En arbejdsgruppe under Erhvervs- og Vækstministeriet skulle have fældet dom over den såkaldte formidlingsprovision, der er et årligt gebyr som investeringsforeninger betaler til banker, i slutningen af 2014.
Meldingen er udskud i flere omgange, senest til december.
Tidligere erhvervsminister Henrik Sass Larsen og tidligere skatteminister Carsten Koch advarer i etlæserbrevi dagens Børsen mod et "omfattende forbud" mod formidlingsprovision, som de mener, at regeringen er på vej med.
”Forslaget blev præsenteret af erhvervs- og vækstministeren allerede inden arbejdsgruppen, der skal se på fremtidige honorarmodeller på området, har fremlagt sine konklusioner,” skriver Sass Larsen og Koch.
De to tidligere S-ministre er skeptiske over for et forbud.
”For det første mener vi grundlæggende, at investorer som indskiber sig i investeringsforeninger selv må vurdere, om de finder provisionen acceptabel. Ellers kan de vælge en anden forening. Det kræver selvfølgelig, at der er fuld åbenhed, hvilket der allerede eksisterer klare regler om,” hedder det i læserbrevet.
"Mindre konkurrence"
Hvis forslaget gennemføres, kan de store banker blot flytte rundt på indtægterne, pointerer Sass Larsen og Koch.
”Det betyder derfor, at bankerne tilskyndes til at stoppe salget af alle andre investeringsforeninger end deres egen. Produkterne bliver derfor ikke billigere end ved et forbud mod formidlingsprovision. Derimod bliver udbuddet og konkurrencen mindre. Bankerne vil fremover kun tilbyde egne produkter, fordi det er det eneste sted, de kan opretholde indtjeningen,” skriver de.
I september lovede erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) at fremsætte et lovforslag, der skal forbyde formidlingsprovision i almindelig porteføljeforvaltning, hvilket ligger i tråd med de kommende mifid-regler.
"Det vil betyde, at 85 pct. af de private investorers handler med ikke pensionsbundne midler bliver omfattet af forbuddet og knap 70 pct. af handlerne med pensionsmidler," sagde ministeren under Investordagen 2015.