ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Stærk tro på topchef baner vej for milliarder til Dong

Dong Energys topchef Henrik Poulsen er en stærkt medvirkende faktor til, at de danske pensionsgiganter ATP og PFA Pension nu er klar til at gå ind i ejerkredsen af det statslige energiselskab.

"En af årsagerne til, at vi gør det her, det er, at vi har meget stor tiltro til Henrik Poulsen. Han er gjort det enormt godt i TDC, og det tror vi også på, han kan gøre her. Der er fortsat optimeringspotentiale i Dong, og derudover er der meget interessante strategisk potentiale i selskab," siger direktør i PFA Kapitalforvaltning Jesper Langmack.

Virksomheder
Goldman Sachs, ATP og PFA putter 11 mia kr i Dong
Henrik Poulsen blev hentet til Dong sidste år, efter at den hidtidige topchef Anders Eldrup røg ud under stor bevågenhed. Fra 2008 og frem til skiftet til Dong sad Henrik Poulsen som topchef i TDC, og her skar han virksomheden til og øgede lønsomheden betragteligt. 

Skal skære Dong til


Netop en lignende opgave står Henrik Poulsen overfor i Dong, for her skal indtjeningen øges, balancen skæres til gennem frasalg, samtidig med at kapitalgrundlaget skal styrkes.

Hos ATP er aktiechef Claus Wiinblad overbevist om, at den tidligere teletopchef er den rette man til den opgave og garant for, at pensionskassernes investering kan sejles sikkert i havn.

"Henrik Poulsens måde at fremlægge den plan på, har medvirket til, at vi helt klart har en stærk tiltro på, at han er den rette mand til at køre Dong videre. Så det er også et klart element i vores investeringsbeslutning," siger han.

Læs også:FAKTA Dong Energys strategiplan for 2013-14

Selv er Henrik Poulsen glad for tillidserklæringen fra pensionsgiganterne.

Hvordan har du det med, at ATP og PFA kalder deres investering for en tillidserklæring til dig?

"Det har jeg det rigtig godt med, at de udtrykker det på den måde. Jeg ser det her som en tillidserklæring ikke bare til mig, men til hele teamet og de 6700 medarbejdere i Dong, som er en rigtig kompetent gruppe, der fortjener denne tillid."

Børsnotering senest i 2018


ATP investerer 2,2 mia. kr. i Dong, mens PFA kommer med 800 mio. kr. i frisk kapital. Sammen med Goldman Sachs investering på 8 mia. kr, sikrer det energiselskabet en kapitalindsprøjtning på 11 mia. kr.

Penge
Nye ejere vil børsnotere inden foråret 2018
Og det skal være med til at bane vej for en børsnotering af Dong senest i 2018.

"Der opstod en pludselig mulighed, og vi synes det er en attraktiv langsigtet investering. Vi tror på, at den kan give os et godt afkast, men samtidig med at vi går ind af døren har vi sikret, at vi også kan komme ud igen," siger Jesper Langmack i relation til, at en børsnotering vil sikre, at man også kan komme af med sine aktier igen.

ATP får en ejerandel i Dong på ca. 5 pct., mens omkring 2 pct. af aktierne havner hos PFA. Goldman Sachs kommer til at eje i omegen af 19 pct.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis