes som for store til at gå ned.

Danske Bank, Nykredit, Nordea Bank Danmark, Jyske Bank, BRF Kredit og Sydbank udpeget som sifi-institutter.

Ifølge de oplysninger, som, TV2 Finans har været ude med, udpeges DLR Kredit som et af de endelige sifi-institutter.

Landets største bank skal polstres ekstra


Samtidig skal Danske Bank ifølge TV2 polstre sig med ekstra 3 pct. i forhold til regeringens udspil om en polstring på 3,5 pct. Netop kravet om, at de danske banker skal polstre sig yderligere er noget som den nye topchef i Danske Bank Thomas Borgen, har advaret mod.

 

Ifølge Thomas Borgen vil de skærpede kapitalkrav til bankerne have en direkte skadelig effekt på bankernes muligheder for at understøtte vækst og udvikling i Danmark.

De danske sifi'ers balancer tegner sig for ca. 96 pct. af den samlede danske finanssektor, når der ses bort fra forsikringsselskaber og pensionskasser. Danske Banks andel udgør ca. 42 pct.



Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis