ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Tryg vil spare trekvart milliard frem mod 2017

Den børsnoterede forsikringskoncern Tryg er klar med en ny stor sparepakke frem mod 2017. Tryg vil spare hele 750 mio. kr. over de tre år.

Finans
Tryg-boss: Vi skal være verdens bedste
Det fremgår af en ny børsmeddelelse fra Tryg, der i dag afholder kapitalmarkedsdag i London for investorer og analytikere.

Dermed overrasker Tryg analytikerne, der havde ventet et lidt mindre spareprogram. Tryg satte nemlig i 2012 gang i et spareprogram til 1 mia. kr, der løber frem til og med næste år - og hvor forsikringsgiganten er i hus med de 835 mio. kr. på nuværende tidspunkt.

Filer omkostninger og sparer på indkøb

"Målet skal nås gennem effektiviseringstiltag inden for omkostninger og skader på i alt 750 mio. kr. Omkostningsbesparelser udgør 250 mio. kr. og forbedring af skadeindkøb udgør 500 mio. kr.," skriver Tryg i meddelelsen.

Og de finansielle mål, Tryg taler om, er også strammet kraftigt op.

Egenkapitalforrentningen skal op på mindst 21 pct. efter skat i 2017, og combined ratio - altså hvor stor en del af præmieindtægterne, der ryger ud i omkostninger og erstatninger - skal være 87 pct. eller lavere. Indtil nu har målet været 90 pct.

Omkostningsprocenten skal helt ned på 14 pct.

Udbytterne skal op

Tryg varsler også, at udbyttet til aktionærerne skal op i fremtiden, og udbyttebetalingerne skal ske hvert halve år.

Finans
Sydbank: Tryg vil kickstarte nyt spareprogram
Samtidig sætter forsikringskoncernen sætter nu gang i et program med tilbagekøb af egne aktier for 1 mia. kr. Det starter lige efter nytår.

Og endelig går Tryg til generalforsamling den 25. marts næste år med et forslag om at splitte aktierne.

Aktiesplit 1:5

"Hver aktie, med en nominel værdi på 25 DKK, vil blive delt i fem aktier til en nominel værdi på 5 DKK. Aktiesplittet gennemføres med baggrund i Tryg-aktiens høje kurs," skriver Tryg.

Hele den finansielle plan fra Tryg er sød musik på markederne, der kvitterer med at sende Tryg-aktien op med 3,8 pct. kørt før 10.30 i dag til kurs 663.

Dermed er Tryg den mest stigende aktie i C20 Cap til formiddag med en dobbelt så stor stigning som nummer to.

Som Børsen skriver i dagems avis, har Tryg også lanceret tre nye mål for kundernes tilfredshed og loyalitet. Den såkaldte Net Promotor Score (NPS) skal fordobles, fastholdelsesprocenten skal stige med 1 procentpoint, og antallet af kunder med mere end 3 produkter skal stige med 5 procentpoint.


Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis