Hvor meget ekstra kapital skal storbankerne skrabe sammen? Og hvor hurtigt skal de gøre det?
Det spørgsmål kan banker og realkreditinstitutter få svar på i løbet af formentlig kun få uger.
Børsen erfarer, at der føres intensive forhandlinger netop nu mellem erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og forligskredsen bag bankpakkerne. Og at der er forventninger om at nå en aftale "snart."
Kontroversielt
Det er de kontroversielle sifi-regler, der er på tegnebrættet. Kontroversielle, fordi de pålægger ekstra kapitalbyrder på de institutter, der er så store, at det ville rokke ved hele samfundsøkonomien, hvis de gik ned.
Det drejer sig om Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og BRFkredit, som regeringens sifi-udvalg har udpeget.
Ingen garantier
Men trods de ekstra byrder har institutterne indtil videre ikke fået nogen eksplicit garanti for, at staten vil holde hånden under dem, hvis de kommer i økonomisk stormvejr.
Og det har ratingbureauerne også noteret sig, så de store altså ikke får bedre ratings og dermed billigere funding som kompensation for, at de skal holde mere kapital. I hvert fald ikke, hvis sifi-udvalgets rapport bliver omsat til lov ord for ord.
Det har blandt andre vismændene undret sig højlydt over.
For tidligt
En anden kontroversiel kerne er, at Danmark ser ud til at blive et af de allerførste lande til at indføre de nye sifi-regler, som skal presses ind i alle EU-landes regulering af bankerne.
Hvis ikke der indføres en lang og gradvis indkøring af de nye krav - og mulighed for at finjustere kravene om nogle år - opstår der nemlig det problem, at de danske institutter kan ende med højere kapitalkrav og ringere konkurrencevilkår end de andre EU-lande.
Det vil endda også være i strid med bankpakke IV, hvor aftaleteksten kræver, at de ekstra kapitalkrav giver "rimelige konkurrencevilkår sammenlignet med sifi'er i andre EU-lande". Kun Sverige, Storbritannien og Holland har fremlagt sifi-planer indtil videre.
Det spørgsmål kan banker og realkreditinstitutter få svar på i løbet af formentlig kun få uger.
Børsen erfarer, at der føres intensive forhandlinger netop nu mellem erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og forligskredsen bag bankpakkerne. Og at der er forventninger om at nå en aftale "snart."
Kontroversielt
Det er de kontroversielle sifi-regler, der er på tegnebrættet. Kontroversielle, fordi de pålægger ekstra kapitalbyrder på de institutter, der er så store, at det ville rokke ved hele samfundsøkonomien, hvis de gik ned.
Det drejer sig om Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit og BRFkredit, som regeringens sifi-udvalg har udpeget.
Ingen garantier
Men trods de ekstra byrder har institutterne indtil videre ikke fået nogen eksplicit garanti for, at staten vil holde hånden under dem, hvis de kommer i økonomisk stormvejr.
Og det har ratingbureauerne også noteret sig, så de store altså ikke får bedre ratings og dermed billigere funding som kompensation for, at de skal holde mere kapital. I hvert fald ikke, hvis sifi-udvalgets rapport bliver omsat til lov ord for ord.
Det har blandt andre vismændene undret sig højlydt over.
For tidligt
En anden kontroversiel kerne er, at Danmark ser ud til at blive et af de allerførste lande til at indføre de nye sifi-regler, som skal presses ind i alle EU-landes regulering af bankerne.
Hvis ikke der indføres en lang og gradvis indkøring af de nye krav - og mulighed for at finjustere kravene om nogle år - opstår der nemlig det problem, at de danske institutter kan ende med højere kapitalkrav og ringere konkurrencevilkår end de andre EU-lande.
Det vil endda også være i strid med bankpakke IV, hvor aftaleteksten kræver, at de ekstra kapitalkrav giver "rimelige konkurrencevilkår sammenlignet med sifi'er i andre EU-lande". Kun Sverige, Storbritannien og Holland har fremlagt sifi-planer indtil videre.
