Der har været fart på udstedelsen af commercial papers, som er fleksible låneaftaler i udenlandsk valuta med en løbetid på op til et år, i Nationalbanken, hvor man, siden det blev besluttet i marts, har gravet dybere efter den pengepolitiske unbrakonøgle i værktøjskassen. Samlet set har man hentet omkring 100 mia. kr. på tre måneder i programmet, og chefanalytiker i dansk økonomi i Nordea Jan Størup Nielsen forventer, at mængden af commercial papers topper i løbet af sommeren.
“Ifølge Nationalbankens udmeldinger er det hen over sommeren, at finansieringsbehovet topper. Så jeg vil gætte på, at man vil se commercial paper-programmet blive opbygget frem til juli, og så vil vi se, at når vi kommer på den anden side af sommeren, så vil det gradvist aftage,” siger Jan Størup Nielsen, der fortæller, at han sagtens kan forestille sig en situation, hvor commercial paper-programmet er “kraftigt barberet ned”, når vi går ind i 2021, hvis man sammenligner med det nuværende niveau.
Ifølge Nationalbankens strategi er det også målet, at “udeståendet i de korte papirer nedbringes, i takt med at de midlertidige tiltag bliver udfaset og gradvist erstattes af obligationer med længere løbetid afhængigt af lånebehovet”.
Men helt fri for commercial papers bliver Danmark ikke inden nytår, fortæller Thorsten Meyer Larsen, der er chef for pengepolitiske operationer og statsgæld i Nationalbanken.
“Givet at nogle af de midlertidige hjælpepakker løber hen over årsskiftet, vil man formentlig se, at vi også har commercial papers hen over årsskiftet,” siger Thorsten Meyer Larsen.
Jan Størup Nielsen mener, at man har gået med “livrem og seler” i både Finansministeriet og Nationalbanken, og af den grund bugner statens konto nu med penge. Én af grundene kan være den heftige aktivitet i commercial papers, men helt galt kan det alligevel ikke gå.
“De er jo udstedt til en negativ rente, så det koster ikke nogen penge,” siger han.
