Spar Nord har besluttet ikke at fremsætte et købstilbud på Danske Andelskassers Bank (DAB).
Det skriver Spar Nord i en fondsbørsmeddelelse.
Det sker som en konsekvens af, at DAB ikke har opfyldt betingelsen i Spar Nords selskabsmeddelelse fra 1. marts 2019 om ikke at udnytte sin bemyndigelse til at udvide aktiekapitalen i DAB. Dermed har banken ifølge meddelelsen gjort det umuligt for Spar Nord at få en "tilfredsstillende" andel af aktiekapitalen og stemmerettighederne i DAB.
Spar Nord vil derfor anmode Finanstilsynet om ikke at skulle fremsætte det købstilbud, de ellers havde planlagt.
Spar Nord henviser i meddelelsen til det dokument, som DAB offentliggjorde mandag, hvor DAB's bestyrelse afviste det uofficielle frivillige betingede købstilbud, som Spar Nord havde fremsat. Her blev det også oplyst, at DAB har gennemført en emission mod en kreds af investorer, der ikke er nærmere beskrevet.
Det var netop en af betingelserne i Spar Nords købstilbud, at DAB ikke udvidede aktiekapitalen ved at foretage en emission.
Når en bank har tilkendegivet, at man ønsker at købe en anden virksomhed, har man pligt til at fremsætte et officielt købstilbud. Derfor skal Spar Nord nu anmode Finanstilsynet om tilladelse til ikke at komme med et officielt købstilbud.
Spar Nords pressechef Ole Madsen oplyser, at det tidligere er set, at virksomheder er blevet fritaget fra at afgive et købstilbud, og at man derfor forventer, at Spar Nord også vil få held med deres forespørgsel hos Finanstilsynet.
Spar Nord købte tilbage i september 27 pct. af aktierne i DAB, og har siden gradvist øget sin ejerandel til 30 pct. af aktierne. I starten af marts sendte Aalborg-banken et tilbud om at købe DAB for godt 1 mia. kr. Her var en af betingelserne, at DAB ikke foretog en aktieemission.
I den selskabsmeddelelse, som DAB offentliggjorde mandag, fremgår det blandt andet, at DAB har udstedt knap 29,1 mio. nye aktier, hvilket ifølge Børsen Pros beregninger svarer til en kapitaludvidelse på 20 pct.
Dermed er kravet i Spar Nords købstilbud ikke overholdt, og derudover er Spar Nords ejerandel af aktierne væsentligt svækket, ligesom det også har gjort det væsentligt dyrere for Spar Nord at købe DAB.