ANALYSE - Han vandt fire borgerlige underskrifter på pakken - og æren af at have lavet sit første store forlig som erhvervsminister. Han vandt også ros fra selv de borgerlige topforhandlere og fra bankerne.
Men erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) tabte spillet om indholdet. Sejren kom i hus ved at hejse det hvide flag og give de borgerlige partier alt det, som de hele tiden har peget på. Også selv om han undervejs truede med at gå solo med Enhedslisten.
Rødglødende forløb
Det viser et nærmere studie af det rødglødende forløb, der efter et halvt års tovtrækkeri sluttede i går med et bredt forlig om en ny bankpakke.
For nøjagtig to måneder siden blev Henrik Sass Larsen udnævnt til ny erhvervs- og vækstminister, og siden har han haft to markante krav til den kommende bankpakke.
Ingen af de to krav er ministeren kommet igennem med.
Sass-krav nummer ét:
Det såkaldte sifi-udvalgs oplæg skulle gennemføres fra start til slut.
"Det er mit udgangspunkt i forhandlingerne, at vi skal følge indstillingerne omkring kapitalkrav fra ekspertudvalget," sagde Henrik Sass Larsen i september til Reuters.
Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har enstemmigt krævet, at Danmark ikke må gå solo med nye kapitalkrav, der kan lande højere end andre EU-landes, for så mister bankerne konkurrenceevne. Og kun en lille håndfuld EU-lande har til dato løftet sløret for, hvad de vil på området.
Nu har man i bankpakken i stedet lavet en ordning, hvor man går i gang med at indfase krav stille og roligt fra 2015 til 2019, men stopper i 2017 og lurer, hvor niveauet er landet i otte andre lande. Og det er Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og Schweiz.
Ligger vi højere i 2017, så falder en del af stramningerne frem til 2019 væk, så de danske krav matcher de andre i EU.
Så i princippet kan de ekstra krav om kapitalbuffere til sifi'erne ende med at lande på bare det halve af det, som sifi-udvalget oprindeligt har foreslået, hvis 2017 bliver endestationen.
Og endestationen for Danske Bank bliver under alle omstændigheder lavere end de 3,5 pct., som udvalget har foreslået, for med bankpakken er det maksimale krav i 2019 sænket til 3 pct. Slutter gildet i 2017, lander kravet til Danske Bank på kun 1,8 pct.
Sass-krav nummer to:
Der skal i sifi-forhandlingerne sættes nye branddøre ind i de allerstørste banker, så en ny krise ikke kan vælte hele korthuset.
"Det handler om de krav, som vi stiller til alt lige fra realkredit til pensionsselskaber og banker. Det er de branddøre, jeg kan sætte op. Og så er der jo forskel på private banking og investment banking. Det er nok meget sundt, at det bliver delt op. Alle de steder sørger jeg for, at hvis der opstår brand i en del af huset, brænder det hele ikke ned," sagde Henrik Sass Larsen til Berlingske i slutningen af august.
Men i bankpakken er der ingen nye branddøre.
Borgerligt krav nummer ét:
Finanstilsynet skal have en bestyrelse, hvor der sidder flere med erfaring fra banksektoren.
Kravet kommer efter, at de borgerlige partier har vurderet, at Finanstilsynet har været for kompromisløse overfor den finansielle sektor - og at tilsynet vil have godt af noget mere "sparring" i det daglige.
Det er nu indført med bankpakken.
Det Finansielle Råd, der kun drøfter principielle sager med Finanstilsynet, forsvinder, og der bliver indsat en bestyrelse på syv medlemmer, hvor to har erfaring fra den finansielle sektor og én har været topchef i det øvrige erhvervsliv. Derudover er der en repræsentant fra Nationalbanken og tre eksperter fra universiteterne.
Men erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) tabte spillet om indholdet. Sejren kom i hus ved at hejse det hvide flag og give de borgerlige partier alt det, som de hele tiden har peget på. Også selv om han undervejs truede med at gå solo med Enhedslisten.
Rødglødende forløb
Det viser et nærmere studie af det rødglødende forløb, der efter et halvt års tovtrækkeri sluttede i går med et bredt forlig om en ny bankpakke.
For nøjagtig to måneder siden blev Henrik Sass Larsen udnævnt til ny erhvervs- og vækstminister, og siden har han haft to markante krav til den kommende bankpakke.
Ingen af de to krav er ministeren kommet igennem med.
Sass-krav nummer ét:
Det såkaldte sifi-udvalgs oplæg skulle gennemføres fra start til slut.
"Det er mit udgangspunkt i forhandlingerne, at vi skal følge indstillingerne omkring kapitalkrav fra ekspertudvalget," sagde Henrik Sass Larsen i september til Reuters.
Læs også: Her er kravene til de syv kæmper
Men allerede før sommerferien havde Henrik Sass Larsens forgænger i stolen som erhvervs- og vækstminister, Annette Vilhelmsen (SF), løbet panden i mod en borgerlig mur med det krav.Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har enstemmigt krævet, at Danmark ikke må gå solo med nye kapitalkrav, der kan lande højere end andre EU-landes, for så mister bankerne konkurrenceevne. Og kun en lille håndfuld EU-lande har til dato løftet sløret for, hvad de vil på området.
Nu har man i bankpakken i stedet lavet en ordning, hvor man går i gang med at indfase krav stille og roligt fra 2015 til 2019, men stopper i 2017 og lurer, hvor niveauet er landet i otte andre lande. Og det er Sverige, Norge, Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Østrig og Schweiz.
Ligger vi højere i 2017, så falder en del af stramningerne frem til 2019 væk, så de danske krav matcher de andre i EU.
Så i princippet kan de ekstra krav om kapitalbuffere til sifi'erne ende med at lande på bare det halve af det, som sifi-udvalget oprindeligt har foreslået, hvis 2017 bliver endestationen.
Og endestationen for Danske Bank bliver under alle omstændigheder lavere end de 3,5 pct., som udvalget har foreslået, for med bankpakken er det maksimale krav i 2019 sænket til 3 pct. Slutter gildet i 2017, lander kravet til Danske Bank på kun 1,8 pct.
Sass-krav nummer to:
Der skal i sifi-forhandlingerne sættes nye branddøre ind i de allerstørste banker, så en ny krise ikke kan vælte hele korthuset.
"Det handler om de krav, som vi stiller til alt lige fra realkredit til pensionsselskaber og banker. Det er de branddøre, jeg kan sætte op. Og så er der jo forskel på private banking og investment banking. Det er nok meget sundt, at det bliver delt op. Alle de steder sørger jeg for, at hvis der opstår brand i en del af huset, brænder det hele ikke ned," sagde Henrik Sass Larsen til Berlingske i slutningen af august.
Men i bankpakken er der ingen nye branddøre.
Borgerligt krav nummer ét:
Finanstilsynet skal have en bestyrelse, hvor der sidder flere med erfaring fra banksektoren.
Kravet kommer efter, at de borgerlige partier har vurderet, at Finanstilsynet har været for kompromisløse overfor den finansielle sektor - og at tilsynet vil have godt af noget mere "sparring" i det daglige.
Det er nu indført med bankpakken.
Det Finansielle Råd, der kun drøfter principielle sager med Finanstilsynet, forsvinder, og der bliver indsat en bestyrelse på syv medlemmer, hvor to har erfaring fra den finansielle sektor og én har været topchef i det øvrige erhvervsliv. Derudover er der en repræsentant fra Nationalbanken og tre eksperter fra universiteterne.
