Nationalbanken venter at boligpriserne stiger næsten 10 pct. i år, og priserne på lejligheder i København og Aarhus kan stige endnu hurtigere, hvis de som sædvanligt holder for, når boligmarkedet bevæger sig opad.
Finanstilsynet og direktør Jesper Berg holder sig indtil videre på sidelinjen, men understreger, at det er på tide at tale om, hvordan man lægger låg på priseksplosionen på boligmarkedet, hvis markedet ikke sætter farten ned af sig selv.
“Vi er kommet dertil, hvor vi skal til at have en snak om, hvordan vi griber ind, hvis vi bliver nødt til at gøre det. Vi er nødt til at tage den snak nu,” siger Jesper Berg til Børsen få dage efter at Nationalbankdirektør Lars Rohde advarede om, at prisstigningerne bør løje af og finde tilbage til et mere normalt niveau i takt med at Danmark genåbner efter coronanedlukning nummer to.
“Vi holder øje med boligmarkedet, og selv om det går stærkt for øjeblikket, mener vi, ligesom Nationalbanken, at det er udviklingen i indkomster og renter, hvor det specielt er de lave renter, der skubber udviklingen. Faren er hvis renten stiger,” siger Berg videre.
Nationalbanken advarede i sidste uge ligeledes landets politikere og skatteminister Morten Bødskov (S) om, at det er afgørende, at det nye boligskattesystem kommer på plads senest i 2024, fordi det nye system beskatter den faktiske ejendomsværdi og dermed lægger en dæmper på prisstigningerne.
Finanstilsynet har, i modsætning til Nationalbanken, værktøjskassen til at styre farten på boligmarkedet, og kan gribe ind allerede nu med strammere krav til banker og realkreditinstitutternes kreditpolitik uafhængigt af regeringen og Folketinget.
“Vi befinder os også et helt andet sted end op til finanskrisen, hvor der var en stigende gældsætning og der blev spekuleret i prisstigninger i flere år op til,” siger Jesper Berg.
“Men man kan alligevel godt blive lidt bekymret for den høje gældsætning for førstegangskøbere og stigende gældsætning i Hovedstadsområdet. Kunderne risikerer at blive låst fast på et højt prisniveau, hvis markedet pludselig vender,” fortsætter han.
Under Bergs ledelse har tilsynet flere gange lavet indgreb, der har sigtet mod at bremse udviklingen særligt i de største byer, men det har ikke været populært, hverken blandt bankdirektører eller politikere.
Blandt andet strammede man i 2018 den såkaldte Vækstvejledning, der fik priserne på ejerlejligheder i hovedstaden til at dykke med 0,3 pct. i 2019 og udløste heftig kritik fra bankdirektører, der mente at finanstilsynet unødigt holdt kreditværdige købere ude af markedet.
Bergs strategi har udløst røfler fra flere erhvervsministre, inklusiv Simon Kollerup (S), der efter stramningen af Vækstvejledningen i 2019 understregede i Børsen, “at almindelige danskere skal kunne låne til en bolig i alle dele af landet”.
Tilsynschefen, der har en fortid i Nationalbanken og Nykredit, har gennem årene fastholdt, at stramninger i kreditgivningen beskytter førstegangskøbere fra at blive fanget i dyre boliger med store lån, når prisudviklingen lodder af, og med tiden har flere pengeinstitutter faktisk indskrevet tilsynets vejledning i deres egen kreditpolitik, fordi den begrænser deres tab.
“Når og hvis man skal gribe ind og bremse udviklingen, handler det om at kaste lidt grus i maskineriet, inden det går alt for stærkt. For des mere udviklingen får lov til at køre af sporet, des voldsommere bliver konsekvenserne, når man prøver at reparere skaden,” siger Jesper Berg.
