Den svenske aktivistfond Cevian har stor tiltro til, at Nordea kan løfte sin indtjening, sænke omkostningerne og dermed sætte egenkapitalforretningen i vejret.
"Vi ser et kæmpe potentiale i Nordea. Der er ingen valide grunde til, at Nordea ikke skulle nå samme rentabilitetsniveau som sine konkurrenter," lyder det fra Gustav Moss, der er vicedirektør i Cevian Capital, i en e-mail.
I øjeblikket forrenter Nordens største bank egenkapitalen med 8,4 pct., mens tallet for Handelsbanken og Swedbank er 12 og 14 pct.
Cevian Capital købte i december 2018 over 2,3 pct. af aktierne i Nordens største bank, mens en af fondens grundlæggere, Christer Gardell, i dag er en del af bankens nomineringsudvalg.
”Historisk har problemet med Nordea ikke været ambitionsniveauet, men manglen på eksekvering. Med Torbjörn som formand og Frank som adm. direktør er vi trygge ved, at eksekveringen vil blive væsentligt forbedret,” mener Gustav Moss.
I februar blev Torbjörn Magnusson valgt til ny bestyrelsesformand i Nordea, mens Frank Vang-Jensen fik topchefposten i september. Magnusson er tidligere topchef i Nordens største forsikringsselskab Sampo, der også er Nordeas hovedaktionær. Frank Vang-Jensen kom fra en stilling som chef for Nordea i Danmark, men har tidligere været topchef i Handelsbanken.
Havde succes i Danske Bank
Siden 2014 er Nordeas omkostninger faldet med godt 9 pct. Samtidig er indtægterne er faldet med godt 11 pct.
Men det skal laves om nu, hvilket blandt andet betyder, at banken skal igennem en sparerunde, der skal fjerne helt op mod 6 mia. kr. af bankens omkostninger. Samtidig vil banken ikke overraskende have højere indtægter og nå et mål om en egenkapitalforrentning på 10 pct. i 2022.
"De kommunikerede mål er typiske for et selskab, der for nylig har skiftet sin topchef ud efter flere år med ringe resultater og investeringer, der ikke har kunnet betale sig. Nu er scenen sat til at forbedre bankens resultat og derefter nå og opjustere de meget konservative mål,"
siger Gustav Moss.
Fra Cevian Capital har det tidligere lydt, at der ikke er nogen hurtig vej til forbedringer i Nordea. Men nu vurderer Cevian, at regnskabstallene snart vil blive forbedret.
”Vi forventer at se tydelige forbedringer i 2020,” siger Gustav Moss.
Det er ikke første gang, at Cevian Capital går ind i en stor nordisk bank. Cevian købte i 2011 en stor bunke aktier i Danske Bank. Inden man begyndte at købe aktier, havde man talt med 150 personer med kendskab til banken, og forarbejdet viste sig at være godt givet ud. For i den periode, aktivistfonden ejede helt op mod 9 pct. af banken, steg aktien med over 200
pct.
Det blev af Lars Förberg, en anden Cevians stiftere, kaldt for en ”god investering.”
Samtidig med at Cevian begyndte at investere i Danske Bank, solgte fonden sine sidste aktier i Swedbank. Cevian ejede i en periode 4-5 pct. af den svenske bank sammen med den amerikanske investor Carl Icahn i en periode, hvor aktiekursen blev næsten fordoblet.
Fokuser på forretningen
Tidligere i oktober offentliggjorde konsulenthuset McKinsey sin årlige rapport om den globale banksektor.
Som bankdirektør har det ikke været opløftende læsning. For ifølge rapporten vil kun halvdelen af bankerne overleve, hvis der kommer en ny krise.
En af måderne at overleve på kan dog være en konsolidering af sektoren, da det kan give stordriftsfordele, men Cevian afviser, at Nordea skal begynde at fusionere.
”Nordeas nuværende fokus bør være på at realisere bankens substantielle værdipotentiale som selvstændig bank. Mere generelt kan det siges, at bankfusioner har det med at være komplicerede,” siger Gustav Moss.