Statens oprydningsselskab, Finansiel Stabilitet, videresolgte for nylig danske kundelån for over halv mia. kr. til en udenlandsk investeringsfond, LMN Finance Ltd., hjemhørende i skattelyet Dublin.
Det skriver Økonomisk Ugebrev.
"Det betyder ifølge eksperter, at de danske skattemyndigheder går glip af beskatning af renter og kursgevinster på et stort tocifret millionbeløb hvert år," skriver ugebrevet.
Finansiel Stabilitet har dermed ifølge Økonomisk Ugebrev sendt de flere hundrede danske lånekunder i armene på fonde, der allerede få måneder efter transaktionen er begyndt at stramme tommelskruerne over for dem, der ellers efter det oplyste har overholdt alle forpligtelser med betaling af renter og afdrag.
Det vækker undren hos brancheeksperter.
"Salget, der skete hurtigt, betød, at danske pensionskasser og andre institutioner ikke kunne nå at være med som bydere, og lånene blev afregnet til kurs 36 eller godt en tredjedel af lånenes pålydende værdi," oplyser ugebrevet.
Ugebrevets eksperter vurderer, at det set gennem samfundsbriller ville have været en bedre forretning at lade K/S-deltagerne få mulighed for at indfri deres gæld med den rabat, som den udenlandske ejendomsinvestor fik.
Ifølge statsautoriseret revisor Inge Nilsson fra Skatteinform ville det også give et plus på bundlinjen, hvis gælden var blevet helt eftergivet, frem for at sælge den til et skattelyselskab.
Finansiel Stabilitet afviser "anklagerne".
Driektør i FS Henrik Bjerre-Nielsen siger blandt andet til Økonomisk Ugebrev:
"Vi mener, at vi har gennemført en åben og transparent proces, og at vi har givet tid nok. Vi skal sælge til højstbydende, også selvom det er et selskab, der ligger i et land med gunstige skatteregler. Vi kunne godt have sagt, at prisen var for lav, og så have udskudt det f.eks. et år, men vi vurderede, at det var en udmærket pris."
/ritzau/FINANS