Samlet set har erhvervslivet klaret coronapandemien langt bedre, end de fleste frygtede i slutningen af marts. Men hvordan statslige hjælpepakker skal afvikles og håndteringen af virksomhedernes hastigt stigende gæld, bliver på længere sigt afgørende, før man samlet kan vurdere de langsigtede coronakonsekvenser.
Det er budskabet fra verdens største kreditanalysefirma, Standard & Poor's.
“Der var en markant bekymring tilbage i marts, men meget hurtige og kraftfulde indgreb fra både centralbanker og regeringer gjorde, at den økonomiske vækst kom tilbage på sporet. Og med udsigten til en vaccine er der heldigvis lys for enden af tunnelen,” lyder det fra Andreas Kindahl, der er nordisk chef for Standard & Poor's og global chef for analyse af infrastruktur og forsyningsselskaber.
Men han advarer samtidig om, at det er for tidligt at tro, at alt er på vej tilbage til normalen.
“Der er betydelige risici forude, især i forhold til, hvordan de offentlige hjælpepakker skal afvikles, og også i forhold til, at vi har set mange virksomheder optage rigtigt meget gæld, fordi de er blevet presset på likviditeten. Og de penge skal jo på et tidspunkt tilbagebetales,” pointerer Andreas Kindahl.
Han pointerer, at især industrivirksomheder er kommet langt hurtigere tilbage fra forårets nedlukninger end forventet, men at der også fortsat er mange servicevirksomheder, der har betydelige likviditetsudfordringer.
“Måske mest positivt så står det nu helt klart, at renteniveauerne nu vil være lavere i længere tid, end vi før troede, og det er selvfølgelig en hjælp for alle med gæld, uanset om det er stater, virksomheder eller husholdninger. Men det store spørgsmål for 2021 er dels, hvornår pandemien kommer under kontrol, og dels hvad det egentlig betyder at komme tilbage på sporet,” siger S&P's Andreas Kindahl.
pct. af svage europæiske firmaer ventes at gå konkurs mellem sept. 2020 og sept. 2021. Det er næsten en fordobling ift. sept. 2019-20
Han siger, at Kinas økonomi allerede er kommet sig helt, mens USA ventes at være tilbage på vækstsporet i slutningen af 2021. Men globalt set venter Standard & Poor's en langvarig coronaeffekt, og at det vil påvirke beskæftigelsen på den anden side af 2022.
“Vi risikerer at se en masse zombieselskaber, der kun overlever på statslig støtte, fordi de via hjælpepakker får mulighed for at overleve, selvom de allerede var i problemer inden corona. Men nu får de mulighed for at påtage sig endnu mere gæld, og det kan gøre problemerne større, end de var,” lyder det fra Kindahl.
Han henviser til, at den globale gæld allerede er oppe på 265 pct. af verdens samlede bruttonationalprodukt, og at virksomheder i hele verden låner som aldrig før i 2020.
“Gældsniveauerne kan gå hen at blive et problem. Og det kan blive et problem, der spreder sig til bankerne. Det er også grunden til, at vi helt generelt har negative kreditudsigter for hele banksektoren, selvom det samtidig skal pointeres, at bankerne er langt sundere i dag, end de var inden finanskrisen,” siger Kindahl.
“Der er ingen tvivl om, at der fortsat er behov for offentlig støtte til mange virksomheder og sektorer. Men det er ikke åbenlyst, hvad der sker på den anden side, når vi skal til at fjerne støtten. Men på et tidspunkt er det nødvendigt at tillade, at virksomheder går konkurs, også selvom det får konsekvenser, som politikerne ikke bryder sig om,” siger Andreas Kindahl.
I forhold til nordiske virksomheder er Standard & Poor's overbevist om, at konkursrisikoen er stigende. Men vurderingen er nu, at konkurserne ikke vil stige dramatisk på grund af fortsatte statslige støtteprogrammer.
