ForsikringsBrief AdvisorBrief
KØB SENESTE NYT KURSER
Køb Abonnement

Sass skal i samråd om salg af lån til irsk fond

Var det forkert af det statslige bankoprydderselskab Finansiel Stabilitet at sælge kundelån for en halv mia. kr. til en investeringsfond i Dublin, så staten går glip af skattekroner?

Det skal erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) nu svare på i et åbent samråd 6. februar i Folketinget - et samråd, som er krævet af de tre Venstre-politikere Hans Chr. Schmidt, Kim Andersen og Preben Bang Henriksen.

"Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget har kaldt erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) i samråd om Finansiel Stabilitets salg af fordringer fra nødlidende banker. Udvalget har bl.a. bedt ministeren redegøre for, hvorledes salget er foregået og tidshorisonten for salget," lyder det i en meddelelse.

Går glip af skatteindtægter

Det var Økonomisk Ugebrev, der før jul kunne berette om, at Finansiel Stabilitet har solgt danske kundelån for 631 mio. kr. til den udenlandske investeringsfond, LMN Finance Ltd, der bor i Dublin.

Læs også: Ugebrev: Finansiel Stabilitet sælger lån til skattelyfond
Ifølge de eksperter, som Økonomisk Ugebrev har talt med betyder det, at de danske skattemyndigheder vil gå glip af beskatning af renter og kursgevinster for et stort tocifret millionbe­løb hvert eneste år.

Og samtidig lander de danske kunder i armene på fonde, der allerede er begyndt at stramme tommelskruerne over for kunderne.

Solgt for en tredjedel


Ifølge Økonomisk Ugebrev er der tale om 5-600 lån med en rente på omkring 7 pct. Og salget blev hastet igennem, så danske pensionskasser ikke kunne nå at komme med som bydere. Lånene blev afregnet til kurs 36 - altså bare en tredjedel af den pålydende værdi.

”Med denne løsning er det helt sikkert, at det danske sam­fund ikke får nogen skatteindtægter hverken af renter eller kursgevinster, og derudover er konstruktionen indrettet, så det ligner en skattelyplacering,” sagde Inge Nilsson, statsaut. revi­sor  fra Skatteinform, til Økonomisk Ugebrev.

Andre læser også

DAGENS

E-AVIS

E-avis vignette
Dagens E-avis