Nordeas øverste chef, Frank Vang-Jensen, vil ikke kun spare et milliardbeløb på bankens omkostninger allerede i 2020. Også i 2021 og 2022 forventer han, at Nordens største bank bliver nødt til at skære yderligere i omkostningerne.
"Vi har indført et mål om at have omkostninger på 50 pct. af indtægterne i 2022, og årsagen til at vi har valgt det målepunkt er, at vi skal adressere både omkostningerne og indtægterne," siger Frank Vang-Jensen i et interview med Børsen Pro.
"Vi har sagt, at vores omkostninger i 2020 vil være på under 4,7 mia. euro, og vi vil fortsætte med at drive omkostningerne ned, og indtjeningen op, i både 2021 og 2022," fortsætter han.
Frank Vang-Jensen vil dog ikke sætte tal på, hvor meget Nordea forventer, at der skal skæres i omkostningerne i 2021 og 2022.
"Vi har nogle klare holdninger til, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal gøre det. Men hvordan vi faktisk ender med at gøre kommer an på, hvordan indtægterne udvikler sig. For hvis de stiger, så falder behovet for at skære i omkostningerne," siger Nordeas adm. direktør.
Nordea skal spare mindst 2,6 mia. kr. til næste år
Nordea havde i 2018 omkostninger på 4,9 mia. euro, eller 36,6 mia. kr., og analytikerne venter i snit omkostninger på godt 5 mia. euro i år, hvis der ses bort fra de ekstraordinære udgifter som Nordea overraskende tog i tredje kvartal i år, og som gjorde, at banken for første gang siden stiftelsen i 1998 fik et underskud.
Så hvis omkostningerne til næste år skal ned på 4,7 mia. euro, så betyder det, at der allerede med virkning fra 1. januar skal findes besparelser på 2,6 mia. kr.
Frank Vang-Jensen bekræfter, at ca. 70 pct. af Nordeas omkostningsbase er lønningerne til medarbejderne. Derfor lægger han ikke skjul på, at spareplanen kommer til at koste arbejdspladser.
"Sådanne beslutninger er altid svære, og noget som vi helst vil undgå. Vi burde hele tiden være lidt bedre til at tjene penge og holde igen med omkostningerne, men vi er hvor vi er. Og vi er nødt til at gøre noget, og kan ikke undgå at se på antallet af medarbejdere," siger Frank Vang-Jensen.
Sparekrav kan føre til at omkring 2000 stillinger skæres væk
Nordea beskæftigede ved udgangen af september knap 30.000 ansatte. Hvis man fordeler de samlede omkostninger på alle medarbejdere, så betyder en besparelse i 2020 på 2,6 mia. kr. at Nordea skal fjerne 2000 stillinger.
På et pressemøde i Helsinki i morges ville Frank Vang-Jensen dog ikke sætte tal på, hvor mange medarbejdere der forventes at blive fyret. Men banken har allerede i regnskabet for tredje kvartal taget en udgift til "omstruktureringer" på 204 mio. euro, eller godt 1,5 mia. kr.
Det beløb dækker typisk langt overvejende over fratrædelsesgodtgørelser til medarbejdere, der fyres eller går frivilligt. Også den hensættelse peger i retning af, at Nordea formentlig planlægger at reducere medarbejderstyrken med ca. 2000, eller ca. 7 pct.
Frank Vang-Jensen oplyste dog på pressemødet i Helsinki, at Nordea først nu skal i gang med at forhandle med medarbejdernes fagforeninger i de fire nordiske lande om omfanget og vilkårene for fyringsrunden.