Vås. Det er ikke en svækkelse, men en styrkelse af Finanstilsynet, at tilsynet fremover bliver kigget i kortene af en bestyrelse.
Det siger Venstres erhvervsordfører Kim Andersen til Børsen Finans, efter at dagens forhandlinger om den kommende bankpakke sluttede i dag lidt før kl. 18.
Som det kom frem i går aftes, er et af elementerne i pakken, at Finanstilsynet får en ny bestyrelse, og ifølge Børsens oplysninger drejer det sig om en håndfuld medlemmer, hvor de tre af dem skal have erfaring fra finanssektoren - så det kunne helt oplagt være tidligere bankdirektører.
Svækket Nødgaard
Det er i dag blevet udlagt som en svækkelse af topdirektør Ulrik Nødgaard og en bremse på, hvor hårdt man tager fat i sektoren. Men det er forkert, understreger Kim Andersen.
"Det her er for at få en styrkelse af Finanstilsynet i form af en bestyrelse, som den daglige ledelse fagligt og sagligt kan sparre med," siger Kim Andersen.
Han understreger, at de nye regler i bankpakken giver Finanstilsynet endnu større beføjelser, end tilsynet har haft indtil nu.
Selvkørende er mærkeligt
"Og så ville det faktisk være mærkeligt, at den var fuldstændigt selvkørende i et land som vores. Det er nyttigt, at der er nogle med forskellige baggrunde, der kan sparre med ledelsen, og hvor interessenterne kan henvende sig og sige: Ved I hvad, der er altså noget vi møder i praksis, som vi godt lige vil sætte jer ind i," siger Kim Andersen til Børsen Finans.
Men vi har jo allerede Det Finansielle Råd, der tager stilling til de principielle sager fra Finanstilsynet?
"Ja, men det er netop det meget principielle. Og der er også noget retrospektivt over det. Med en bestyrelse kan man lægge en linje," siger Kim Andersen.