De stærkt stigende bidragssatser i realkreditten, som giver de danske boligejere grå hår i hovedet, er ikke gået til at finansiere en lønfest i sektoren.
Så klar var meldingen fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), da han fredag blev grillet i et politisk samråd.
Lønudviklingen i den finansielle sektor har ganske vist været højere end i andre brancher fra 2008 til 2011.
Dyr overenskomstfør krisen
"Det kan dog ikke umiddelbart henføres til en "lønfest" baseret på stigende indtægter fra bidrag, men skyldes blandt andet, at der i foråret 2008 – lige inden krisen brød ud – blev indgået en relativt dyr 3-årig overenskomst på det finansielle område med årlige lønstigninger på 4-5 pct. Fra 2011 og frem har lønudviklingen været mere parallel med andre erhverv," siger Henrik Sass Larsen.
Han hæfter sig også ved, at når man ser på realkredittens drift, så er omkostningerne faldet med 15 pct. over de seneste ti år, når der tages højde for inflation.
"Det vil sige, at indtægterne fra bidragssatserne ikke er brugt på at øge udgifterne til personale og lignende," siger Henrik Sass Larsen.
Realkreditten har eller fordoblet de årlige bidragsindtægter siden krisens start, så de nu sender 18 mia. kr. i kassen hvert år. Og ialt er der løbet bidrag for over 100 mia. kr. i kassen i perioden. Men pengene blandt andet gået til højere nedskrivninger og øgede kapitalkrav.
Sløj forrentning af kapital
Ministeren holdt fast i, at realkreditinstitutterne har haft en noget sløj egenkapitalforrentning, der har svinget mellem kun 0,9 og 4,5 pct. siden 2009, og det er langt under de overskud og forrentninger, som man set i andre store virksomheder.
"Der er således ikke tale om, at institutterne har haft meget store overskud sammenlignet med den kapital, der er bundet i virksomhederne. Realkreditinstitutterne forventes som alle andre
virksomheder forventes at forrente den indskudte egenkapital," siger Henrik Sass Larsen.
Han tilføjer, at også ratingbureauerne kræver, at virksomhederne tjener sunde penge, hvis de på sigt skal have en god rating.
Gode ratings - lave renter
"Denne rating kommer i sidste ende også låntagerne til gode i form af et lavere renteniveau," sagde Henrik Sass Larsen på samrådet.
De årlige nedskrivninger på dårlige kunder i realkreditten er tredoblet fra 0,06 til 0,18 pct. af udlånet, siden krisen startede i 2008, og det har i kroner og øre kostet sektoren 24,6 mia. kr. over perioden.
Så klar var meldingen fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), da han fredag blev grillet i et politisk samråd.
Lønudviklingen i den finansielle sektor har ganske vist været højere end i andre brancher fra 2008 til 2011.
Dyr overenskomstfør krisen
"Det kan dog ikke umiddelbart henføres til en "lønfest" baseret på stigende indtægter fra bidrag, men skyldes blandt andet, at der i foråret 2008 – lige inden krisen brød ud – blev indgået en relativt dyr 3-årig overenskomst på det finansielle område med årlige lønstigninger på 4-5 pct. Fra 2011 og frem har lønudviklingen været mere parallel med andre erhverv," siger Henrik Sass Larsen.
Han hæfter sig også ved, at når man ser på realkredittens drift, så er omkostningerne faldet med 15 pct. over de seneste ti år, når der tages højde for inflation.
"Det vil sige, at indtægterne fra bidragssatserne ikke er brugt på at øge udgifterne til personale og lignende," siger Henrik Sass Larsen.
Realkreditten har eller fordoblet de årlige bidragsindtægter siden krisens start, så de nu sender 18 mia. kr. i kassen hvert år. Og ialt er der løbet bidrag for over 100 mia. kr. i kassen i perioden. Men pengene blandt andet gået til højere nedskrivninger og øgede kapitalkrav.
Sløj forrentning af kapital
Ministeren holdt fast i, at realkreditinstitutterne har haft en noget sløj egenkapitalforrentning, der har svinget mellem kun 0,9 og 4,5 pct. siden 2009, og det er langt under de overskud og forrentninger, som man set i andre store virksomheder.
"Der er således ikke tale om, at institutterne har haft meget store overskud sammenlignet med den kapital, der er bundet i virksomhederne. Realkreditinstitutterne forventes som alle andre
virksomheder forventes at forrente den indskudte egenkapital," siger Henrik Sass Larsen.
Han tilføjer, at også ratingbureauerne kræver, at virksomhederne tjener sunde penge, hvis de på sigt skal have en god rating.
Gode ratings - lave renter
"Denne rating kommer i sidste ende også låntagerne til gode i form af et lavere renteniveau," sagde Henrik Sass Larsen på samrådet.
De årlige nedskrivninger på dårlige kunder i realkreditten er tredoblet fra 0,06 til 0,18 pct. af udlånet, siden krisen startede i 2008, og det har i kroner og øre kostet sektoren 24,6 mia. kr. over perioden.
